Gå til indhold

Sundhedsinnovation

Flere skal have gavn af smarte løsninger på hospitaler

Regionerne danner nu, sammen med repræsentanter fra erhvervslivet, et råd, der vil udbrede de bedste innovative løsninger fra ét hospital til flere.

- Når noget virker rigtig godt på ét hospital, så er det oplagt, at det også virker på andre hospitaler, hvor det kan være til gavn for personale og patienter, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Som eksempel på, at gode initiativer i en enkelt region har bredt sig til andre regioner, nævner hun de gode erfaringer med at udbrede internetbaseret psykiatrisk hjælp, der først blev afprøvet i Region Syddanmark og senere er blevet landsdækkende.

-På sammen måde ser vi frem til, at det nye Innovationsboard vil pege på nye løsninger, f.eks. nyt apparatur, robotter eller andet, som har vist sig at virke. På den måde kan vi lære af hinanden og sikre os udbredelsen af dét, der er værd at investere i, siger Ulla Astman.

Repræsentanter fra det private erhvervsliv 

Det nye råd får Peter Høngaard Andersen som formand og kommer derudover til at bestå af to repræsentanter fra hver af de fem regioner samt repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien. Peter Høngaard Andersen stod senest i spidsen for Innovationsfonden.

Erhvervsorganisationerne er inviteret med i samarbejdet for at brede perspektivet ud. Danske Regioner ønsker et bredt samarbejde og dialog med alle relevante parter, og afholder derfor d. 30. august 2019 sammen med DI konferencen Tech Away med fokus på at hjælpe gode initiativer på vej fra idé til udbredelse.

Læs mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder