Luk
Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det foreslår Danske Regioner, som nu fremlægger en model for et såkaldt Behandlingsråd. "Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst, og giver mest sundhed for pengene", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Skal et nyt knæimplantat tages i brug? Virker fototerapi mod eksem? Og kan blodprøver erstatte MR-scanninger, når man skal analysere hovedskader?
Det er nogle af de spørgsmål, som det kan blive lettere at få svar på fremover. Danske Regioner fremlægger nemlig nu en model til et såkaldt Behandlingsråd, som skal vurdere hvilke behandlinger og teknologier, der giver mest sundhed for pengene.
Og det er rettidig omhu, mener formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
- Danskerne skal mødes af et sundhedsvæsen, hvor de får ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet og mest sundhed for pengene. Det kræver, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer så klogt som muligt. Ikke mindst i lyset af, at der bliver flere og mere komplekse patienter i de kommende år, siger hun.
- Vi viste vejen og tog ansvaret på os, da vi oprettede Medicinrådet. Nu er vi klar til at tage næste skridt og samle eksperter, medarbejdere og patienter i et Behandlingsråd.
Danske Regioner foreslår, at Behandlingsrådet skal have 14 faste medlemmer. Af dem vil to være patientrepræsentanter, to være sundhedsøkonomer og fem være fra hospitalerne. Det Lægevidenskabelige Selskab og Dansk Sygepleje Selskab vil også have en plads. Danske Regioner udpeger formanden.
Behandlingsråd vil evaluere cirka 15-25 sager om året. I hver sag bliver der nedsat et fagudvalg, hvor der blandt andet kan sidde patienter, som selv har erfaringer med behandlingen. Fagudvalget skal samle viden og fremlægge det for Behandlingsrådet. Rådet giver så sin anbefaling, og den vil regionerne følge.
Behandlingsrådets anbefalinger vil altså have kort vej til patienterne og hverdagen ude i sundhedsvæsenet. Og det er helt afgørende, mener Stephanie Lose.
- Hvis Behandlingsrådet skal være mere end en skrivebordsøvelse, skal vejen fra anbefaling til patient være så kort som muligt. Det viser udenlandske erfaringer også. Derfor mener vi, at ansvaret for behandlingsrådet ligger bedst i regionerne – naturligvis med fuld armslængde til os politikere.
Stephanie Lose vurderer også, at Behandlingsrådet lettere vil kunne identificere de nye teknologiske løsninger fra erhvervslivet, der er pengene værd for patienterne, og udbrede til hele sundhedsvæsenet.
- Den teknologiske udvikling buldrer derudad, og det giver en masser nye muligheder, som vi løbende udnytter til at forbedre patienternes behandling. Men det er vigtigt, at vi kun bruger penge på det, der reelt virker og gavner patienterne. Det vil et Behandlingsråd kunne hjælpe os med, afslutter hun.
Danske Regioners forslag skal nu i høring frem til d. 29. januar. Efter høringen vil bestyrelsen i Danske Regioner fastlægge en endelig model i marts 2020. Efter planen vil Behandlingsrådet starte op primo 2021.
Læs mere:
Mirja Kløjgaard, seniorkonsulent
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
T: 3529 8321
M: 6167 4848
E: mjk@regioner.dk
Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
Når ambulancepersonale har bragt patienter til et hospital, stopper deres adgang til patienternes data. Danske Regioner mener, den manglende adgang står i vejen for læring og faglig udvikling, der styrker behandlingen af patienter. Derfor vil regionerne have ændret sundhedslovgivningen, så ambulancepersonale får adgang til patientdata på linje med andet sundhedspersonale.
Unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Efter godt et år med forsøgsordningen for forhandling af fortrolige priser på lægemidler til primærsektoren har Danske Regioners bestyrelse besluttet at samle den regionale vurderingsfunktion i Medicinrådet.
Rapporten viser, at godt 25 pct. af Ozempic-brugerne ophørte med Ozempic. De første seks måneder efter ophør stiger langtidsblodsukkeret for så at falde igen. I gennemsnit ligger blodsukkerniveauet 12 måneder efter fortsat lidt højere, end man ville kunne forvente ved uændret behandling. Danske Regioner vil på baggrund af rapporten arbejde for at udbrede vejledninger på området, der bl.a. viser, hvordan der kan skiftes tilbage til Ozempic ved utilstrækkelig effekt af andre lægemidler.