Debatindlæg af Stephanie Lose og Ulla Astman, hhv. formand og næstformand for Danske Regioner, bragt i Berlingske d. 17. januar 2019.
Så kom det endelig: Regeringens udspil til en sundhedsreform.
Efter måneder med spekulationer og et forberedende arbejde, der desværre hverken har inddraget de førende eksperter, de fagprofessionelle eller os lokalt valgte politikere, er kortene nu lagt på bordet.
Ret skal være ret. Regeringens fokus på, at flere patienter skal blive behandlet tættere på dem selv og undgå indlæggelse, er godt og vigtigt. Det samme er ambitionen om, alle patienter skal opleve god sammenhæng mellem sygehus, kommune og den praktiserende læge.
I regionerne tager vi begge udfordringer meget alvorligt. Derfor arbejder vi f.eks. også systematisk sammen med de praktiserende læger for at sikre, at 25.000 mennesker med kronisk sygdom på landsplan fremover skal behandles i almen praksis.
Og i efteråret har vi blandt andet foreslået, at brobyggersygeplejersker ansat af kommuner og regioner i fællesskab fremover skal sikre, at alle patienter får en god og tryg overgang mellem eksempelvis hospitalet og den kommunale hjemmepleje.
Centralisering og afdemokratisering
Desværre bliver de vigtige diskussioner om forebyggelse og sammenhæng overskygget af, at regeringen ønsker at afskaffe det folkevalgte led i sundhedsvæsnet.
Konsekvensen vil blive en historisk afdemokratisering af sundhedsvæsenet, og det er jo egentlig ikke så underligt, når man vil fjerne de folkevalgte regionsrådspolitikere og erstatte dem med embedsmænd og driftsbestyrelser uden demokratisk mandat – alle udpeget af og underlagt et centralt niveau: staten og Slotsholmen.
Vores holdning er klar: sundhedsvæsenet kræver langt mere end regneark og rationalisering, mere end embedsmandsstyre og bestyrelsesarbejde. Det kræver, at der konstant bliver prioriteret og taget vanskelige beslutninger, hvor hensynet til en lang række faktorer – såvel økonomiske som menneskelige – ofte skal afvejes mod hinanden.
Vi er bekymret for, at de sygehuse, der ikke er størst - og ikke ligger tættest på universitetsbyerne - får dårligere vilkår i et sundhedsvæsen styret af embedsmænd med finansministeriel logik og bestyrelser uden et lokalt folkevalgt mandat. Men sygehusene leverer hver dag tryghed, arbejdspladser og ikke mindst god behandling til rigtig mange mennesker, og de kræver et særligt blik fra politisk side.
Vi er danskernes stemme
Sådan er det med en lang række svære sundhedspolitiske beslutninger. Hvordan sikrer vi den bedste ambulancedækning, hvordan prioriterer vi mellem personaleressourcer og indkøb af nyt udstyr, hvordan skal specialerne fordeles, hvordan sikrer vi lægedækning i yderområderne, osv.?
Alle disse områder kræver grundige politiske diskussioner og beslutninger af folkevalgte, hvor alle aspekter bliver inddraget, belyst og afvejet. For vi ved, at beslutningerne har stor betydning for de borgere, som har sat deres kryds ud for os ved seneste valg, og som bor i området.
Vi er nemlig danskernes stemme ind i de mange sundhedspolitiske beslutninger, som påvirker deres hverdag. Vi er tilgængelige for alle de mange borgere og lokalforeninger, som har bekymringer, forbedringsforslag, ønsker eller ros. Og som regionsrådspolitikere skulle vi hilse og sige, at vi får rigtig mange henvendelser og tager rigtig gode snakke.
På den måde er vi danskernes adgang til at blive hørt. Og vi kan stilles direkte til ansvar, hvis de mener, at andre kunne gøre det bedre end os.
Sundhedsvæsenet kræver, at der hver dag bliver truffet svære sundhedspolitiske beslutninger. Og hvem bedre til det end folkevalgte politikere - gerne fra den del af Danmark, hvor de berørte borgere bor? Det håber og tror vi, at der ikke er uenighed om i et stolt demokrati som det danske.
Så derfor, kære Folketing. Når I nu skal til at forhandle om regeringens udspil, så overvej nu lige en ekstra gang, om det virkelig er en god idé at erstatte de regionale folkevalgte med bureaukrater, budgetbisser og bestyrelsesfolk underlagt Slotsholmen.
Er det virkelig i de hænder, at vi ønsker at lægge borgernes behandling og hele Danmarks sundhedsvæsen?
Læs også: