Gå til indhold

sundhedsvæsen

Dansk behandlingsråd bør placeres i regionerne

En ny kortlægning fra VIVE viser, at et dansk behandlingsråd med fordel kan organiseres, så rådets anbefalinger let kan blive taget i brug i sundhedsvæsenet. Danske Regioner vil derfor præsentere forslag til en model for et behandlingsråd, hvor regionerne har ansvaret. "Vi har allerede vist vejen med Medicinrådet og er klar til at løfte opgaven på ny", siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Hvis Danmark skal have et behandlingsråd, der vurderer nye behandlinger og sundhedsteknologier, kan det med fordel være organiseret, så rådets anbefalinger let og hurtigt kan tages i brug på hospitalerne. Det er en af konklusionerne i en ny kortlægning af de internationale erfaringer med behandlingsråd, som Det Nationale Forsknings – og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet for Danske Regioner.

På den baggrund vil Danske Regioner derfor ved udgangen af 2019 fremlægge et forslag til en model for et dansk behandlingsråd, som forankret i regionerne, siger formand i Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Hvis patienterne fortsat skal mødes af et sundhedsvæsen i verdensklasse, skal vi bruge ressourcerne på den behandling, der virker og giver danskerne mest mulig sundhed for pengene. Derfor mener jeg også, at et behandlingsråd er den rette vej frem, lyder det fra Stephanie Lose. Hun fortsætter:

- Men hvis behandlingsrådet ikke skal ende som spildt skrivebordsarbejde, er vi nødt til at lære af de internationale erfaringer fra VIVE-rapporten og sørge for, at rådets beslutninger har så kort vej til hospitalsgangen som muligt. Det ansvar er vi klar til at løfte i regionerne.

Mere end et MedicinrådPlus

I 2017 etablerede Danske Regioner et Medicinråd, som siden systematisk har gennemgået lægemidler, inden at de er blevet taget i brug på hospitalerne.

Kortlægningen fra VIVE viser imidlertid, at de faglige metoder, der bruges til medicin, ikke egner sig til at vurdere nye behandlinger og teknologiske løsninger.

Derfor skal et behandlingsrådet også være mere end blot en udbygning af det eksisterende Medicinråd, mener Stephanie Lose.

- I regionerne har vi allerede vist vejen for prioritering i sundhedsvæsenet, og vi er klar til at løfte ansvaret på ny. Men som kortlægningen viser, er et behandlingsråd mere end bare, hvad nogle kalder for et MedicinrådPlus, siger Stephanie Lose og afslutter:

- Derfor mener vi også, at det klogeste vil være at følge erfaringerne fra VIVE’s grundige arbejde og nedsætte et selvstændigt behandlingsråd under regionerne. Hvis vi skal have et dansk behandlingsråd, skal det virke – og det vil regionerne være garant for, at det gør.

Fakta: Kortlægningen fra VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har foretaget en kortlægning af internationale erfaringer med behandlingsråd, som prioriterer nye behandlingsformer og sundhedsteknologier ud over medicin. Kortlægningen er udarbejdet for Danske Regioner som en del af arbejdet med at forberede et behandlingsråd og indeholder erfaringer fra England, Canada, Australien, Tyskland og Norge. Der kan dog ikke peges på en best practice fra udlandet, som kan indføres i Danmark.

Rapporten har tre hovedkonklusioner:

  • Rådets organisering skal understøtte implementering: Erfaringer fra udlandet viser, at det kan være en udfordring at implementere anbefalinger og beslutninger fra et behandlingsråd i praksis. Ifølge VIVE er en tæt kobling mellem behandlingsråd og aktører i sundhedsvæsnet med ansvar for økonomi og drift en måde at sikre efterlevelse af et råds beslutninger og anbefalinger.   
  • Et udvidet Medicinråd er en dårlig idé: Der er fagligt er stor forskel på at vurdere medicin og andre sundhedsteknologier, og at det derfor er bedst at holde de to adskilt. Det giver derfor ikke mening at udvide Medicinrådet til også at omfatte andre typer af sundhedsteknologier og behandlingsformer. Det er dog vigtigt at lære fra de gode erfaringer fra Medicinrådet ved oprettelsen af et behandlingsråd.   
  • Et behandlingsråd kan have flere formål: Hovedformålet i behandlingsråd på tværs af lande generelt er at få mere sundhed for pengene. Andre formål er blandt andet bedre patientsikkerhed og hurtig udbredelse af nye sundhedsteknologier. Et behandlingsråd kan dog ikke løse sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Danske Regioner lancerer plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet

Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne.

Læs mere