29.460 unge har søgt om at blive optaget på det almene gymnasium ved fristen for søgning d. 15. marts, viser en ny opgørelse fra Danske Regioner. Det er 500 færre end sidste år, hvilket svarer til et fald på 1,7 procent. Da opgørelsen for første gang medtager de ansøgere, som ikke er erklæret uddannelsesparate, forventes det endelig antal optagede at falde endnu mere. Sammenlignet med 2017 er antallet af unge, der søger gymnasiet faldet med 6 procent.

Udviklingen peger i samme retning som Danske Regioners prognose for de kommende ungdomsårgange. Den viser nemlig, at der vil være ca. 25.000 færre unge mellem 16-19 år i 2030.

Og de faldende elevtal kan få store konsekvenser for de unge i særligt yderområderne, lyder det fra formand for Danske Regioner, Stephanie Lose:

- Rigtig mange unge uden for de største byer kan få rigtig langt i skole, hvis det lokale gymnasium må bukke under for det faldende elevtal, og det kan i sidste ende betyde, at færre unge får en uddannelse.

Lofter på storbygymnasier kan være nødvendigt

En ny analyse fra Danske Regioner har netop vist, at 4 ud af 5 unge foretrækker at gå på det lokale gymnasium. Samtidig er der allerede i dag 19 procent af gymnasieeleverne, som skal bruge over halvanden time i transport på at komme frem og tilbage til skolen.

Derfor har politikerne i de fem regionsråd netop indstillet, at 17 gymnasier bliver pålagt et kapacitetsloft, så der i en midlertidig periode bliver en grænse for, hvor mange elever, de kan optage. Og sådanne regionalpolitiske beslutninger er den rigtige vej at gå, mener Stephanie Lose:

- Det er helt afgørende, at de mange unge, som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, stadig har mulighed for at vælge det – også selvom de ikke bor i en af de større byer. Og her er kapacitetslofterne et af de værktøjer, som vi kan tage i brug for at sikre det lokale gymnasium uden for de større byer.

Større regionalt ansvar er vejen frem

Ifølge Stephanie Lose rækker kapacitetslofterne desværre ikke alene. I lyset af de faldende ungdomsårgange er der brug for, at regionerne får et samlet politisk ansvar for ungdomsuddannelserne, så de – i tæt dialog med bl.a. borgerne, skolerne, kommunerne og arbejdsmarkedets parter – kan lave en samlet langsigtet plan for hvilke ungdomsuddannelser, der skal være i hver region.

- I regionsrådene er vi klar til at tage ansvar for, at unge i hele Danmark har et godt, trygt og lokalt uddannelsestilbud. Vi har det lokale kendskab, blik for det samlede uddannelsestilbud i hele regionen og et direkte demokratisk mandat fra borgerne, så de let kan komme i dialog med os og holde os til ansvar for beslutningerne, siger Stephanie Lose og afslutter:

- Derfor vil jeg også advare imod den centralisering af det regionale ansvar for ungdomsuddannelserne, som der lægges op til i sundhedsreformen. Hvis vi skal sikre, at de unge uden for de største byer fortsat har et gymnasium tæt på, er der bestemt ikke brug for mindre lokalkendskab og mindre demokrati.