Færre ansøgere kan true udkantsgymnasierne

Antallet af unge, der søger ind på det almene gymnasium, er faldet med næsten 2 procent siden sidste år. Udviklingen afspejler de faldende ungdomsårgange og kan give mange unge længere i skole, hvis det lokale gymnasium lukker. Der er brug for et samlet regionalt ansvar for ungdomsuddannelserne, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

29.460 unge har søgt om at blive optaget på det almene gymnasium ved fristen for søgning d. 15. marts, viser en ny opgørelse fra Danske Regioner. Det er 500 færre end sidste år, hvilket svarer til et fald på 1,7 procent. Da opgørelsen for første gang medtager de ansøgere, som ikke er erklæret uddannelsesparate, forventes det endelig antal optagede at falde endnu mere. Sammenlignet med 2017 er antallet af unge, der søger gymnasiet faldet med 6 procent.

Udviklingen peger i samme retning som Danske Regioners prognose for de kommende ungdomsårgange. Den viser nemlig, at der vil være ca. 25.000 færre unge mellem 16-19 år i 2030.

Og de faldende elevtal kan få store konsekvenser for de unge i særligt yderområderne, lyder det fra formand for Danske Regioner, Stephanie Lose:

- Rigtig mange unge uden for de største byer kan få rigtig langt i skole, hvis det lokale gymnasium må bukke under for det faldende elevtal, og det kan i sidste ende betyde, at færre unge får en uddannelse.

Lofter på storbygymnasier kan være nødvendigt

En ny analyse fra Danske Regioner har netop vist, at 4 ud af 5 unge foretrækker at gå på det lokale gymnasium. Samtidig er der allerede i dag 19 procent af gymnasieeleverne, som skal bruge over halvanden time i transport på at komme frem og tilbage til skolen.

Derfor har politikerne i de fem regionsråd netop indstillet, at 17 gymnasier bliver pålagt et kapacitetsloft, så der i en midlertidig periode bliver en grænse for, hvor mange elever, de kan optage. Og sådanne regionalpolitiske beslutninger er den rigtige vej at gå, mener Stephanie Lose:

- Det er helt afgørende, at de mange unge, som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, stadig har mulighed for at vælge det – også selvom de ikke bor i en af de større byer. Og her er kapacitetslofterne et af de værktøjer, som vi kan tage i brug for at sikre det lokale gymnasium uden for de større byer.

Større regionalt ansvar er vejen frem

Ifølge Stephanie Lose rækker kapacitetslofterne desværre ikke alene. I lyset af de faldende ungdomsårgange er der brug for, at regionerne får et samlet politisk ansvar for ungdomsuddannelserne, så de – i tæt dialog med bl.a. borgerne, skolerne, kommunerne og arbejdsmarkedets parter – kan lave en samlet langsigtet plan for hvilke ungdomsuddannelser, der skal være i hver region.

- I regionsrådene er vi klar til at tage ansvar for, at unge i hele Danmark har et godt, trygt og lokalt uddannelsestilbud. Vi har det lokale kendskab, blik for det samlede uddannelsestilbud i hele regionen og et direkte demokratisk mandat fra borgerne, så de let kan komme i dialog med os og holde os til ansvar for beslutningerne, siger Stephanie Lose og afslutter:

- Derfor vil jeg også advare imod den centralisering af det regionale ansvar for ungdomsuddannelserne, som der lægges op til i sundhedsreformen. Hvis vi skal sikre, at de unge uden for de største byer fortsat har et gymnasium tæt på, er der bestemt ikke brug for mindre lokalkendskab og mindre demokrati.

Inklusiv ansøgere, der er erklæret ikke-uddannelsesparate
Der er medtaget foreløbige tal fra Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholm)

Læs mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Michael Koch-Larsen, chefrådgiver/teamleder
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8171
M: 2917 0915
E: mkl@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Læs mere

Relaterede nyheder

Vælg en uddannelse med mening

Vi skal stoppe faldet i søgningen mod de videregående velfærdsuddannelser, ellers risikerer vi, at vi i fremtiden kan opleve et gab mellem de mange, som har brug for hjælpen, omsorgen og professionalismen, og dem, der kan træde til. Det skriver repræsentanter for FH, KL, Danske Regioner og Danske Professionshøjskoler i et debatindlæg.

Læs mere

Planloven skal også tage hensyn til miljø, natur og klima

Evalueringen af planloven er en kærkommen anledning til at se på, om man kan sikre en endnu bedre balance på tværs af by og land – og samtidig bidrage til at løse de klima- og biodiversitetsudfordringer, vi står overfor. Det skriver miljøudvalgsformand, Heino Knudsen.

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner vil arbejde for flere social- og sundhedsmedarbejdere

Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Læs mere

Regionalt samarbejde skal sikre uddannelser og udvikling i hele landet

Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.

Læs mere