Gå til indhold

Miljøindsatsen har ikke brug for mere centralisering og mindre demokrati

Den første delaftale om sundhedsreformen vil flytte regionernes miljøindsats væk fra folkevalgte og ind til statslige embedsmænd i Miljøstyrelsen. ”Regeringen bør afsætte flere midler til indsatsen frem for at kaste miljøområdet ud i en langvarig centraliseringsøvelse, der koster tid og penge,” lyder det fra formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået en delaftale om sundhedsreformen, som betyder, at regionernes miljøopgaver flyttes til Miljøstyrelsen i staten, hvis parterne får flertal efter folketingsvalget. Aftalen omfatter regionernes opgaver med at oprense forurenet jord, beskytte drikkevandet og planlægge indvindingen af råstoffer til lands.

Aftalen mødes med bekymring fra formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

- Hvis aftalen bliver til virkelighed, vil den medføre mere centralisering og mindre demokrati på miljøområdet. Aftalen vil betyde, at opgaverne flyttes langt væk fra de tusindvis af borgere, der bor på en forurenet grund, tæt på en grusgrav eller er bekymrede for det lokale drikkevand, siger Stephanie Lose og fortsætter:

- Oprensning af forurenede grunde og placering af grusgrave kræver regionalt kendskab og regionale politiske prioriteringer, og alle undersøgelser viser, at vi i regionerne har leveret en effektiv indsats, der giver meget for pengene. Det går tabt, hvis ansvaret flyttes fra regionalt folkevalgte og ind til statslige embedsmænd. Det har både eksperter, vandværker og virksomhederne også advaret tydeligt imod.

Generationsforureninger kræver handling - ikke mangeårige strukturøvelser

Som en del af aftalen vil parterne tilføre jordforureningsindsatsen 100 nye millioner kroner. Samtidig vil man dog også effektivisere indsatsen med 500 millioner kroner frem mod 2030, som regeringen vil bruge på de ni generationsforureninger.

Det betyder samlet set, at udsigterne til at få oprenset generationsforureningerne og de tusindvis af mindre forurenede grunde desværre er rigtigt lange, lyder det fra Stephanie Lose.

- Hvis vi skal have gjort noget ved generationsforureningerne, skal vi handle nu og her - og ikke kaste hele miljøområdet ud i en langvarig centraliseringsøvelse, der koster både tid og penge. I stedet bør regeringen afsætte markant flere midler, så vi kan løse opgaven hurtigt og effektivt ude i regionerne. Og her rækker de beløb, som regeringen spiller ud med, desværre ikke ret langt, siger Danske Regioners formand og afslutter:

- Derudover har jeg har meget svært ved at se, hvordan regeringen vil spare 50 millioner kroner om året, uden at det vil gå ud over indsatsen. Det er mere end 10 procent af vores budget til området, og svarer til lønnen for 100 ud af de 225 ingeniører, geologer og biokemikere, der i dag udfører opgaven. En ingeniør, geolog og en gravemaskine bliver ikke billigere af, at staten løser opgaven.

Fakta: Regionernes opgave med jordforurening

  • Regionsrådene har i dag ansvaret for at sikre drikkevandet, overfladevand og borgernes sundhed mod farlige stoffer fra jordforureninger ved at kortlægge og oprense forurenet jord. Opgaven koster ca. 430 millioner kroner om året.
  • Der er dags dato kortlagt godt 36.000 forurenede eller muligt forurenede grunde, og hvert år undersøger regionerne flere tusind grunde. I 2017 blev der arbejdet med oprensning på 95 grunde, og på 265 var der tekniske oprensningsanlæg i drift.
  • Derudover mangler ca. 17.000 grunde at blive vurderet for mulig forurening og ca. 10.000 muligt forurenede grunde mangler en kortlægning.
  • Danske Regioner vurderer, at det vil kræve 2-4 milliarder kroner at oprense de ni generationsforureninger.
kontakt

Hvis du vil vide mere

Bente Villumsen, chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
T: 3529 8183
M: 2399 2372
E: bvi@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder