Debatindlæg af Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S), henholdsvis formand og næstformand, Danske Regioner. Bragt i Jyllands-Posten mandag den 23. september 2019.
Kræftoverlevelsen stiger, hjertedødeligheden falder og vi har et akutberedskab i verdensklasse. Der er mange succeshistorier i vores sundhedsvæsen, men der er selvfølgelig også problemer. Et af dem handler om vores sundhed. De unge har et alkoholforbrug, der gør dem til europamestre i druk, flere og flere kæmper med overvægt eller kroniske sygdomme som diabetes eller KOL og for første gang i mange år stiger andelen af unge rygere. Det er en meget alvorlig udvikling, som både socialt og sundhedsmæssigt påvirker mange menneskers liv, og som også presser vores sundhedsvæsen.
Den gode nyhed er heldigvis, at vi kan gøre meget mere, end vi gør i dag for at vende billedet. Det kræver dog, at Folketinget, regioner og kommuner er enige om, at vi skal have en meget mere ambitiøs og systematisk tilgang til forebyggelse i Danmark.
Præmissen om bedre forebyggelse tror vi, at alle os, der arbejder med sundhed, kan være enige i. I regeringens forståelsespapir står der eksempelvis, at forebyggelsen i sundhedsvæsenet skal ”styrkes”. Det skriver vi gerne under på, men vi kan have vores bange anelser, når det kommer til reel handling fra centralt hold. Godt nok har regeringen netop fremlagt et udspil med flere initiativer, der skal forhindre unge i at ryge, men der holdes desværre igen med en markant prisstigning, selv om det ifølge eksperter er en af de mest effektive veje til bedre sundhed.
Der er bestemt allerede fokus på forebyggelse. Et konkret bevis på det kan man se i de nye sundhedsaftaler. Kommunerne arbejder med det hver dag, og det samme gør vi i regionerne. For eksempel er det helt oplagt, at vi i regionerne bidrager til forebyggelsesindsatsen ved, at medarbejderne på vores hospitaler systematisk spørger patienter, om de ryger, og om de vil henvises til et kommunalt rygestopkursus. Rigtig mange siger heldigvis ja!
Det er helt afgørende for os, at vi samarbejder på tværs for at løfte den forebyggende indsats. Her kan vi med fordel vender blikket mod Australien, hvor forebyggelse sker på et helt andet niveau. Her er cigaretpriserne langt højere, og så støtter regeringen et særligt forebyggelsescenter, der har til opgave at omsætte viden om de mest forebyggende indsatser til konkrete handlinger. Det sker blandt andet gennem partnerskaber, der forbinder politikere, forskere og praktikere.
Det er både ret unikt og meget succesfuldt, og et af centrets mottoer er: ”Why prevention is better than cure”. Den tilgang kan vi lære meget af i Danmark, men det kræver, at vi politisk er klar på at omstille os og opprioritere indsatsen, så vi har offentlige sundhedstilbud, der ikke kun tilbyder god behandling, men via gode partnerskaber på tværs i ligeså høj grad forebygger. Vi skal udarbejde en langt mere ambitiøs og strategisk plan for forebyggelsesindsatsen, fordi det er nøglen til bedre sundhed og dermed også et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Vi er i gang i regionernes Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, hvor vi sammen med kommuner, fagfolk, virksomheder og organisationer i lille skala bringer parter sammen og tester brede forebyggelsesindsatser. Laboratoriet er kraftigt inspireret af de australske erfaringer og afprøver for eksempel aktuelt sammen med Dansk Oplysningsforbund, om aftenskoletilbud har en sundhedsfremmende effekt for mennesker med kroniske sygdomme. På den måde er vi med til at sikre viden, som kan stå bag de nødvendige politiske beslutninger, og i regionerne er vi med vores stærke videns- forsknings- og dataorganisationer klar til at tage næste skridt i retning af styrket forebyggelse.
Vi ønsker ikke, at vi om 20 år ser tilbage på en periode, hvor danskernes sundhed er blevet ved med at udvikle sig negativt – samtidig med, at vi kan konstatere, at vi ikke gjorde nok og lod det blive ved de gode intentioner og skåltalerne. Vi skal styrke forebyggelsen sammen, og for vores skyld kan vi godt begynde i dag.
