Gå til indhold

Økonomiforhandling

Gamle skinner kan afspore det lokale tog

Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Skinner under de regionale lokaltog er nogle steder så gamle, at man må pille siddepladser ud af togene, da skinnerne ellers ikke kan holde til, at der bliver kørt stærkt.

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at 80 procent af de skinner, som lokaltogene kører på, er mellem 25 og 41 år gamle. Jernbaneskinner har normalt en levetid på 40-45 år.

Derfor er der i løbet af de kommende år er behov for at investere massivt i en modernisering af skinnerne, og det kræver, at en kommende regering tilfører regionerne 105 mio. kroner årligt frem mod 2026 til opgaven, lyder det fra næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

- Tusindvis af danskere bruger lokalbanen til at komme på arbejde og i skole. Mange steder i Danmark er det lokaltoget, der binder by, land og lokalsamfundet sammen, siger Ulla Astman og fortsætter:

- Derfor er det også helt afgørende, at regeringen i økonomiaftalen vil være med til at investere i at modernisere skinnerne, så borgerne fortsat kan regne med lokaltog til tiden.

Millioner af rejser kan blive forsinket

Fire ud af de 14 lokalbaner, som regionerne driver, har skinner i så dårlig stand, at det vil kræve investeringer allerede nu, hvis ikke togene skal køre langsommere, med færre afgange og med større risiko for forsinkelser.

Værst ser det ud for Østbanen mellem Køge og Stevns. Her vurderer NIRAS, at det vil kræve omkring 440 mio. kroner at ombygge sporet. Også Hornbækbanen og dele af Gribskovbanen nye spor inden for en kort årrække, mens Lemvigbanen skal have udskiftet de skærver, som sporene ligger på.

- Er skinnerne på en lokalbane tilstrækkeligt nedslidte, kan det i sidste ende betyde, at vi må lukke banen. Og så bliver den kollektive trafik desværre dårligere for mange tusind danskere, siger Ulla Astman.

I dag er der årligt 12 millioner passagerer, som kører med lokalbanerne. Det er en stigning på 25 procent siden 2007 og står i kontrast til, at antallet af passagerer i DSB’s tog er faldet siden 2015.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Henrik Severin Hansen, chefrådgiver
Center for regional udvikling, EU og miljø
T: 3529 8257
M: 2115 2933
E: hsh@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere

Debat: Det skal være slut med sektorgrænser og kassetænkning

Danske Regioner vil reformere sundhedsvæsenet, så ansvar og økonomi for den samlede kæde af sundhedsydelser samles under én aktør. Bliver det til virkelighed, kan vi sige goddag til et bæredygtigt sundhedsvæsen og farvel til sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning.

Læs mere