Økonomiforhandling

Gamle skinner kan afspore det lokale tog

Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Skinner under de regionale lokaltog er nogle steder så gamle, at man må pille siddepladser ud af togene, da skinnerne ellers ikke kan holde til, at der bliver kørt stærkt.

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at 80 procent af de skinner, som lokaltogene kører på, er mellem 25 og 41 år gamle. Jernbaneskinner har normalt en levetid på 40-45 år.

Derfor er der i løbet af de kommende år er behov for at investere massivt i en modernisering af skinnerne, og det kræver, at en kommende regering tilfører regionerne 105 mio. kroner årligt frem mod 2026 til opgaven, lyder det fra næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

- Tusindvis af danskere bruger lokalbanen til at komme på arbejde og i skole. Mange steder i Danmark er det lokaltoget, der binder by, land og lokalsamfundet sammen, siger Ulla Astman og fortsætter:

- Derfor er det også helt afgørende, at regeringen i økonomiaftalen vil være med til at investere i at modernisere skinnerne, så borgerne fortsat kan regne med lokaltog til tiden.

Millioner af rejser kan blive forsinket

Fire ud af de 14 lokalbaner, som regionerne driver, har skinner i så dårlig stand, at det vil kræve investeringer allerede nu, hvis ikke togene skal køre langsommere, med færre afgange og med større risiko for forsinkelser.

Værst ser det ud for Østbanen mellem Køge og Stevns. Her vurderer NIRAS, at det vil kræve omkring 440 mio. kroner at ombygge sporet. Også Hornbækbanen og dele af Gribskovbanen nye spor inden for en kort årrække, mens Lemvigbanen skal have udskiftet de skærver, som sporene ligger på.

- Er skinnerne på en lokalbane tilstrækkeligt nedslidte, kan det i sidste ende betyde, at vi må lukke banen. Og så bliver den kollektive trafik desværre dårligere for mange tusind danskere, siger Ulla Astman.

I dag er der årligt 12 millioner passagerer, som kører med lokalbanerne. Det er en stigning på 25 procent siden 2007 og står i kontrast til, at antallet af passagerer i DSB’s tog er faldet siden 2015.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Henrik Severin Hansen, chefrådgiver
Center for regional udvikling, EU og miljø
T: 3529 8257
M: 2115 2933
E: hsh@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Ulla Astman,
1. næstformand, regionsrådsformand
T 96 35 11 00
M 30 23 64 54
E ullaa@rn.dk
Ulla Astman ny
relaterede nyheder

Læs mere

Aftale om fuld COVID-19 kompensation til trafikselskaberne i 2020

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at trafikselskaberne får fuld kompensation for merudgifter og indtægtstab som følge af COVID-19 i hele 2020.

Læs mere

Planloven skal også tage hensyn til miljø, natur og klima

Evalueringen af planloven er en kærkommen anledning til at se på, om man kan sikre en endnu bedre balance på tværs af by og land – og samtidig bidrage til at løse de klima- og biodiversitetsudfordringer, vi står overfor. Det skriver miljøudvalgsformand, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionalt samarbejde skal sikre uddannelser og udvikling i hele landet

Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.

Læs mere

Aftale om økonomi for 2021 på plads

Danske Regioner og regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år. Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Læs mere