Gå til indhold

Sundhed

Corona har vist os, at forebyggelse er vejen til et sundt samfund

Selv det stærkeste sundhedsvæsen kan bryde sammen, hvis der opstår store akutte behov for behandling. Derfor er det vigtigt, at vi nu sætter stærkere ind med forebyggelse og vedtager en folkesundhedslov, så borgernes sundhed kommer i første række i alle dele af samfundslivet.

Debatindlæg af Karin Friis Bach, fmd. for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Bragt i Politiken Sundhed den 26. august 2020.

Corona-epidemien kom pludseligt og truede med i ekspresfart at presse vores sundhedsvæsen til grænsen af kollaps. En graf med en rød og en grøn kurve illustrerede, hvordan vi kunne risikere, at sundhedsvæsenet brød sammen, hvis vi ikke satte hurtigt ind med forebyggende tiltag.

Heldigvis lykkedes det ved hjælp af en stærk indsats fra alle dele af samfundet at inddæmme smitten og redde menneskeliv, da corona ramte os. Danskerne har vist en formidabel lyst og vilje til at passe på hinanden, vores sårbare medborgere og vores sundhedsvæsen. Og dermed har det seneste halve års intensive kamp mod corona-epidemien også vist os, hvordan vi for alvor kan nå langt med at fremme borgernes helbred og trivsel, når vi samarbejder og løfter i fællesskab. 

Lavine af kroniske sygdomme og mistrivsel

Der er mange tal, der skræmmer. Hvert år får over 15.000 danskere konstateret diabetes, omkring 16.000 dør af kræft, og 5.500 dør af KOL. Sygdomme, der i høj grad kan forebygges. Fremskrivninger viser desuden, at den stigende forekomst af kronisk sygdom kun ser ud til at fortsætte, og at flere og flere børn og unge mistrives, er overvægtige og fysisk inaktive. Desværre ser vi også en voksende polarisering og ulighed i sundhed, hvor gruppen af personer, der har det rigtig dårligt, bliver større.

Modsat corona-epidemien er stigningen i disse kroniske sygdomme, mistrivsel og ulighed i sundhed ikke ukendt eller uventet. Det er en udvikling, der sker langsomt og snigende – som en lavine, der kommer rullende og vokser sig større og større. Vi har længe kunne holde lavinen tilbage ved at behandle os ud af den.

Men hvis vi skal sikre, at lavinen ikke sender borgerne og sundhedsvæsenet ud over tærsklen for, hvad vi kan klare, er vi nødt til at sætte langt stærkere ind med forebyggelse.

Derfor opfordrer vi i Danske Regioner til, at Folketinget hæver ambitionsniveauet på folkesundhedens vegne og vedtager en Folkesundhedslov i Danmark.

Sunde valg skal være nemme valg

Sundhed og lighed i sundhed skabes i et komplekst samspil og påvirkes alle steder fra. Men der ingen tvivl om, at en folkesundhedslov vil være med til at sætte forebyggelse og sundhedsfremme øverst på dagsordenen, når der udvikles nye politikker og strategier. Ikke bare i sundhedsvæsenet, men også i skolen, på arbejdspladsen, i byplanlægningen, i fødevareindustrien mv. At løfte folkesundheden er ikke en opgave, som vi hver især skal arbejde med. Samarbejde er et nøgleord, og derfor skal en ny folkesundhedslov dække bredt og tjene til inspiration for nytænkning på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder og civilsamfundet.

Med loven som udgangspunkt skal vi sammen tage aktivt stilling til, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg og skaber gode rammer for trivsel og fællesskaber. Det handler ikke om at lave en masse forbud, men om at skabe sunde rammer for det frie valg.

For det står klart, at vi mennesker påvirkes af vores omgivelser. Hvis portionsstørrelserne er store, har vi tendens til at spise mere. Hvis det er farligt eller svært for vores børn at cykle i skole, vælger vi måske at køre dem i stedet. Hvis det er dyrere at købe cigaretter, begynder færre unge hver dag at ryge. Hvis vi har adgang til trygge og grønne omgivelser, er vi mere tilbøjelige til at komme ud. Og hvis vi stiller håndspritten frem, hvor vi kommer forbi, er der større chance for, at vi spritter hænderne af. I dag tænker vi heller ikke længere over, at det er lovpligtigt at bruge sikkerhedssele, når vi kører bil. Vi rækker bare automatisk ud efter den. Det er alt sammen eksempler på, hvordan de strukturelle rammer påvirker vores adfærd. Og det er et politisk ansvar at skabe de rammer.

Trivsel involverer hele samfundet

I Danske Regioner er vi klar til at gøre vores del af arbejdet for at fremme sundheden generelt i Danmark.

Her vil vi trække på de gode erfaringer fra håndteringen af de seneste måneders sundhedskrise. For corona-epidemien har sat en tyk streg under, at sygdom ikke kender grænser – hverken landegrænser eller sektorgrænser. Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men lige gyldigt hvor godt et sundhedsvæsen vi har, vil det aldrig være tilstrækkeligt til i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed fra døren. Det kræver en langt bredere indsats. En indsats, der starter fra vi er helt små, og som involverer hele samfundet.

Og samtidig har corona-epidemien vist os – og viser os stadig – hvordan vi kan passe på hinanden og hjælpe til med, at andre ikke bliver syge. Det skal bruges som et springbræt for vores videre arbejde med at sikre mere sundhed og trivsel i den danske befolkning. En folkesundhedslov kan sætte rammen for denne ambitiøse forebyggelsespolitik.

Læs mere

Relaterede nyheder

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Søg penge til forskning i forebyggelse

Nu er der igen åbent for ansøgninger til Den Fælles Regionale Pulje til forskning i forebyggelse.

Læs mere