Gå til indhold

Råstoffer

Erstatning til grusgravnaboer vil falde i god jord

Det er på tide, at danskere med en grusgrav som nabo får erstatning fra de virksomheder, der graver grus op i deres baghave. Derfor skal den statslige afgift fordobles og blandt andet bruges på at kompensere de ramte borgere, skriver miljøudvalgsformand i Danske Regioner, Heino Knudsen.

Af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer. Bragt i Altinget den 24. februar 2020.

Det er ikke svært at forestille sig situationen: Hvis du bor tæt på en af de hundredvis af råstofgrave i Danmark, kan støj, støv og rystelser godt blive en del af hverdagen. Enten fordi du er direkte nabo til råstofgraven, eller fordi dit lokalområde lægger asfalt til de veje, hvor lastbilerne kører til og fra graven.

Jeg mener, at det skal være tåleligt at være nabo til en råstofgrav eller bosat et sted, hvor en lokal grusgrav forsyner resten af samfundet med værdifulde byggematerialer som sand, sten og grus.

Når vi laver regionale råstofplaner, tager vi hensyn til både miljøet, efterspørgslen på råstoffer og ikke mindst de folk, der bor tæt på en grusgrav. Allerede i dag arbejder vi derfor aktivt med at beskytte danskerne ved eksempelvis at stille krav om nabohensyn til de virksomheder, der indvinder råstofferne, ligesom grusgravene placeres så langt fra beboelse som muligt.

Problemet er bare, at vi i regionerne i dag ikke har mulighed for at kompensere for alle generne ved at bo i nærheden af en råstofgrav eller for den tabte ejendomsværdi, naboerne oplever. Der er simpelthen ikke hjemmel til det i Råstofloven.

Statslig afgift skal være dobbelt så stor

På den baggrund sendte vi i Danske Regioner i efteråret et brev til miljøminister Lea Wermelin, hvor vi pegede på, at der er brug for en kompensationsordning for de danskere, der bliver generet af en nærliggende råstofgrav.

I dag findes der lignende ordninger for naboer til vindmøller og solcelleanlæg. Derfor foreslog vi, at det er på tide, at danskere med en grusgrav som nabo også kan blive kompenseret af de virksomheder, der profiterer af at kunne grave grus op i deres baghave.

Henvendelsen til miljøministeren har medført en god dialog mellem os og råstofbranchen om, hvordan en sådan ordning kunne designes, så den både hjælper borgerne, men også fortsat gør det muligt for virksomhederne at forsyne Danmark med råstoffer til eksempelvis byggerier af boliger og veje.

Faktisk er dialogen gået så godt, at vi nu sammen med Dansk Byggeri og Danske Råstoffer er blevet enige om, at en kompensationsordning til danskerne bør finansieres ved at fordoble den statslige afgift på råstofindvinding, så den går fra 5 til 10 kr. pr. m3, der indvindes på land. Det er også på niveau med vores nabolande.

Penge til naboer og trafiksikre veje

Hvis råstofindvindingen forbliver på 2018-niveau, hvor der blev udvundet ca. 30 mio. m3, vil en fordobling af afgiften give et beløb på 155 mio. kr. om året.

Mange af de midler skal gå til de grusgravsnaboer, hvis ejendom har lidt et større værditab, og sagerne skal altid afgøres af en statslig taksationsmyndighed.

Derudover mener vi også, at nogle af midlerne skal gå til at forbedre vejene omkring de råstofgrave, hvor der dagligt kører utallige lastbiler frem og tilbage. Det kan både forbedre trafiksikkerheden for særligt cyklister og gående, udbedre lastbilernes store slid og gøre de huse, der ligger i området, mere attraktive.

En kompensationsordning for danskere, der bor tæt på grusgrave, vil fald i god jord hos både borgere, kommuner og erhvervslivet, der vil få lettere ved at drive virksomhed. Så kære Lea Wermelin: lad os komme i gang.

Læs mere

Relaterede nyheder

Debatindlæg: Kære nye regering: Regionerne har en vigtig rolle at spille i den kommende nationale klimatilpasningsplan

1,8 meter. Så meget kan havet omkring de danske kyster stige frem mod år 2150. Det viser en ny analyse fra GEUS. Det kan lyde som en udfordring, der ligger langt ude i fremtiden, men så lang tid har vi ikke til at forberede os.

Læs mere

Norden skal gøre Europas emballage grønnere

Miljøhensyn og konkurrence går hånd i hånd i de nordiske indkøbskriterier på hospitalsområdet udviklet af de fem danske regioner. Kriterierne kan effektivt begrænse emballagemængderne fra Europas hospitaler – ikke mindst plastik, skriver Anders Kühnau og Bertel Haarder i AvisenDanmark.

Læs mere

Debatindlæg: Vandet kommer - vi skal lave planer, der kan prioritere klimatilpasningen

Danmark har brug for, at det er de rigtige løsninger, vi sætter i gang. Først og fremmest for at sikre en omkostningseffektiv klimatilpasning – bl.a. så der også er midler til dele af klimaindsatsen, der handler om at nedbringe CO2-udledningerne – men i ligeså høj grad for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats, der beskytter borgere og centrale samfundsværdier, skriver Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Læs mere

Regioner: Nyt værktøj skal skabe bedre grundlag for at genanvende mursten og beton

Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.

Læs mere