Danskerne er kendt for at være en cykelglad nation. Alligevel viser de nyeste tal, at andelen af rejser på cykel er faldet med 20 procent siden 2014. En kommende grøn mobilitetsplan bør derfor indeholde en klar målsætning for cykelområdet: Antallet af cyklede kilometer skal stige med 20 procent frem mod 2030.
Af Heino Knudsen, Formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, og Klaus Bondam, Direktør for Cyklistforbundet. Bragt i Altinget den 16. november 2020.
Det er svært at finde dårlige ting at sige om cyklen. Den er fleksibel, pladsbesparende, sundhedsfremmende og ikke mindst klimavenlig. På trods af de mange gode ting ved cyklisme er der sket et fald på ca. 20 procent i andelen af rejser på cyklen på landsplan – fra 18,1 procent i 2014 til 14,4 procent i 2019. Det viser tal fra DTU’s Transportvaneundersøgelse.
Hos Danske Regioner og Cyklistforbundet er vi enige om, at udviklingen skal vendes, og at antallet af cykelture skal stige. Politikerne på Christiansborg har en god anledning til at understøtte en positiv udvikling, når de sidst på året bliver inviteret til forhandlinger om en grøn mobilitetsplan. Men allerede nu, når der skal forhandles om finansloven for 2021, er det oplagt at sætte fokus på cyklen.
Vi tror, at der blandt andet er behov for, at vi fokuserer cykelindsatsen på de lidt længere strækninger. Ifølge DTU’s Transportvaneundersøgelse er 63 procent af alle rejser i Danmark under 20 km. Disse rejser kan for manges vedkommende klares på en cykel, ladcykel eller elcykel. Det skaber nye muligheder for at øge cyklens rækkevidde og potentiale både i byen og på landet, så cyklen kan spille en større rolle i hele den regionale mobilitet.
Desuden bør den grønne mobilitetsplan indeholde en klar målsætning for cykelområdet. Vores ambition er, at antallet af cyklede kilometer stiger med 20 procent frem mod 2030. En analyse fra Dansk Industri har vist, at en stigning på 20 procent i antallet af cyklede kilometer vil betyde en samfundsøkonomisk gevinst på 2,2 mia. kr. om året. Nye tal fra Transportministeriet tyder dog på, at gevinsterne er endnu større.
Vores ønske om, at antallet af cykelture skal stige, kræver selvfølgelig god cykelinfrastruktur. Det er en mangelvare mange steder i Danmark. Men vi ved faktisk ikke hvor. Derfor foreslår Danske Regioner og Cyklistforbundet, at der sættes midler af til en national kortlægning af cykelinfrastrukturen i regi af det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering.
En national kortlægning skal sikre bedre rutevejledning og strategisk cykelplanlægning på tværs af kommunegrænser. Samtidig kan den være med til at danne et beslutningsgrundlag for den flerårige cykelpulje, som vi forventer bliver en del af den kommende grønne mobilitetsplan. En cykelpulje, som denne gang bør være uden slutdato og blandt andet fokusere på at forbedre sammenhængen mellem den kollektive transport og cyklen.
Også tværkommunale projekter – eksempelvis supercykelstier – skal prioriteres for at gøre det mere attraktivt at vælge cyklen til. Udover at gøre det lettere og hurtigere at komme fra a til b, har realiseringen af de 45 planlagte supercykelstier i hovedstadsområdet også potentiale til at reducere antallet af sygedage med 40.000 dage om året, sikre en million færre bilture om året og medføre en årlig reduktion i CO2-udslip på 1.500 tons. Det svarer til næsten 200 danskeres årlige CO2-udslip. Denne type projekter skal tilgodeses, eventuelt med øget tilskudsgrad, så endnu flere danskere vælger cyklen som deres foretrukne transportmiddel.
Vi ved, hvad der skal til for at bevare cykelglæden. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
Marie Hauberg, presserådgiver
Kommunikation
M: 23 65 29 77
E: mau@regioner.dk
Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen, seniorkonsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
M: 20 74 74 31
E: jsm@regioner.dk
I regionerne arbejder vi omhyggeligt med at få den kollektive trafik og borgernes mobilitet til at passe sammen. Det skal være muligt at bo og arbejde og uddanne sig i hele landet, også hvis man har bosat sig uden for de store byer, skriver Danske Regioners formand for regional udvikling og EU, Anders G. Christensen, i Altinget.
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Parisaftalen. KL, Realdania og de fem regioner indgår en ny alliance, der sammen med kommunerne tager næste afgørende skridt for at gøre lokale klimaplaner til virkelighed.
Regionerne ansætter flere sundhedssocialrådgivere, der hjælper og støtter patienter under indlæggelsen og efter udskrivning. De skaber sammenhæng i patienternes behandlingsforløb og frigør tid hos sundhedspersonale.