Gå til indhold

Sundhed

Kvalitetsplan kan være nøglen til, at vi kan arbejde mere på tværs

Når man rammes af sygdom eller har mistanke om sygdom, skal man opleve et veltilrettelagt forløb af høj kvalitet. Det er en af de absolut vigtigste opgaver for sundhedsvæsenet at sikre. Det skal gælde uanset hvor i landet man bor, og uanset hvilke dele af sundhedsvæsenet, man møder undervejs.

Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner. Indlægget er bragt i Altinget den 1. december 2021.

Vi er i Danske Regioner glade for aftalen om en stærk samarbejdsstruktur med nye sundhedsklynger, som vi aftalte med regeringen og KL i sommer. Klyngerne skal være forpligtende samarbejdsfora, der har ansvar for at koordinere forløb og bøje hver sektorers arbejdsgange ind mod hinanden, så de patienter, der har forløb på tværs af sektorgrænser, oplever, at indsatsen hænger sammen.

Men en klyngestruktur gør det ikke alene. Udviklingen hen imod et endnu mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal bakkes op af en systematisk og planlagt kvalitetsudvikling. Vi har gennem mange år opbygget en stærk kultur omkring kvalitetsudvikling på sygehusene. Hvor man med data følger udviklingen. Erfaringen fra sundhedsvæsenet er, at kvalitetsdata skaber faglig udvikling til gavn for patienterne og sammen med faglige retningslinjer, giver de et solidt fundament for den faglige behandling og udvikling. Den samme udvikling ønsker vi udbredt til det samlede, sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienternes forløb går på tværs af hospital, den praktiserende læge, den kommunale sygepleje, socialpsykiatrien, rehabilitering mv.

Fælles standarder for kvalitet, kapacitet og kompetencer

Derfor ønsker vi i Danske Regioner en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Hvor Sundhedsstyrelsen udarbejder forpligtende faglige standarder, der beskriver kompetencer, kvalitet og kapacitet, når det kommer til pleje, behandling og rehabilitering udenfor sygehusene. Der er nemlig meget at vinde, hvis både hospital og kommune yder en høj kvalitet, men omvendt også meget at tabe, hvis ikke vi lykkes med det.

Vi er i den grad nødt til at tænke opgaven sammen på tværs af sundhedsvæsenet, hvis vi skal håndtere den stigende efterspørgsel. Både nu og i fremtiden. Derfor skal kvalitetsplanen både forholde sig til, hvad der fx kræves af sygeplejen til svækkede ældre med kronisk sygdom. Men også hvilken backup den dygtige SOSU-assistent eller sygeplejerske, der kommer i borgernes hjem eller på plejecenteret, har adgang til fra lægerne i almen praksis eller sygehuset.

Vi ved, at det ofte er svækkede ældre og personer med kronisk eller psykisk sygdom, som har mange kontakter på tværs af sektorer. Vi foreslår derfor, at en kvalitetsplan først tager fat på de kommunale akutfunktioner og sygeplejen til de svækkede ældre, indsatsen i socialpsykiatrien og forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser til borgere med kronisk sygdom eller mentale helbredsproblemer, fx hos børn og unge med angst.

I en kvalitetsplan skal der sættes standarder for kvalitet, kapacitet og kompetencer, men vi ønsker også, at en kvalitetsplan sætter fokus på mestring, egenomsorg og tidlig opsporing. Vi skal forebygge forværring af sygdom og senfølger ved at klæde patienterne bedst muligt på til at håndtere deres egen sygdom.

Samtidig er det klart for os, at data for området ikke alene styrker kvaliteten, men også sikrer at omstillingen og standarderne i en kvalitetsplan kan understøttes og efterleves. Derfor er det nødvendigt, at en kvalitetsplan også forholder sig til registrering, monitorering og deling af løbende data på tværs, så der også kommer løsninger, der udnytter ressourcerne endnu bedre end i dag.

Vi skal være parate til at understøtte omstillingen

Der er brug for en national kvalitetsplan, så der også sættes en fælles retning og sikres høj kvalitet i omstillingen af sundhedsvæsenet. Udviklingen er allerede i gang. I regioner og kommuner er der allerede taget mange nye løsninger i brug, der styrker de nære sundhedstilbud og sikrer en god kommunikation og backup fra fx hospitalet. Noget der er yderligere forstærket under corona. Men vi er klar til mere. Og vigtigst af alt: der er behov for mere. Og i regionerne er vi også parate til at understøtte omstillingen og løfte vores del af en kvalitetsplan, fx gennem styrket lægefaglig backup.

Kvalitetsplanen skal samtidig være et dynamisk redskab, der understøtter en løbende udvikling i det nære sundhedsvæsen. Det er altså ikke en engangsforestilling, hvor man en gang for alle kan definere, hvordan opgaverne skal løses og hvem, der skal løse dem. For sundhedsvæsenet udvikler sig heldigvis hele tiden. Det er bl.a. derfor, det er muligt at give fx IV-behandling i hjemmet i dag. Fremtiden vil byde på flere nye muligheder og nye teknologer, som er bedre for patienterne, end dem vi kender i dag. Og ildsjæle i sundhedsvæsenet vil også i fremtiden finde nye, gode løsninger, som kan sætte nye standarder for opgaveløsning og samarbejde. Kvalitetsstanderne skal derfor følge med udviklingen og løbende revideres. Vores ønske til en kommende kvalitetsplan er, at den fra start sætter en klar retning og over årene sørger for at udfolde konkrete forventninger og krav til og muligheder i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Det vil kræve investeringer, hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt, når vi ser ind i fremtidens udfordringer - en fremtid, som på mange måder allerede er her og som er præget af begrænsninger på arbejdskraften. Omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen er ikke en øvelse, der kan gøres uafhængigt af de knappe ressourcer. For at det lykkes, skal der både være hænder nok til at løse opgaven og midler, som skal følge med, når nye opgaver introduceres.

Kære Folketing – regioner og kommuner landet over er allerede i gang med at spille hinanden gode. Hjælp os nu det sidste stykke, så vi kan få fremtidssikret vores nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Illustration med teksten " Samme høje kvalitet i sundhed - uanset, hvor du bor).
Relaterede nyheder

Læs mere

Den udskudte sundhedsreform er en udskydelse af nødvendige investeringer i forebyggelse

I Danske Regioner har vi ventet længe, og efterhånden også en smule utålmodigt, på det sundhedsudspil, som skal sikre, at vi får de bedste rammer for at udvikle fremtidens nære og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen er simpelthen en væsentlig forudsætning for, at vi for alvor kan komme i gang med arbejdet og med at løse de udfordringer, som venter os. Og som vi står i.

Læs mere

Fremtidens sundhedsvæsen formes med nødvendige prioriteringer

Det forgangne år blev et historisk år for det danske sundhedsvæsen, der både har oplevet et ekstraordinært stort pres og en ekstraordinær stor bevågenhed fra offentligheden. Samtidig har dygtige medarbejdere ydet en ekstraordinær stor en indsats over mange dage, uger og måneder.

Læs mere

Nye anbefalinger indgår som led i at lette presset sundhedsvæsen

Sundhedsvæsenet oplever aktuelt et akut pres fra flere fronter, og der findes ikke én snuptagsløsning, som kan lette presset. Men noget af det, regionerne er opmærksomme på, er, at behandlinger skal foretages så klogt og ressourcelet som muligt. Det arbejde kan nye anbefalinger fra sundhedssamarbejdet Vælg Klogt understøtte.

Læs mere

Overordnede rammer for udmøntning af vinterpakken og fordeling mellem regionerne

Fordelingen mellem regionerne af pengene fra vinterpakken er på plads og regionerne har fastlagt de helt overordnede rammer for, hvordan pengene skal bruges.

Læs mere