Kronik af Villy Søvndal, medlem af Region Syddanmark og formand for Arbejdsgruppe for borgerinddragelse under Danske Regioner. Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 5. juli 2021.
”Daw – jeg hedder Mads Skau. Jeg er svinebonde fra Sønderjylland, og jeg har glædet mig til at komme her til Nordvest for at snakke om borgerinddragelse med jer”.
Venstrepolitikeren fra Region Syddanmark smiler ud til de cirka 30 fremmødte i ”Demokrati Garage” i det hippe Nordvest i København – tydelig bevidst om, at dette ikke er hans sædvanlige hjemmebane. Vi er langt fra hans gård i Hammelev ved Vojens. Debatmødet som han – og vi andre fremmødte regionsrådspolitikere – skal til at indlede, er en del af arbejdet i en politisk arbejdsgruppe i Danske Regioner om, hvordan vi kan styrke borgerinddragelsen i regionerne yderligere og udvikle det regionale demokrati. Ud over Mads og mig er det Vibeke Syppli Enrum.
”Det er jo ikke ligefrem verdens mest sexede emne,” siger jeg selv, der ligesom Mads har taget vejen fra Region Syddanmark til København – og der er bestemt ingen af de fremmødte, som siger mig imod. Man trækker forstående på smilebåndet. Nej, det kan blive et gabende laaaangt møde.
De svære spørgsmål
Hvordan genetablerer vi tilliden mellem politikere, borgere og systemet? Hvad skal vi gøre for, at borgere ønsker at deltage i processer i regionerne? Er den måde, vi laver politik på, gået i stykker? Hvis den er – hvad skal vi så gøre i stedet? Hvad er de største fejl ved vores demokrati i dag? Hvad vil I gerne reparere?
Spørgsmål som vi i en politisk arbejdsgruppe under Danske Regioner også stillede os selv for halvandet år siden. Det var lige før corona-krisen, men efter at den tidligere Løkke-regering havde forsøgt at få de folkevalgte regioner nedlagt. Vi kunne hurtigt blive enige om, at mange regioner er nået langt, og der er mange gode erfaringer i alle fem regioner – og i øvrigt også i kommuner. Men det er stadig smadder-svært.
Som en politiker sagde mede et smil på læben: Vi inviterer til borgermøde og laver enten for meget kaffe eller for lidt. For lidt hvis emnet gør folk sure, for meget hvis emnet ikke rager dem. Det er ikke let. Men vi vil insistere på at komme videre, ja, faktisk vil regionerne gerne gå forrest.
Hvor egentlig?
Men før det er det nok værd lige at spørge: Er det ikke nok, at folk stemmer en gang hvert fjerde år og så overlader beslutningerne til os politikere og til embedsmændene? Hvis folk er utilfredse, kan de jo bare stemme på nogle andre næste gang. Hvorfor egentlig bruge tid og kræfter på borgerinddragelse i et demokratisk land som Danmark? Skal man tvinge folk til at deltage mere?
Vi havde inviteret kloge folk som Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, Ulrik Kjær, professor ved Syddansk Universitet, Lars Klüver, direktør i Fonden Teknologirådet, Benjamin Rud Eberth fra Eberth Kommunikation og Olav Hesseldahl, direktør i Ungdomsbureauet, som hver især gav os deres vinkel på borgerinddragelse og bud på, hvordan vi kan udvikle demokratiet i regionerne. Ud af det hele voksede en konklusion, som lød noget i retning af:
Faren fra øst og vest
Der er mange gode grunde til at inddrage borgerne og udvikle demokratiet. For det første giver det bedre beslutninger, når dem, som beslutningerne ”går ud over”, er inddraget og hørt. Det kvalificerer.
For det andet deler vi - uanset politisk ståsted - visionen om at udvikle og fremtidssikre vores folkestyre ved at inddrage borgerne. Vi vil danne den gode demokratiske cirkel, hvor flere debatterer, flere tager stilling, flere stiller op til vores institutioner og endnu flere stemmer. Ikke mindst erfaringer fra Trump i USA og udviklingen i nogle østeuropæiske lande minder os om, hvad der sker, hvis vi forsømmer at udvikle og fremtidssikre folkestyret.
Så borgerinddragelse er ikke en luksus. Det er en forudsætning for et bæredygtigt, fremtidssikret demokrati. Og vi er godt i gang.
Fire pejlemærker
Arbejdsgruppen kom frem til fire pointer, fire pejlemærker i arbejdet, som andre politikere måske kan lade sig inspirere af. Og det er pejlemærker, som bestyrelsen i Danske Regioner nu har vedtaget og sendt ud til de fem regionsråd til inspiration.
For det første: Borgerinddragelse skal masseres ind i systemet. Skal vi lykkes med mere borgerinddragelse, er det helt afgørende, at det bliver en naturlig del af administrationens arbejde. Det skal ind i systemernes dna – i alle led. Det er ikke nok med engangsbegivenheder eller projekter. Vores embedsmænd skal tænke inddragelse af borgere næsten på samme måde, som de i dag tænker økonomi og effektivitet. Hele systemet skal forpligtes på at inddrage dem, som vi er til for. Derfor skal både borgere og politikere blive bedre til at stille krav til embedsmændene om mere borgerinddragelse.
For det andet: Gør nettet til en demokrati-ven. Verden er blevet digital, og det både udfordrer og giver enorme muligheder for borgerinddragelse. Færre gider fx gå til borgermøder, flere stiller kritiske spørgsmål til regionerne på Facebook – og forventer øjeblikkeligt svar. Det er fristende at tænke de digitale muligheder – især SoMe - som en mulighed for oplysning til borgerne om regionens fortræffeligheder. Men tænker vi sådan, taber vi kampen. Vi skal turde lade borgeren sætte dagsordenen. Derfor skal både regioner turde bruge SoMe til dialog – ikke til opdragelse af borgerne.
Nej til cirkus
Og det tredje: Lær af de andre. Der er solid forskning, og der er lavet mange forsøg med borgerinddragelse rundt om i Danmark og i verden. Og der er gode erfaringer fra mange kommuner og fra alle fem regioner. Den viden skal bruges. Det er tåbeligt at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Og borgerinddragelse behøver heller ikke være smart eller nytænkende eller cirkus-agtigt. Det skal bare virke. Derfor skal vi turde efterligne andres succeser.
Og så for det fjerde en til os selv: Vi 205 folkevalgte regionsrådspolitikere må gribe i egen barm og spørge, om vi er tydelige nok i debatterne mellem valgene hvert fjerde år. Og svaret er både ja og nej. Der gøres mange gode forsøg, men det kan gøres bedre. Vi har ansvaret for nogle af de områder, som betyder allermest for borgerne, ikke mindst sundhed. Så der er al mulig grund til, at de folkevalgte 205 fylder mere i debatten og står endnu skarpere. Mere tydelige regionspolitikere vil bane vejen for at øge borgernes engagement i det regionale demokrati. Derfor skal vi som folkevalgte på alle niveauer blive endnu bedre til at være TYDELIGE i debatterne.
Borgerinddragelse som det naturlige
Og hvad betyder det så ude i den virkelige verden? Jo, vi endte på en liste med cirka 20 mere eller mindre konkrete forslag. Lad mig her fremhæve et par:
Når vi er enige om, at borgerinddragelse er noget, som skal masseres ind i vores embedsværk, og som selv vi politikere nogle gange glemmer, så var det måske en ide fast at afsætte et beløb på budgettet øremørket det at borgerinddrage. Det vil tvinge systemerne til at tænke i borgerinddragelse – og hvis pengene ikke bliver brugt, vil de stå som en skamstøtte over passivitet!!
På samme måde kunne hvert regionsråd beslutte, at det i forbindelse med alle dagsordenspunkter skulle fremgå, hvordan man i netop denne sag vil inddrage borgerne – eller hvorfor ikke?? Altså tage udgangspunkt i at god borgerinddragelse er naturligt at diskutere.
Skriv nu dansk
Et tredje forslag lyder, at regionerne massivt skal satse på at skrive et enkelt, letforståeligt dansk. Det gælder ikke mindst i teksterne til dagsordenen til regionsrådsmøderne. Det skal sikre, at alle borgere har muligheden for at forstå og danne sig en holdning til de emner, der politisk behandles. Eller sagt på en anden måde: Politikerne skal kræve, at embedsmændene altid skriver dansk!
Vi bilder os ikke ind, at forslagene her er hverken vildt nyskabende eller meget opsigtsvækkende. Det er bare små skridt i den rigtige retning på en vej, som vi allerede har betrådt. Og det er vel en pointe i sig selv: Vi udvikler ikke borgerinddragelse med smarte nye tiltag eller projekter. Det er hårdt dagligt arbejde.
Ligesom debatten den varme eftermiddag mellem os regionspolitikere og unge fra Nordvest er et lille skridt. Og et tegn på det, som halvandet års arbejde nok mere end alt andet har vist os om borgerinddragelse: Ingen spørger, om det er nødvendigt. Men alle spørger: Hvordan gør vi det endnu bedre?
