Sygeplejerskernes nej til mæglingsforslaget betyder, at konflikten træder i kraft om fem dage. Det ærgrer formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau, at sundhedsvæsenet nu står overfor en konflikt.
Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har stemt nej til mæglingsforslaget fremsat af forligsmanden. Da DSR har varslet strejke, vil konflikten bryde ud efter midnat den 19. juni.
- Det ærgrer mig selvfølgelig rigtig meget, at vi nu står overfor en konflikt i sundhedsvæsenet, og jeg er ked af det på de patienters vegne, som det i sidste ende går ud over. Vi har forhandlet i rigtig lang tid, og jeg havde lige til det sidste håbet på, at vi kunne undgå en konflikt, siger Anders Kühnau, der er formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner.
Parterne er blevet enige om nødberedskaber i regionerne. Dermed tages der fra den 19. juni stadig hånd om livsvigtige og uopsættelige opgaver, så de patienter, der ikke kan vente på behandling, får den behandling de skal have.
Regionerne går nu i gang med at se på, hvilke operationer og behandlingsaftaler, som må udskydes. Hvis man som patient er omfattet af konsekvenserne ved konflikten, får man besked fra sin region.
Emma Skjold Lindegaard, Presserådgiver
Kommunikation
M: 2119 9862
E: eli@regioner.dk
Rikke Margrethe Friis, Forhandlingsdirektør
Direktion
M: 2917 0271
E: rmf@regioner.dk
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
Regionerne ansætter flere sundhedssocialrådgivere, der hjælper og støtter patienter under indlæggelsen og efter udskrivning. De skaber sammenhæng i patienternes behandlingsforløb og frigør tid hos sundhedspersonale.
Et pænt flertal af patienterne og de pårørende tilfredse med den hjælp, de får på hospitalerne. Tilfredsheden med psykiatrien er lidt lavere end blandt somatiske patienter. Men trods problemer med at skaffe kvalificeret personale og et stort pres på psykiatrien, er 73 procent af de voksne, 68 procent af børnene og de unge samt 76 af deres forældre tilfredse med den hjælp, de har fået.