Gå til indhold

Sundhed

Regionerne vil sikre selvforsyning af plasmabaserede lægemidler

Danske Regioners bestyrelse har besluttet at udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra knap 100 tons om året til ca. 280 tons om året. Udbygningen skal gøre Danmark selvforsynende med plasmabaserede lægemidler og forebygge leveringsvanskeligheder.

Bloddonation er med til at redde liv via blodtransfusioner, men bruges også til at fremstille såkaldt plasmabaserede lægemidler, som bl.a. bruges til behandling af patienter med defekt immunforsvar.

Ligesom de fleste lande i verden er Danmark dog ikke selvforsynende med plasma, og Danmark er derfor afhængig af udenlandsk tappet plasma – primært amerikansk – for at få de plasmabaserede lægemidler, vi har brug for.

Men efterspørgslen efter blodplasma stiger overalt, og derfor besluttede Danske Regioners bestyrelse onsdag at udbygge den danske kapacitet til tapning af blodplasma fra knap 100 tons til ca. 280 tons om året. Dette vil gøre Danmark næsten 100 pct. selvforsynende med plasma til plasmabaserede lægemidler.

- Vi er nødt til at kunne forsyne os selv med dette meget vigtige produkt, som bruges i vigtige lægemidler til mange patienter. Regionerne har allerede øget tapningen af blodplasma markant de seneste par år, og alle regioner har allerede planlagt udvidelser af produktionen. Men med bestyrelsens beslutning i dag sætter vi turbo på udviklingen, så vi inden for en årrække bliver næsten selvforsynende med blodplasma, siger Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Pandemien har betydet færre tapninger

Covid-19-pandemein har sat en tyk streg under behovet for at blive mere selvforsynende med blodplasma. Pandemien har nemlig betydet færre tapninger især i USA, hvor mange donorer er blevet hjemme fx af frygt for at blive smittet.

Det betyder, at mange lande – herunder Danmark – oplever, at producenterne ikke kan skaffe den mængde lægemidler, hospitalerne efterspørger, eksempelvis af lægemidlet Immunglobulin. Regionerne og Amgros, der forsyner de danske hospitaler med lægemidler, har derfor iværksat flere tiltag for at prioritere og sænke forbruget på hospitalerne.

- Vi skal i den kommende tid være mere opmærksomme på, hvornår og hvordan lægemidlerne bruges, så vi sikrer, at der er nok til al nødvendig behandling. Og samtidig øger vi så vores egenproduktion af blodplasma nu, så vi fremtidssikrer forsyningerne af disse vigtige lægemidler i Danmark, siger Karin Friis Bach.

Alle regioner har tappecentre for blodplasma, og aftalen er, at hver enkelt region bygger centre til fremstilling af blodplasma, så den svarer til regionens andel af målet for selvforsyning.

Fakta om blodplasma

Plasma kan ”produceres” på to måder: Via fuldblodstapninger og via plasmaferese. I den første metode fås plasma som et ”restprodukt”, når blodbankerne tapper fuldblod til blodtransfusioner. I den anden metode er formålet at skaffe plasma til plasmabaserede lægemidler. Her bruger blodbankerne en plasmaferesemaskine til at separere bloddonorens blod, så plasmaet sorteres fra, mens resten af blodet ledes tilbage i donorens blodårer.

Regionerne begyndte så småt at tappe plasma via plasmaferese i 2014. I 2020 blev der tappet godt 55 tons plasma via plasmaferese.

Vil du hjælpe med at donere blod eller blodplasma? Du kan tilmelde dig som donor her:

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Emilie Sophie Frankseniorkonsulent
Center for Sundhedsinnovation

M: 40 22 31 59
E: esf@regioner.dk  

 

Marie Zelt Hauberg, presserådgiver
Kommunikation 

M: 23 65 29 77  
E: mau@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Karin Friis Bach,
Formand for Sundhedsudvalget, regionsrådsmedlem
T
M 21 70 50 49
E karin.friis.bach@regionh.dk
Billede af Karen Friis Bach.
Relaterede nyheder

Læs mere