Når vi i disse dage forhandler med regeringen om regionernes økonomi, er behovet for milliardinvesteringer i de diagnostiske it-systemer og de ca. 3.600 andre systemer, som tilsammen udgør fundamentet for fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen helt centralt. Det skriver Stephanie Lose i et debatindlæg.
Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Avisen Danmark den 30. maj 2021.
Når vi forestiller os et hospital, ser vi måske sengestuer på række, opredte med stramme stiklagner. Men i virkeligheden burde vi se kabelbundter, servere og computere. Det er det bærende skelet på hospitalerne - særligt i diagnosticeringen af patienterne, som sikrer, de kan få den rette behandling.
Det er også it-systemer, der håndterer prøvesvar til og fra laboratorier og holder styr på data til både læger og brugere af sundhedsvæsnet. Det oplever vi alle lige nu i forhold til corona-tests, sekventering for mutationer, vaccinationer og overvågning af pandemien.
Vi er i Danmark stolte af sundhedssektorens digitaliseringsgrad, men der er brug for investeringer, hvis vi forsat skal behandle danskerne korrekt og effektivt.
Diagnostiske it-systemer håndterer dagligt over 1 million prøver og undersøgelser. Både på hospitalerne og når praktiserende læger sender blod- og vævsprøver til laboratorierne. Og vi bruger data til algoritmer og kunstig intelligens, for at lokalisere såvel et dårligt knæ som en psykisk lidelse og for at tilpasse medicin og behandling til den enkelte, så vi får bedre behandling og færre bivirkninger.
Vi var blandt de første til at digitalisere sundhedsvæsenet. Vi var frontløbere til gavn for først og fremmest patienterne og sundhedsvæsnet men også for forskningen og for samspillet med Danmarks betydelige vækstdrivere i medico- og life science industri.
Men i dag er de godt 500 diagnostiske it-systemer både 10 og 20 år gamle, og hvis vi ikke moderniserer de eksisterende og investerer i nye, kommer prøver og svar ikke frem til tiden. Lagerkapacitet til data skal udvides og sikres mod cyberangreb.
IT spiller en hovedrolle i diagnostikken, en vigtig rolle i understøtningen af vitalt medico-udstyr som strålekanoner og operationsrobotter og en voksende rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Når vi i disse dage forhandler med regeringen om regionernes økonomi, er behovet for milliardinvesteringer i de diagnostiske it-systemer og de ca. 3.600 andre systemer, som tilsammen udgør skelettet på hospitalerne - og fundamentet for fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen - helt centralt. Det skal gøre os klar til fremtiden med flere ældre, et stigende antal patienter og nye sygdomme og behandlinger.
Den aldrende befolkning og mangel på sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring. Danske Regioner og Øjenforeningen ser et stort potentiale i, at innovativ ny teknologi kan frigøre arbejdskraft og dermed bidrage til at løse nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.
Krigen raser, også i cyberspace. Fremmede magter og kriminelle vil volde skade på vores sundhedsvæsen. Der er brug for særskilt finansiering til øget cybersikkerhed, ellers kan pengene fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen.
Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Teknologi og kunstig intelligens spiller en central rolle i udviklingen af et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen. Danske Regioner og Dansk Industri vil etablere en teknologifond, som kan frigøre arbejdskraft, skriver formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i Børsen.