Indlægget er bragt i Berlingske Tidende den 30. maj 2021.

Unge mellem 15 og 20 år har skåret ned på deres alkoholforbrug under corona-krisen. Faktisk svarer 60 procent i en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at de har drukket mindre eller meget mindre alkohol end vanligt, og hver tredje har slet ikke indtaget alkohol under første nedlukning i foråret 2020.

Vi ved fra undersøgelser, at alkohol – før corona – fyldte meget i unges sociale relationer, og at unge i høj grad drikker for at blive fulde. Derfor er det ikke overraskende, at alkoholindtaget er faldet med de mange restriktioner. Og det er nok de færreste teenagere, der synes, at tiden i lockdown uden mulighed for at holde fester, hyggeaftener eller bare hænge ud med vennerne, har været skøn. Men spørgsmålet er, om unge har savnet bajere, breezere og beerpong. Eller om de mest af alt har savnet hinanden.

Den drukkultur, der dominerede inden corona, er nemlig ikke inkluderende for alle. Undersøgelsen ”Unges alkoholvaner i Danmark 2019” fra september 2020 fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at 45 procent af 15-20-årige mener, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster med alkohol, hvis man ikke selv drikker. Det resulterer i at 24 procent af 15-20-årige ofte eller nogle gange drikker mere alkohol, end de har lyst til, fordi de oplever, at det forventes. Det indirekte drikkepres skal der gøres op med, for det er så inderligt forkert, hvis nogle unge føler sig udenfor eller drikker mere, end de har lyst til, fordi alkohol er en adgangsbillet til fællesskabet.

Alkohol i store mængder kan også have alvorlige konsekvenser. I 2018 var over 1.700 15-24-årige i kontakt med hospitalet på grund af alkohol. Og alkohol er hvert år skyld i, at gennemsnitligt syv unge mennesker mister livet. Så hvad sker der, når samfundet åbner igen og tillader større forsamlinger? Vil drukkulturen vende stærkt tilbage, og måske endnu stærkere, eller vil vi opleve en generation af unge mennesker, som skærer ned på indtaget af alkohol?

Vi håber selvfølgelig på det sidste – men frygter det første. Derfor vil vi i initiativet Drukfri Ungdom gerne sætte drukkulturen blandt unge til debat igen. Er der ikke netop nu en oplagt mulighed for at skabe en sundere alkoholkultur? Automatreaktionen vil nok for de fleste være nej, vores unge har siddet hver for sig og holdt afstand til deres klassekammerater og venner i meget, meget lang tid. De betaler en høj pris for den fælles folkesundhed, og de skal ikke straffes yderligere. Vi mener dog, at et opgør med drukkulturen netop vil gøre unges fællesskaber langt bedre for langt flere.

I initiativet Drukfri Ungdom er vi 23 organisationer, som ønsker, at alle unge kan vende tilbage til deres sociale fællesskaber, uden at alkohol skal spille en afgørende rolle for, om de føler, at de kan være med eller ej. Alle eksperter og al evidens peger på, at et af de mest effektive greb til at udskyde debutalderen og mindske alkoholindtaget blandt unge er at sætte aldersgrænsen for, hvornår man må købe alkohol i butikkerne, op til 18 år. Det kan for nogle godt føles som endnu et forbud ovenpå en tid, hvor restriktionerne har været mange og festerne få.

Men det er vigtigt at understrege, at en ny aldersgrænse ikke vil være et forbud mod at drikke. Vi er ikke ude på helt at fjerne alkohol fra ungdomslivet, men med en aldersgrænse på 18 år vil det være en voksen beslutning, hvis unge under 18 år skal drikke. Og med en 18-års grænse løfter vi ikke blot et stort pres fra mange unges skuldre. Vi giver også forældre, ungdomsuddannelser, fritidsklubber og alle de andre gode kræfter, der arbejder for at skabe fællesskaber med mindre alkohol, en mulighed for at lykkes.

Vi tror nemlig på, at en sundere alkoholkultur kan være med til at forbedre unges fællesskaber, hvor målet er at være sammen i stedet for at være fulde sammen. Så lad os spørge os selv og vores politikere, om tiden er moden til at lukke unge ud af teenageværelserne til det fællesskab, de har savnet og har brug for – uden drikkepres og skadestuebesøg.

Indlægget er skrevet af:

Agi Csonka, formand for Børnerådet
Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
Benny Husted, formand for SSP-Samrådet
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier
Bjørn Brandenborg, formand i Ungdomsringen
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Carsten Suhrke, formand for Vin- og Spiritusorganisationerne i Danmark
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner
Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab
Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab
Mette Lolk, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse
Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik
Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Lederne
Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Ulrich Lauridsen, formand for Forældreforeningen Unge & Alkohol