Manglende planlægning, forældet lovgivning og begrænset finansiering er ifølge ekspertpanel årsager til, at Danmarks indsats mod stigende vandmængder halter bagefter. Ekspertpanelet er nedsat af Teknologirådet i samarbejde med Danske Regioner.
Klimaforandringerne påvirker Danmark, hvor havet og grundvandet stiger samtidig med, at vi oftere rammes af stormfloder og monsterregn. En ny rapport fra Teknologirådet peger på, at en af udfordringerne er, at ansvaret for klimatilpasning ligger i de enkelte kommuner, mens udfordringerne ofte omfatter et helt vandopland på tværs af kommunegrænser.
Den uafhængige ekspertgruppe, som står bag rapporten, peger helt konkret på, at der mangler et led imellem EU-lovgivningen og udarbejdelsen af de kommunale planer på området. Der er brug for en mere sammenhængende planlægning, der udstikker rammerne for klimatilpasningen og sørger for, at den tager udgangspunkt i vandets bevægelser i vandoplande og sammenhængende kyststrækninger.
Hos Danske Regioner vækker rapportens konklusioner genklang:
- Klimatilpasning er en kompleks opgave, som ofte vil involvere mange forskellige aktører og interesser. Det har vi ikke i dag, hvorfor planlægningen bliver for tilfældig og resultaterne derefter. Derfor bakker vi op om ekspertgruppens efterlysning af mere sammenhængende planlægning, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.
Foruden udfordringerne med den mangelfulde planlægning, kommer ekspertpanelet også med anbefalinger til, hvordan klimatilpasningsindsatsen kan finansieres fremover, ligesom der lægges vægt på, at der sikres grundig inddragelse af de berørte borgere, når klimatiltagene besluttes og implementeres.
Ligeledes peges der på behovet for, at den eksisterende lovgivning gennemgås og tilpasses de nuværende og kommende udfordringer. I dag er ansvaret delt mellem en lang række ministerier, hvilket skaber uklarhed om, hvem der er myndighed hvornår, og hvordan lovgivningen skal håndhæves.
- Det er dyrt for den enkelte borger, kommune og samfundet, hver gang havet, søer eller åer går over deres bredder, og skaderne er for store til, at det kan være den enkeltes ansvar at håndtere fremover. Regionerne har allerede gode erfaringer, hvor det er lykkedes at bringe kommuner, borgere, forsyningsselskaber og miljøorganisationer sammen om at finde fælles løsninger, og det skal vi have mere af fremover, siger Stephanie Lose.
Christian Andersen, Seniorkonsulent
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
M:4022 3017
E:can@regioner.dk
Marie Hauberg, Presserådgiver
Kommunikation
M:2365 2977
E:mau@regioner.dk
Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Parisaftalen. KL, Realdania og de fem regioner indgår en ny alliance, der sammen med kommunerne tager næste afgørende skridt for at gøre lokale klimaplaner til virkelighed.
Regionerne har sat gang i flere forsknings- og udviklingsinitiativer på sundheds- og miljøområdet, der skal give ny viden i forhold til PFAS-forurening. Det gælder f.eks. forskning i stoffernes udbredelse, nye og mere effektive metoder til oprensning og sundhedspåvirkning ved eksponering af PFAS.
Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Det danske drikkevand er unikt og noget af det bedste i verden. I regionerne er vi enige med regeringen, når den i sit grundlag for det kommende regeringssamarbejde erklærer, at vi skal værne om det danske drikkevand, som vi trygt kan drikke direkte fra vandhanen uden afsmagen af klor.