Klimaforandringerne påvirker Danmark, hvor havet og grundvandet stiger samtidig med, at vi oftere rammes af stormfloder og monsterregn. En ny rapport fra Teknologirådet peger på, at en af udfordringerne er, at ansvaret for klimatilpasning ligger i de enkelte kommuner, mens udfordringerne ofte omfatter et helt vandopland på tværs af kommunegrænser.
Den uafhængige ekspertgruppe, som står bag rapporten, peger helt konkret på, at der mangler et led imellem EU-lovgivningen og udarbejdelsen af de kommunale planer på området. Der er brug for en mere sammenhængende planlægning, der udstikker rammerne for klimatilpasningen og sørger for, at den tager udgangspunkt i vandets bevægelser i vandoplande og sammenhængende kyststrækninger.
Klima
Ekspertpanel: Indsats mod klima-forandringer skal koordineres bedre
Manglende planlægning, forældet lovgivning og begrænset finansiering er ifølge ekspertpanel årsager til, at Danmarks indsats mod stigende vandmængder halter bagefter. Ekspertpanelet er nedsat af Teknologirådet i samarbejde med Danske Regioner.
Hos Danske Regioner vækker rapportens konklusioner genklang:
- Klimatilpasning er en kompleks opgave, som ofte vil involvere mange forskellige aktører og interesser. Det har vi ikke i dag, hvorfor planlægningen bliver for tilfældig og resultaterne derefter. Derfor bakker vi op om ekspertgruppens efterlysning af mere sammenhængende planlægning, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.
Foruden udfordringerne med den mangelfulde planlægning, kommer ekspertpanelet også med anbefalinger til, hvordan klimatilpasningsindsatsen kan finansieres fremover, ligesom der lægges vægt på, at der sikres grundig inddragelse af de berørte borgere, når klimatiltagene besluttes og implementeres.
Ligeledes peges der på behovet for, at den eksisterende lovgivning gennemgås og tilpasses de nuværende og kommende udfordringer. I dag er ansvaret delt mellem en lang række ministerier, hvilket skaber uklarhed om, hvem der er myndighed hvornår, og hvordan lovgivningen skal håndhæves.
- Det er dyrt for den enkelte borger, kommune og samfundet, hver gang havet, søer eller åer går over deres bredder, og skaderne er for store til, at det kan være den enkeltes ansvar at håndtere fremover. Regionerne har allerede gode erfaringer, hvor det er lykkedes at bringe kommuner, borgere, forsyningsselskaber og miljøorganisationer sammen om at finde fælles løsninger, og det skal vi have mere af fremover, siger Stephanie Lose.
Læs hele rapporten her:
Fakta om omkostninger ved oversvømmelser
- Region Midtjylland og SCALGO har for Danske Regioner beregnet, at ca. 75.000 ejendomme risikerer oversvømmelse ved en stormflod på 2 meter eller en oversvømmelse fra vandløb, som statistisk set er en 100-årshændelse. Dertil kommer knap 400.000 bygninger, der risikerer oversvømmelse ved skybrud.
- Projektet COHERENT har beregnet, at de direkte skadesomkostninger på bygninger og løsøre i gennemsnit er omkring 900.000 kr., hvis et hus er blevet udsat for en oversvømmelse på mere end 1 meters vanddybde.
- En rapport fra COWI for Realdania har beregnet risikoen for skader som følge af stigende havvand og stormflod i de 48 større kystbyer til 93 milliarder kr. (nutidsværdi) i løbet af 100 år.
Det siger eksperterne:
