Gå til indhold

Digitalisering

Digitalisering kan frigøre livsnødvendig arbejdskraft

Vi kan robustgøre sundhedsvæsenet med innovativ teknologi og digitalisering. Det vil lette arbejdsbyrden på hospitalerne, gøre mennesker med kronisk sygdom mere selvhjulpne hjemmefra og øge kvaliteten, skriver Anders Kühnau og Stephanie Lose.

Debatindlæg af formand og næstformand i Danske Regioner, Anders Kühnau og Stephanie Lose, bragt i Sundhedsmonitor d. 21. april 2022.

Det danske sundhedsvæsens position som et af de førende i verden er truet. Vi har udsigt til at blive ældre. Det er godt, men vi bliver også oftere og oftere besøgende i sundhedsvæsenet, blandt andet som kronisk syge med brug for mere behandling. Udviklingen kræver flere medarbejdere, end vi kan få – både nu og i fremtiden. Et centralt redskab til at løse dilemmaet er at satse på innovation og digitalisering. Med de rigtige investeringer i teknologi kan vi aflaste medarbejderne, så vi fortsat kan behandle med høj kvalitet.

Vi kan gøre det bedre 

Digitalisering har ikke altid været kendt for at gøre tingene lettere i sundhedsvæsenet.  Men i regionerne er vi ikke i tvivl. Målrettet brug af innovativ teknologi og digitalisering er en del af løsningen til at aflaste hospitalernes medarbejdere og dermed bidrage til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Det kræver fokus. Som en del af opgaven skal vi rydde ud i unødige kontroller og besøg, som ikke giver værdi for patienten. Ifølge den seneste rapport fra Vælg Klogt har hver fjerde af 1.200 adspurgte patienter og pårørende oplevet at gå til kontroller og undersøgelser, de ikke mener er nødvendige. Flere nævner, at deres fysiske fremmøde på hospitalet var unødvendigt, og lige så godt kunne være klaret hjemmefra. Det kan vi gøre bedre.

Tre indsatsområder for digitalisering

Når vi kommer til digitaliseringen, ser vi tre væsentlige indsatsområder.

For det første skal vi gøre danskerne mere selvhjulpne hjemmefra enten med vejledning fra en sundhedsprofessionel eller på egen hånd, fordi vi med apps, monitorering og andre muligheder klæder dem bedre på. Digitaliseringsindsatsen bør sættes i spil i hele spektret fra kriller i halsen til kræft. Fra første til sidste åndedrag. Fra forebyggelse til diagnose, akut hjælp, kontakt til egen læge og hospital, behandling og genoptræning derhjemme og involvering af pårørende.

Et eksempel er telemedicinske løsninger, hvor mennesker med kronisk sygdom kan blive i eget hjem og slipper for at tage på hospitalet igen og igen og bruge tid i venteværelset. Eller når patienter selv indrapporterer deres sundhedstilstand herunder fysisk funktion, og hvordan de har det. Så sparer de også turen til hospitalet.

For det andet skal vi bruge specialistkompetencerne inde på hospitalerne bedre og gerne til at nå ud i landet. Ikke mindst til geografiske steder, hvor det er svært at tiltrække de nødvendige medarbejdere og på de fagområder, hvor der er mangel på specialister, som for eksempel psykiatrien. En speciallæge på akuthospitalet skal ved hjælp af digitale løsninger kunne hjælpe kolleger andre steder i landet og praktiserende læger lokalt til gavn for patienterne.

For det tredje skal vi aflaste medarbejderne og sikre mere tid til kerneopgaven sammen med patienterne. For eksempel skal det være et mål, at dobbeltregistreringer kommer til at høre fortiden til. I de tilfælde, hvor der er behov for at registrere samme oplysninger i flere systemer, skal der udvikles automatiserede løsninger, så klinikerne får bedre tid med patienterne – både fysisk og digitalt. Det er regionerne allerede i fuld gang med, men vi forventer os meget mere af den type teknologi i fremtiden.

Selvhjulpne patienter, aflastning af medarbejderne og et sundhedsvæsen i verdensklasse

Samlet set er resultatet mere selvhjulpne patienter, aflastning af medarbejderne og et afgørende skridt for et robust sundhedsvæsen i verdensklasse.

En digital satsning med de tre fokusområder i front betyder, at borgere, medarbejdere og myndigheder får nye opgaver, roller og muligheder. Hvor borgerne bliver mere aktive medspillere og hvor medarbejderne løser kendte opgaver på nye måder – og nye opgaver kommer til.  

Sådan gør regionerne i dag

Lad os zoome ind og gøre det mere konkret, hvilken forskel innovativ teknologi og digitalisering kan gøre for medarbejdere og patienter. Kom med rundt i regionerne med eksempler fra virkeligheden.

Alle fem regioner bruger såkaldte RPA-løsninger, hvor en robot med kunstig intelligens hjælper til med rutinemæssige processer i administration og klinik. RPA står for Robot Process Automation og frem til november sidste år havde Region Midtjyllands 165 RPA-løsninger eksempelvis sparet regionen for 60.000 arbejdstimer.

Også Region Nordjyllands softwarerobotter automatiserer indberetningerne til en række kliniske kvalitetsdatabaser. I stedet for manuel indtastning, kan softwarerobotterne ”høste” den relevante data i de kliniske systemer, så indberetningen sker automatisk. Det sparer tid og giver bedre datakvalitet, fordi der er mindre risiko for fejl. Region Hovedstaden har ligeledes gode erfaringer med kunstig intelligens også kaldet AI. Regionen forventer for eksempel, at cirka en fjerdedel af radiologers arbejdsbyrde forbundet med at vurdere brystkræftscreeninger kan afhjælpes ved at bruge kunstig intelligens.

Apps kan gøre en stor forskel for patienterne. For eksempel i Region Syddanmark, hvor forældre til for tidligt fødte børn sendes tidligere hjem, fordi de får støtte til at varetage sondeernæring og amme-etablering gennem en app. Det skærer 4-10 dage af den samlede indlæggelsestid til gavn for den nye familie, som kan vende tilbage til hjemmet efter mange dage på hospitalet.

Video er i dag – med hjælp fra corona – mere og mere udbredt i somatik og psykiatri, hvor det giver mening for medarbejdere og patienter. Region Sjælland åbnede sidste år en onlineklinik i København til virtuelle konsultationer inden for psykiatrien. Formålet er at øge lægedækningen til psykiatrisk behandling i den sydlige del af Region Sjælland, hvor regionen oplever rekrutteringsudfordringer. Nu kan patienter være med hjemmefra eller i et ambulatorie i nærmiljøet. Der har til dato været afholdt 620 virtuelle konsultationer, som gør det nemmere for patienten at fastholde arbejde eller uddannelse.

Fundamentet til et højhus skal klare en skyskraber

Vores sundhedsvæsen hviler allerede på et solidt fundament af digitalisering. Men paradoksalt nok begynder de gamle systemer at blive forældede, netop fordi vi var tidligt ude. Fundamentet blev lagt til at bære et højhus, nu skal det klare en skyskraber. Det er derfor nødvendigt, at de eksisterende systemer og løsninger løbende udskiftes, så alle de mange IT-systemer, der er afgørende for hverdagen i sundhedsvæsenet, er driftssikre, lette at betjene for medarbejderne og beskyttet mod cyberangreb. Med andre ord bør der investeres massivt i moderne sundhedsteknologi til gavn for patienter og medarbejdere. Det kræver et tæt samarbejde om nye løsninger med forskere og med erhvervslivet, som kan opbygge endnu en dansk styrkeposition på sundhedsområdet – hvis vi forstår at gøre det rigtigt.

Kan bidrage til finansiering af velfærden på lang sigt

Men det kræver et gearskift i indsatsen. Vi skal satse stort på innovation og ny teknologi som det redskab, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen. I regionerne er vi godt i gang, men vi har brug for, at regeringen og Folketinget bakker op med massive investeringer – gerne i samarbejde med private fonde og investorer. Regeringens digitaliseringspartnerskab pegede på sundhed som et prioriteret område inden for offentlig digitalisering. Vi håber, at ambitionerne fra partnerskabet kan omsættes til virkelighed i den nærmeste fremtid. En målrettet satsning på innovative teknologier og digitalisering er afgørende for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, og så kan det sikre Danmark en ny styrkeposition inden for life science, der vil bidrage til finansieringen af velfærden på lang sigt.

 

Læs mere

Relaterede nyheder

Ny kampagne med Bodil Jørgensen giver danskerne huskeregel, så de bedre kan undgå svindel med personlige oplysninger

Svindlere kan være svære at gennemskue – særligt når de efterligner eksempelvis banker og myndigheder for at få fat i dine personlige oplysninger. Derfor lancerer Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner i dag en kampagne, der skal hjælpe danskerne til at undgå at få stjålet og misbrugt deres identitet.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere

Hver 7. bus er i fare, fordi regionerne mangler 233 mio. i år

Økonomien i den regionale kollektive trafik er katastrofal. Årsagen er corona og de skyhøje brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine. Hver 7. bus er i fare for at blive sparet væk, og det kan ramme passagererne hårdt. Næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose efterlyser derfor hjælp fra regeringen og Folketinget.

Læs mere