Regeringen har som en del af finansloven for 2022 afsat en vinterpakke på 1 mia. kr. til sundhedsvæsenet. Der er nu indgået aftaler med de faglige organisationer i alle regioner, så pengene kan gøre gavn på en række af de mest pressede områder - og på den måde være med til at robustgøre sundhedsvæsenet og få os godt igennem vinteren.

Men vi kommer ikke i mål med at løse sundhedsvæsnets udfordringer og skabe fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen alene med en økonomisk engangs-saltvandsindsprøjtning. Vi ser ind i et hårdt arbejde og et langt, sejt træk. Både når det handler om arbejdet med rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø, og når det handler om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Så lad os sammen bruge den håndsrækning, vi har fået med vinterpakken, som et springbræt til for alvor at tage fat på det lange, seje træk.

Vi er presset nu, men ser vi 10 og 20 år frem, kan vi have endnu større udfordringer, hvis ikke vi formår at omstille os. Vi ser ind i en stor vækst i opgaverne i sundhedsvæsenet, men som samfund får vi ikke mange flere hænder til at løfte dem. Det er både drevet af, at vi - heldigvis - bliver ældre, og dermed også får et større behov for at trække på sundhedsvæsenet. Samtidig bliver vi bedre og bedre til at behandle, og det skal selvfølgelig komme borgerne til gavn. Og endelig har både patienter, pårørende og politikere forventninger til, hvad vi skal kunne i fremtidens sundhedsvæsen.

Derfor arbejder regionerne på flere fronter. Både på kort sigt, men også med mere langsigtede løsninger. Vi arbejder med at kunne hjælpe flere borgere udenfor hospitalerne. Det kræver et tæt samarbejde med kommuner og de praktiserende læger. Det handler ikke bare om at flytte opgaver rundt mellem sektorer, for det løser ikke så meget i sig selv.

Vi skal skabe løsninger, som forebygger behandling og unødvendige indlæggelser. Og vi skal skabe bedre sammenhæng for den enkelte borger - både til gavn for borgeren, men i høj grad også for at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt på tværs af sektorer. Derfor ser vi frem til, at regeringen indkalder til forhandlinger om en sundhedsaftale i Folketinget, så vi får sikret bedre rammer om at kunne udvikle fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen - sammen og på tværs af sektorer.

Vi kommer ikke udenom, at vi er nødt til at prioritere i vores sundhedsvæsen. Blandt andet skal vi have fokus på, om vi foretager behandlinger eller kontroller, som i virkeligheden ikke giver tilstrækkelig værdi for patienterne. Det er svære diskussioner, men vi er nødt til at tage dem.

Regionerne arbejder desuden fokuseret for, at de faglige kompetencer sættes bedst muligt i spil. I det arbejde er det nødvendigt, at vi bliver endnu bedre til at bruge de rette kompetencer til de rette opgaver. Vi skal ikke være fastlåste i synet på, hvilke faggrupper, der kan løse hvilke opgaver. Der er opgaver nok til alle, og vi vil understøtte, at opgaver kan flytte mellem faggrupper.

Vores dygtige sundhedsfaglige medarbejdere skal helst bruge så meget tid som muligt sammen med patienterne. I alt for lang tid har der været snak om ”varme” og ”kolde” hænder. Det har i nogle sammenhænge ført til, at administrative opgaver er landet hos sundhedsfaglige medarbejdere, fordi vi er blevet målt på, om vi kan reducere administrativt personale. Vi vil fortsat have fokus på at arbejde effektivt og ikke ansætte unødigt administrativt personale. Men vi skal også aflaste vores sundhedsfaglige medarbejdere der, hvor de kan aflastes.

Covid-19 epidemien har blandt meget andet vist os potentialet i virtuelle kontakter til sundhedsvæsenet og vigtigheden af velfungerende IT-løsninger til at understøtte vores infrastruktur - som vi eksempelvis har set på test og vacciner. Var vi ikke overbevist i forvejen, har pandemien understreget, at teknologi og digitalisering fortsat skal prioriteres højt. Det gælder i sundhedsvæsenet, og i virkeligheden i hele samfundet. Samtidig håber vi, at teknologi på længere sigt kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Det vil vi fra regionernes side gerne sætte endnu mere skub i.

I sundhedsvæsenet er vi optagede af, at vi kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Det kræver mange forskellige indsatser. Lige fra fagligt udviklende jobfunktioner og muligheder for karriereudvikling til et godt arbejdsmiljø, god ledelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv og god planlægning. Selvfølgelig alt sammen under hensyntagen til, at vi skal være der for borgerne 24/7. Som borger skal man være tryg ved det danske sundhedsvæsen, uanset om man har brug for akut behandling, hurtig udredning eller et længere behandlingsforløb.

Den aktuelle situation viser desværre i koncentreret form de udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for de næste mange år. Derfor er det ikke nok at komme igennem vinteren. Vi har også brug for en sundhedsaftale i Folketinget, der sætter retningen for fremtidens sundhedsvæsen, hvor vi skal have meget mere fokus forebyggelse og på at undgå unødvendige hospitalsindlæggelser og på at skabe sammenhængende forløb for borgere og patienter. De praktiserende læger og speciallæger skal have kapacitet og hjælpepersonale til at klare mere selv, vi skal bruge flere telemedicinske løsninger, hvor borgeren bliver i eget hjem med virtuel kontakt til hospitalet, og vi skal styrke kapacitet og kompetencer i ældreplejen, så færre bliver indlagt. Bare for at nævne nogle eksempler på vigtige indsatser.

I Danske Regioner er vi dybt optagede af at forandre vores fælles sundhedsvæsen. At skabe fremtidens bæredygtige sundhedsvæsen. Og motivation til at tage fat og til at lykkes er kæmpestor: For borgerne skal være trygge ved, at vi kan håndtere deres sygdom. Og vores medarbejdere skal være glade for at gå på arbejde og udføre noget af det mest meningsfulde i denne verden: At hjælpe mennesker igennem sygdom og frem til der, hvor de selv sætter kursen for det gode liv.

Godt nytår!