Gå til indhold

Klimatilpasning

Regioner klar med plan mod oversvømmelser

Flere oversvømmelser vil ramme borgerne i fremtiden, men Danmark er ikke klar til at håndtere dem. Danske Regioner præsenterer derfor nu syv anbefalinger til en robust klimatilpasning, som følger vandets geografi. Regionerne vil bidrage til at løse opgaven.

Hvis vi skal beskytte vores boliger, natur, erhverv og samfund mod oversvømmelser, kræver det en samlet plan med en tydelig organisering, finansiering og en planlægning, der tager højde for vandets kredsløb.

Det mener Danske Regioner, som nu præsenterer et nyt oplæg "Vandet kommer" med syv klare anbefalinger til en bedre håndtering af fremtidens vandmængder.

Regeringen er på vej med en national plan for klimatilpasning, og oplægget skal ses som et input hertil.

- Vi har flere gange set, hvordan mennesker har lidt store tab og fået skader på deres ejendomme efter kraftige storme og oversvømmelser. Det vil vi desværre se mere af i fremtiden. Ingen løser opgaven lige nu, og vi skal op i tempo, hvis det skal lykkes. Derfor spiller vi vores idéer på banen. Klimatilpasning er både en lokal, regional og national opgave, og kun hvis vi samarbejder, kan vi tilpasse os til de ændrede natur- og klimaforhold, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Hun peger på, at den nuværende indsats mod klimaforandringer i høj grad sander til i mangelfuld koordinering, hvor eksempelvis løsninger til at dæmme op mod vandet ét sted medfører, at vandet stiger et andet sted.

Regionale planer skal være bindeled

Det vil regionerne modvirke med det nye oplæg. Hovedgrebet er at samle indsatsen i såkaldte regionale klimatilpasningsplaner, som for hver region fastsætter, hvilke projekter der skal sættes i gang, samt hvordan de skal prioriteres og finansieres.

Alle projekter skal følge vandets geografi og tage højde for sammenhængende vandoplande og kyststrækninger, så forskellige løsninger ikke modvirker hinanden. Og det skal ske efter input fra bl.a. kommuner, digelag, borgergrupper og forsyningsselskaber.

- Regionerne har en god størrelse i forhold til vandets kredsløb og muligheden for at samle viden og kompetencer. Vi har lokalkendskab, men er samtidig vant til at tænke på tværs af mange interesser i en bredere geografi, siger Stephanie Lose og understreger, at regionerne allerede har en række gode erfaringer med at sætte tempo på klimatilpasningsprojekter og få mest valuta for pengene. Det gælder eksempelvis via projektet Coast2Coast i Region Midtjylland og projektet Nordkystens Fremtid i Region Hovedstaden.

Disse erfaringer ligger nu til grund for Danske Regioners samlede anbefalinger, som også prioriterer naturbaserede løsninger med fokus på biodiversitet og rekreative områder.

- Vi har stor erfaring med at drive komplekse projekter og udmønte statslige midler, som vi fx har set det med generationsforureningerne. Og vi er klar til at tage mere ansvar og spille en nøglerolle inden for klimatilpasningen i et tæt samarbejde med staten, kommunerne og mange andre aktører, så vi er klar til fremtidens vandmængder, siger Stephanie Lose.

Anbefalingerne, som netop er vedtaget i Danske Regioners bestyrelse, overdrages nu til miljøminister Lea Wermelin, så de kan blive en del af arbejdet med den kommende nationale klimatilpasningsplan.

Se hele oplægget her: Vandet kommer (e-pages)

 

De syv anbefalinger:

  • Regionale klimatilpasningsplaner skal sikre sammenhæng
  • Indsatser skal følge vandets geografi
  • Der oprettes Kyst- og Vandråd
  • De regionale klimatilpasningsplaner udmønter en national fond eller pulje til finansiering af indsatserne
  • Flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres
  • Naturbaserede løsninger foretrækkes
  • Regionerne skal fremme innovation og videndeling på tværs

 

Hvad er på spil?

  • Store dele af Danmark oplever allerede jævnligt oversvømmelser, og ifølge Det Europæiske Miljøagentur er Danmark det EU-land, der har haft de næststørste omkostninger fra klimaskader målt pr. indbygger. Kun Luxembourg har flere.
  • Beregninger viser, at ca. 470.000 bygninger i Danmark vil blive oversvømmet ved en 100-års-hændelse.
  • Borgerne er også optagede af klimatilpasning. En nyere rapport fra Epinion viser, at 68 pct. af befolkningen ønsker, at der investeres i helhedsorienteret klimatilpasning, hvor der arbejdes på tværs af fagligheder, geografi og hvor klimaindsatsen tænkes i sammenhæng med fx biodiversitet.
  • Rapporten viser også, 64 pct. af danskerne vil have risikoen for oversvømmelse med i overvejelserne ved deres fremtidige boligkøb. Det gjaldt kun for 14 pct. ved deres sidste boligkøb.

 

Illustration der viser at vandet kommer.
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Marie Hauberg, presserådgiver
Kommunikation
M: 2365 2977
E: mau@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Regioner: Nyt værktøj skal skabe bedre grundlag for at genanvende mursten og beton

Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og Nordisk Råd vil mindske plastaffald fra Europas hospitaler

Danske Regioner og Nordisk Råds danske delegation vil udbrede nye miljøkriterier ved indkøb af produkter til hospitaler i hele Europa. Norden er allerede med. Mere bæredygtig emballage fra hospitalerne kan spare miljøet for bjerge af plastik. Det understøtter regeringens klimaplan for grøn affaldssektor og europæiske målsætninger om cirkulær økonomi.

Læs mere

Regioner tager ansvar for grøn fremtid

Vi skal have knækket kurven af forureninger, finde veje til en bæredygtig råstofforsyning, sikre en sammenhængende klimatilpasning og sætte tempo på den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Det er nogle af de vigtige grønne dagsordener, som jeg vil tage fat på som ny formand for Danske Regioners miljø- og klimaudvalg.

Læs mere

Regioner: Der skal flere penge til enorm PFAS-opgave nu

En opgørelse fra Danske Regioner viser, at der kan være PFAS-forureninger næsten 15.000 steder i landet. Det vil tage lang tid at rense op, og regionerne beder i første omgang om 100 mio. kr. til opgaven ved de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen.

Læs mere