Gå til indhold

Demokrati

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Af Anders Kühnau og Stephanie Lose, formand og næstformand for Danske Regioner. Debatindlægget er blevet bragt i en forkortet version i Weekendavisen den 28. oktober 2022.

Sundhed er et af de vigtigste politiske emner i valgkampen, og hvis man skal forstå lederen i Weekendavisen i uge 42 ret, vil den bedste løsning på de nuværende udfordringer være at nedlægge regionerne og gøre op med regionsrådene. Desuden mener lederskribenten, at ingen tager ansvar for sundhedspolitik i Danmark. Begge påstande er forkerte.

For det første: Regionerne tager ansvar for de mange sundhedspolitiske beslutninger, også mange svære prioriteringer tæt på driften og borgerne - naturligvis inden for de rammer, som sættes af Folketinget.

Det er ikke længe siden, at ingen stillede spørgsmål ved regionernes ansvar for sundhedsvæsenet. Regionerne og hospitalerne er endda blevet fremhævet under covid-19 for den effektive indsats med behandling, test og vaccination og det gode samspil med andre myndigheder og private aktører. Så hvad har ændret sig, siden regionerne nu igen er til diskussion?

Kun én ting: Lars Løkkes genkomst i dansk politik. Han ridder sin gamle kæphest om strukturreformer, der vil føre til yderligere centralisering og afdemokratisering af sundhedspolitikken. Tilsyneladende er det et svar på de helt aktuelle problemer med mangel på medarbejdere og voksende ventelister på grund af udskudt behandling fra covid-tiden. Men intet kan være mere forkert end, når Martin Krasnik forfalder til at fremføre Løkkes teknokratiske manøvrer som en mirakelkur.

For det andet burde Krasnik spørge Lars Løkke, hvordan strukturomlægning og nedlæggelse af de folkevalgte regionsråd kan være et svar på de helt aktuelle problemer i sundhedsvæsnet? Problemer som mange lande slås med, og som i Danmark er blevet forstærket af sygeplejerskestrejken.

Er det ikke rimeligt, at Løkke blev bedt om at gøre rede for sammenhængen, inden man kaster sig ud i eksperimenter med et sundhedsvæsen, der trods mange udfordringer hver dag behandler 30.000 borgere og indtil for ganske nylig fulgte pænt med, når det gjaldt om at leve op til nogle af verdens skrappeste tidsfrister for udredning og behandling.
At ville nedlægge regionerne på grund af de nuværende udfordringer svarer lidt til, at man vil lukke kommunerne, fordi der er problemer med plejehjemmene.

Når Weekendavisens leder skyder på regionerne for at mangle visioner, er det være at minde om, at rigtig meget sundhedspolitik foregår udenfor Christiansborgs mure. Vi står bag en stribe store politiske visioner, der er blevet til i tæt samarbejde med fx en bred vifte af organisationer og andre aktører. For blot at nævne nogle få, er vi er blandt de centrale drivkræfter bag visionerne om en røgfri fremtid, mindre ulighed i sundhed, forslaget om en folkesundhedslov, styrket samarbejde med kommunerne, almen praksis og speciallægepraksis. Nyeste skud på stammen af den konkrete model for sundhedsklyngerne, der vokser ud fra et tæt samarbejde mellem KL og Danske Regioner, og som er indarbejdet i regeringens sundhedsreform.

Så hvad skal der til for at gøre vores sundhedsvæsen mere robust på kort og lang sigt? Det ædruelige svar er ikke en strukturreform, men derimod det langsigtede arbejde med politik og prioritering, som vi hver dag arbejder med på alle niveauer i det regionale sundhedsvæsen. Fx har regionerne stået bag oprettelse af Behandlingsrådet og Medicinrådet, der er med til at sikre gennemskuelighed i prioriteringerne og styrket lighed i sundhed.

Regionerne har altid stået for de svære prioriteringer i dagligdagen. Sundhedsvæsenet har i en årrække levet med en stram økonomi samtidig med, der er kommet flere og flere opgaver. Det er vigtigt at huske, når man skal finde de bagvedliggende årsager til rigets tilstand.

De svære beslutninger har vi en legitimitet til at træffe, fordi vi er folkevalgte. Det ansvar har vi vist, at vi tager på os igen og igen, ligesom vi har dialogen med borgerne. Derfor er det klogt at lade ansvaret ligge ude hos os, så alt ikke ender på ministerens og Folketingets bord.

Vi ser frem til at samarbejde med den kommende regering og folketinget om at løse sundhedsvæsenets problemer. De kan med knofedt og langsigtede investeringer løses inden for den nuværende struktur. Så det eneste seriøse svar på de forenklede påstande i lederen er, at der ikke findes noget quickfix i sundhedsvæsnet. Der er brug for en omstilling til et nært og forebyggende sundhedsvæsen, hvor der er flere sundhedstilbud tæt på borgerne. Det er heldigvis også det, de fleste partier melder ud her i valgkampen.

Anders Kühnau og Stephanie Lose, hhv. formand og næstformand for Danske Regioner
RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Danmark har brug for en teknologifond

Danske Regioner foreslår sammen med Dansk Industri ’Teknologifonden for et Sundere Danmark’. Ny teknologi kan frigive tid hos sundhedspersonalet på hospitalerne og sikre en bedre behandling af patienterne, skriver Anders Kühnau i Berlingske Life Science & Sundhed.

Læs mere

Fakta om opgørelse af antal sygeplejersker

Danske Regioner måler udviklingen indenfor antal sygeplejersker fra 4. kvartal 2019, hvor der blev indgået en aftale med regeringen om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Læs mere