Gå til indhold

PORTRÆT:

Rundt om en formand: Fra Færøerne og hjem til Aarhus

Følg vores serie om formændene for Danske Regioners udvalg. Mød denne gang formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke fra SF i Region Midtjylland.

Beskriv dig selv som politiker:

Jeg er løsningsorienteret, og kan godt lide, at vi vedtager konkrete ændringer som fx at bruge nye danske navne til afdelingerne, så patienterne forstår, hvilke sygdomme, vi behandler på hvert enkelt afsnit.

Hvordan er du som privatperson?

Rolig og tålmodig. Jeg prøver at se det positive ved tingene, og selv om jeg bor midt i byen, så kan jeg godt lide vandreture og teltture med bål og den slags.

Hvad optager dig som politiker lige nu?

Jeg arbejder som læge i børne- og ungdomspsykiatrien og er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, så lige nu er jeg optaget af, at vi får løftet psykiatrien med en god 10-års-plan, og at patienter med misbrug får en bedre behandling.

(Tekst fortsætter under billedet)

Fakta om Jacob Klærke.

Mest bemærkelsesværdige oplevelse i din tid som politiker?

I min region har vi udbredt en ordning med socialsygeplejersker. Der er ikke mange af dem, men de kan rådgive andre ansatte, og de kan alle sammen gøre en kæmpe forskel. De kan hjælpe udsatte patienter med alt fra misbrug, hjemløshed og til helt praktiske løsninger på, hvor hunden skal passes, mens patienten er indlagt.

Hvad er det bedste ved din region?

Vi er langt fremme, når det gælder bæredygtighed. Der er et stykke vej endnu, men fx arbejder medarbejdere på operations- og fødestuer med, hvilke produkter, de bruger, og hvordan de kasseres. Målet er at mindske klimabelastningen. Vi har udnævnt ”grønne agenter”, der hjælper med at finde og udbrede mere bæredygtige ordninger.

Hvad er den største udfordring for Region Midtjylland?

Der er stor forskel på regionen. Vi skal tænke på både land og by. Der er langt fra Aarhus til Lemvig, og stor forskel på befolkningstæthed og transportforhold. På den måde ligner Region Midtjylland en mini-udgave af hele Danmark. Vi oplever også -ligesom resten af landet- personalemangel mange steder, og vi har også brug for et løft af psykiatrien med fx flere sengepladser, mindre tvang og mere samarbejde med kommunerne.

Yndet fritidsbeskæftigelse?

Natur og praktisk arbejde. Jeg har ikke selv en have, fordi jeg bor i lejlighed midt i Aarhus, men jeg hjælper gerne mine forældre med at fælde træer i deres grund på Djursland.

Livret?

Mange! Jeg har nok 40 afhængig af årstid og sindsstemning fx sushi, pizza, koldskål, jordbær og tarteletter.

Yndlingsmusik?

Alt fra TV2 til Dire Straits, Kinks, Flødeklinikken eller rap fra Plan B.

Bedste ferie?

I sommer var jeg på Tenerife. Det var ok, men den allerbedste ferie var nok på Færøerne, hvor jeg har boet og arbejdet i et år. Da jeg boede dér, fik jeg besøg af venner og familie i ferier, og vi tog på ture i fjeldene. Det gentager jeg gerne, -og jeg flytter måske også derop igen.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

-,
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, regionsrådsmedlem
T
M -
E -
Silhouette af protræt billede
Relaterede nyheder

Læs mere

Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen 

75 procent af patienterne i voksenpsykiatrien svarer, at de ”i høj og meget høj grad er tilfredse” med dén hospitalsbehandling, de fik sidste år, mens tilfredsheden med børne- og ungepsykiatrien er 74 procent. Det viser over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, ”LUP Psykiatri 2025”.

Læs mere

Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri

Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.

Læs mere

Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor

Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.

Læs mere

Ny aftale sender milliardbeløb til psykiatrien

Unge, der mistrives psykisk, skal gribes tidligt. Ventetiderne til behandling i sygehuspsykiatrien skal ned. Og mennesker med svære psykiske lidelser skal opleve bedre sammenhæng i deres behandlingsforløb. En ny aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL sender et milliardbeløb til psykiatrien.

Læs mere