Af formand Mads Duedahl (V), Danske Regioners udvalg for miljø og klima, næstformand Bruno Jerup (EL), medlemmerne: Lauge Larsen (S), medlem af Danske Regioners udvalg for miljø og klima
Jorun Bech (S), Niels Viggo Lynghøj Christensen (S), Kim Rockhill (S), Anja Rosengreen (SF), Jeppe Rohde Fransson (RV), Flemming Damgaard Larsen (V), Annette Lundgaard (V), Olav Nørgaard (V),
Line Ervolder (C) og Lars Lindskov (C). Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 30. september 2022.
Alle kan se, at klimaet ændrer sig hastigt. Vi oplever stigende vandstande, men også kraftigere regnskyl om sommeren og mere nedbør om vinteren, der falder som regn. Samtidig ser vi ind i, at de stormfloder, der statistisk set kan komme hver 20. år, nu kan ske hvert eller hvert andet år.
DMI har i sit klimaatlas beskrevet de forventede konsekvenser af klimaforandringerne i Danmark. Konkret vil kloakker og vandløb i stigende grad flyde over, og vandstanden i havene vil stige. Ejendomme vil blive udsat for oversvømmelser, veje og broer og anden infrastruktur vil blive undergravet.
Uanset hvilket scenarie, vi kigger ind i, er konsekvenserne så betydelige, at der er tale om en kritisk samfundsudfordring.
Vandet kommer, men samtidig svømmer vi ikke i penge. De samlede omkostninger for at klimasikre borgere, arealer og kritiske samfundsinteresser er svære at opgøre, men der er ingen tvivl om, at vi taler om milliarder af kroner. Finansieringen i forbindelse med en ny klimatilpasningsplan for Danmark, som snart skal forhandles i Folketinget, er derfor utrolig vigtig for fremtiden.
Brug for de rigtige løsninger
Danmark har brug for, at det er de rigtige løsninger, vi sætter i gang. Først og fremmest for at sikre en omkostningseffektiv klimatilpasning – bl.a. så der også er midler til dele af klimaindsatsen, der handler om at nedbringe CO2-udledningerne – men i ligeså høj grad for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats, der beskytter borgere og centrale samfundsværdier. Fra at være et specielt problem for de få, har klimatilpasning udviklet sig til et almindeligt problem for de mange.
I dag er klimatilpasning i overvejende grad lodsejerens eget ansvar, mens kommunen har ansvaret for de offentlige arealer og kan blandt andet bruge vandafgiften til at finansiere tiltag med. Men vand kender og respekterer ikke de administrative grænser, samfundet nu engang har sat. Det løber nedad og følger geografien.
Danske Regioner har med udspillet ’Vandet kommer’ foreslået regionale klimatilpasningsplaner inklusive syv anbefalinger til en ny national klimahandlingsplan, der kan skabe rammerne for indsatserne – ikke mindst, når vandet løber på tværs af kommunegrænser.
Nogle klimatilpasningsprojekter gennemføres bedst helt lokalt i den enkelte kommune, men rigtig mange kræver løsninger i større regionale geografier, som kan rumme hele vandets kredsløb og naturlige geografi.
Løsningerne skal tænkes og spille sammen. F.eks. bør vi undgå, at der bygges diger i forskellige højder i tilstødende kommuner, eller at oversvømmelser på en å-strækning sender vandet nedstrøms og giver problemer et andet sted på strækningen. Der vil også være områder i Danmark, hvor man skal igangsætte en langsigtet tilbagetrækning fra vandet - og hjælp til de berørte parter - frem for at etablere klimatilpasning. Regionale klimatilpasningsplaner kan sikre sammenhæng, så de enkelte løsninger ikke modarbejder hinanden, og bidrage til fælles løsninger, som typisk også er billigere end summen af individuelle.
