Gå til indhold

Pris

Forfatter Anna Juul vinder pris som Årets Sundhedsdebattør

Danske Regioner hædrer forfatter Anna Juul som Årets Sundhedsdebattør. Anna Juul vinder den nystiftede pris efter, at hun i januar udgav bogen ”Superskurk”, hvor hun med en skarp pen beskriver sine personlige oplevelser med psykisk sygdom og mødet med psykiatrien.

Anna Juul vinder prisen, fordi hun med bogen har formået at sætte psykisk sygdom og behandlingsvæsenet på dagsordenen i debat- og nyhedsmedier. Som der bl.a. står i indstillingen- har hun ”opfordret os alle til at gøre op med stereotype forestillinger om psykisk sygdom og sat det psykiatriske system til debat”.

(tekst fortsætter under billedet)

Foto: Fryd Frydendahl

Hun har sat sig selv på spil og gennem sin egen fortælling rejst en vigtig debat om prioritering af psykiatrien og dens mangler.

Anna Juul har, siden hun var teenager, kæmpet med psykisk sygdom. Hun har med egne ord haft ”fuld plade i psykiatriske diagnoser”, senest med diagnosen skizofreni og bipolar lidelse. Hun mener, at behandlingspsykiatrien i højere grad bør sondre mellem typer og grader af sygdom og patienternes forskellige behov.

30-årige Anna Juul er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Hun har arbejdet med tv og radio, og har blandt andet været forfatter på radioprogrammet ”Den korte Radioavis” på Radio24syv.

Minister og mediefolk i dommerpanel

Dommerpanelet, der har udnævnt Anna Juul til modtager af Danske Regioners pris som ”Årets Sundhedsdebattør” består af Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde, formand og næstformand for Danske Regioner, Anders Kühnau og Mads Duedahl samt sundhedsredaktør Lars Igum, Politiken, reportagechef Hanne Fall, Jyllands-Posten og sundhedsreporter og -analytiker Anders Heissel, DR.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau overrækker og begrunder prisen til Anna Juul på Folkemødet torsdag d. 15. juni kl. 12:15 i Danske Regioners telt ved Allinge Røgeri. Efter overrækkelsen er der debat, ligesom deltagerne kan stille spørgsmål til prismodtageren.

Mere om Anna Juul

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk. 

Relaterede nyheder

Læs mere

Her er medlemmerne af Danske Regioners nye bestyrelse

De 17 medlemmer af Danske Regioners bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand er Mads Duedahl (V), mens Lars Gaardhøj (S) bliver næstformand.

Læs mere

Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret, og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.

Læs mere

Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by

Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.

Læs mere

Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen 

75 procent af patienterne i voksenpsykiatrien svarer, at de ”i høj og meget høj grad er tilfredse” med dén hospitalsbehandling, de fik sidste år, mens tilfredsheden med børne- og ungepsykiatrien er 74 procent. Det viser over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, ”LUP Psykiatri 2025”.

Læs mere