Samfundskontrakten er ude af balance, når det handler om at give svækkede ældre den rette hjælp. Området, der er fordelt på service og sundhedslov, skal gentænkes. Regionerne er parate til et større ansvar for at styrke ældres sundhed.
Sundheden for ældre skal styrkes. Beslutningen skal træffes nu, hvis enderne skal mødes i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre og samtidigt får svært ved at få sundhedspersonale nok. Sidste år var der over 65.000 såkaldt forebyggelige hospitalsophold for ældre over 65 år – indlæggelser, hvoraf mange nok kunne være undgået, måske endda med enkle greb.
Med langt flere ældre med svækket helbred har plejehjem udviklet sig til minihospitaler, hvor flertallet af beboere har mere end en kronisk sygdom, og 75-85 procent har demens.
- Svækkede ældre skal have bedre hjælp. Vi er ikke fulgt med udviklingen. Ingen fortjener at ende som svingdørspatienter mellem hospital og plejehjem eller hjemmepleje. En indlæggelse er en belastning for den enkelte, særligt når man er ældre og svækket. De mange forebyggelige indlæggelser presser også hospitalerne, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Der er også svækkede ældre med behov for en kompleks sundhedsfaglig indsats på kommunernes akutpladser eller de midlertidige pladser fx rehabiliterings- og aflastningscentre. Regioner, kommuner og almen praksis skal gå tættere sammen i opgaveløsningen og løse mere i borgerens hjem, på plejehjem og akutpladser med fokus på forebyggelse.
- Ældres sundhed skal styrkes. Vi skal bruge de samlede kompetencer bedst muligt på tværs, og løbende omstille til smartere arbejdsgange og bruge nyt teknologi for at fremtidssikre velfærdssamfundet.
Først og fremmest er det brug for bedre rammer fra regering og Folketing. En samlet lovgivning kan åbne op for bedre datadeling mellem sektorerne og give mulighed for at dele medarbejdere og drive fælles indsatser.
- Lovgivningen er ikke tidssvarende. Kommunernes sundheds- og plejeopgaver bør entydigt ligge i sundhedsloven, og medarbejderne har brug for kvalitetsstandarder, som de kan støtte sig op ad, siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl.
Et sammenhængende ansvar herunder sundhedsfaglig back-up vil betyde bedre forebyggelse og behandling tæt på borgeren, øge livskvaliteten og samtidigt lette et voksende pres på hospitalerne.
PRESSEKONTAKT
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Den aldrende befolkning og mangel på sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring. Danske Regioner og Øjenforeningen ser et stort potentiale i, at innovativ ny teknologi kan frigøre arbejdskraft og dermed bidrage til at løse nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.
Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.