Gå til indhold

Sundhed

Navneskilte uden fulde navne skal beskytte medarbejdere bedre

Danske Regioners bestyrelse vil give regionale medarbejdere ret til at vælge, om deres navneskilte kun skal vise dele af deres navn -fx fornavn. Det sker for at øge trygheden hos ansatte.

- Vores medarbejdere skal føle sig trygge på arbejdspladsen. Det er vigtigt at slå fast, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

- Det har vist sig, at vores medarbejdere kan opleve en utryghed, hvis patienter og borgere, der fx opfører sig truende, kan se de ansattes fulde navne på navneskiltene. Derfor vil vi nu give den enkelte medarbejder ret til selv at afgøre, om man vil bære navneskilt med det fulde navn eller kun med dele af navnet- fx fornavnet, tilføjer Anders Kühnau.

Initiativet vil gælde alle regionale medarbejdere på sundheds- og socialområdet. Det sker for at mindske risikoen for, at medarbejderne via de fulde navn kan spores og opsøges udenfor arbejdstid.

Ét blandt flere initiativer for øget sikkerhed

- Vi har i alle regioner arbejdet med, hvordan vi på enten afdelingsniveau eller hospitalsniveau håndterer  navneskiltene, når det nu kan være en nem måde for fx patienter at få oplyst det fulde navn på en medarbejder, hvis man vil opsøge vedkommende. Det nye er, at vi vil give den enkelte medarbejder en ret til selv at beslutte det, så det ikke behøver være ens for alle medarbejdere i hele afdelingen, lyder det fra Anders Kühnau.

Danske Regioner arbejder også på yderligere tiltag på området: Bestyrelsen har tidligere vedtaget en fælles finansiering for at udvikle en teknisk løsning, så medarbejderes navne i journaler kan pseudonymiseres, hvis medarbejdere føler sig truede. I disse tilfælde vil medarbejdernes navne ikke fremgå af de journaloplysninger, der vises til borgere. For at komme helt i mål skal der ske en yderligere afklaring bl.a. i forhold til en række juridiske problemstillinger.  Danske Regioner er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dén løsning.    

Hvis du vil vid mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Syv millioner til videreuddannelse og forskning målrettet fysioterapeuter

22.000 årsværk mangler hvert år på det danske arbejdsmarked på grund af sygdom i muskler og skelet. Nu har Danmarks to største professionshøjskoler modtaget syv millioner kroner, som skal gå til at etablere ny videreuddannelse for privatpraktiserende fysioterapeuter og være med til at forebygge smerter og funktionsnedsættelser.

Læs mere

Patienter med kronisk håndeksem får adgang til ny medicin ved hjælp af forsøgsordning

Det kan ramme livskvaliteten og evnen til at arbejde at have svær kronisk håndeksem, men ny type medicin bliver nu tilgængelig med tilskud. Det sker efter, Amgros har indgået den første fortrolige prisaftale på apoteksmedicin. Aftalen udspringer af en tre-årig forsøgsordning, Danske Regioner har aftalt med regeringen.

Læs mere

Medicinrådet skal evalueres

Danske Regioners bestyrelse vil have evalueret Medicinrådet. Evalueringen skal ud fra fakta og dokumentation belyse rådets arbejde og sammenligne med andre landes erfaringer med vurdering og prioritering af lægemidler. 

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere