Danske Regioner kommer nu med en ny model for arbejdet med kvalitet og prioritering i det danske sundhedsvæsen.
I dag foregår det i flere forskellige organisationer, som hver især arbejder med at udvikle kvaliteten og bruge ressourcerne bedst muligt.
Men der er brug for at skabe større synergi og en samlet retning for arbejdet. Derfor opretter Danske
Regioner en ny organisation – Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. I den forbindelse lægges
Behandlingsrådets opgaver og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) ind i det nye institut.
- Det danske sundhedsvæsen leverer sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi har dog stadig udfordringer med at levere den rette kvalitet til alle borgere. Med det nye institut styrker vi kvalitetsarbejdet og den måde, vi bruger ressourcerne på til gavn for patienterne, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
Skal støtte op om retningslinjer
Det er sammen med Lægeforeningen (LF) og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) besluttet, at instituttet skal være med til støtte, at de lægefaglige specialer udarbejder nationale kliniske retningslinjer, som sætter målet for en konkret behandling.
Det er dog stadig de enkelte lægefaglige specialeselskaber under LVS, der hver især skal stå for tilblivelsen af de kliniske retningslinjer inden for deres respektive specialer.
- Det varierer imidlertid meget fra selskab til selskab, hvordan der arbejdes med retningslinjerne, og i dag findes der ikke retningslinjer inden for alle specialer. Derfor er der brug for at støtte op om arbejdet, siger Anders Kühnau.
Sekretariatet vil blandt andet kunne hjælpe selskaberne med litteratursøgning, håndtering af referencer og høringsprocesser, sundhedsøkonomiske analyser m.m.
Stort potentiale i ny organisering
Danske Regioner ser et stort potentiale i at samle de kliniske kvalitetsdatabaser, retningslinjesekretariatet og nogle af Behandlingsrådets opgaver under samme tag.
- Vi ved, at der er et potentiale i at fjerne det spild af ressourcer, som kan opstå, fordi der laves for mange skanninger og blodprøver ”for en sikkerheds skyld”. Eller fordi patienten tilbydes behandlinger, som ikke reelt skaber værdi.
- Derfor bliver det helt centralt for det nye kvalitetsinstitut at være med til at fjerne spild og aktiviteter, som ikke giver nok værdi for patienten, siger Anders Kühnau.
Vil gavne patienterne
Hos LVS og LF bakker man op om den nye organisering.
LVS’s formand, Susanne Axelsen, siger:
- LVS har gennem adskillige år arbejdet for en organisation, der kan bistå de enkelte lægevidenskabelige selskaber i deres vigtige arbejde med at etablere kliniske retningslinjer. Nu er det lykkedes, og jeg er glad for, at vi også i fremtiden kan sikre patienterne den bedste kvalitet og undgå det unødvendige.
LF’s formand, Camilla Rathcke, siger:
- Det er rigtig positivt, at lægers og lægefaglige selskabers arbejde med retningslinjer nu anerkendes som et vigtigt afsæt og bedste redskab til at sikre høj og ensartet kvalitet i behandlingen i Danmark.
- Patienter har en berettiget forventning om, at de behandlingsvalg, der træffes, sker på grundlag af den seneste dokumenterede viden om mulige behandlinger – og netop den dokumentation kan en klinisk retningslinje levere. Kliniske retningslinjer er en katalysator for klog brug af sundhedsvæsenets samlede ressourcer, når en plan lægges rigtig første gang og er samtidig også en hjælp til at mindske ulighed i sundhed.
Det er planen, at det nye institut åbner i starten af 2025.