Gå til indhold

Budgetter

Regionerne har budgetter på plads for 2027

Regionerne har i næste års budgetter blandt andet prioriteret ekstra penge til at styrke de nære tilbud, ansætte flere praktiserende læger og styrke børne- og unge psykiatrien.

Fra og med 2027 har Danmark fire regioner på landkortet. De fire regioner har alle indgået budgetaftaler for 2027, som fordeler penge til både hospitaler og nære sundhedstilbud i regionerne.

Sundhedsreformen træder i kraft fra 1. januar 2027, og budgetterne dedikerer for første gang nye penge fra reformen til at løfte kvaliteten af blandt andet sundheds- og omsorgspladser og akutsygepleje i sundhedsrådene.  

Der er ligeledes i alle regioner afsat midler til understøttelse af den kollektive trafik, som har været ramt af udgiftsstigninger pga. højere brændstofpriser og faldende billetindtægter.   

Penge til at udbygge de nære tilbud i sundhedsrådene

Alle regioner prioriterer i budgetterne midler til udbygningen af de nære sundhedstilbud. Og alle budgetaftaler har som fællestræk et fokus på lighed i sundhed på tværs af regionens geografi.

Pengene skal blandt andet bruges til at øge antallet af praktiserende læger i områder, hvor der i dag er mangel på læger – særligt uden for de store byer.

Regionerne har også sat penge af til at udbygge sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse – opgaver, som regionerne overtager fra kommunerne, og som de nye sundhedsråd får ansvar for at udvikle.

Styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien

Der er i alle regioners budgetter afsat penge til at sikre mere kapacitet i børne- og ungepsykiatrien.

Alle regioner har fokus på at nedbringe ventetiden til udredning og på at sikre hurtigere hjælp til familier med et barn i mistrivsel.

Regionerne har bl.a. sat penge af til forebyggelse og tidligere indsatser mod f.eks. angst og depression blandt børn og unge. Det gælder også de kommunale tilbud.  

Regionerne afsætter i 2027 ca. 120 mio. kr. til at styrke de lettilgængelige tilbud i kommunerne. Pengene udmøntes via sundhedsrådene.

Midler til uddannelse og praktik 

Med sundhedsreformen flyttes flere sundhedsindsatser tættere på borgerne. Danskerne vil imidlertid også fortsat have behov for at få hjælp i det specialiserede sundhedsvæsen på hospitalerne, og omtrent hver anden dansker vil i løbet af næste år have et ophold på et af landets hospitaler.

Regionerne har bl.a. prioriteret midler til at håndtere den store uddannelsesopgave, der er på hospitalerne, så sundhedsvæsenet har de nødvendige kompetencer til fremtiden. 

Hospitalerne hører til blandt landets største uddannelsessteder. Regionerne har i budgetterne prioriteret ca. 600 mio. kr. til uddannelse af flere speciallæger samt løn til sygeplejestuderende i praktik.

Regionerne har desuden afsat midler til udvalgte områder, hvor der er for lang ventetid. Det gælder fx demensområdet, som er udfordret i alle regioner.  

Læs mere om regionernes budgetaftaler her:

Historisk budgetaftale i Region Østdanmark investerer i lighed: Kortere ventetider, flere læger, styrket psykiatri - Region Østdanmark

Alle partier står bag stærk budgetaftale for Region Nordjylland

Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge | Region Midtjylland

Et enigt regionsråd står bag Region Syddanmarks budget for næste år

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Medicinrådet overtager vurderinger af fortrolige priser på tilskudsmedicin

Efter godt et år med forsøgsordningen for forhandling af fortrolige priser på lægemidler til primærsektoren har Danske Regioners bestyrelse besluttet at samle den regionale vurderingsfunktion i Medicinrådet.

Læs mere

Rapport om effekten af ændrede tilskudsregler for GLP-1 behandling af type-2-diabetes

Rapporten viser, at godt 25 pct. af Ozempic-brugerne ophørte med Ozempic. De første seks måneder efter ophør stiger langtidsblodsukkeret for så at falde igen. I gennemsnit ligger blodsukkerniveauet 12 måneder efter fortsat lidt højere, end man ville kunne forvente ved uændret behandling. Danske Regioner vil på baggrund af rapporten arbejde for at udbrede vejledninger på området, der bl.a. viser, hvordan der kan skiftes tilbage til Ozempic ved utilstrækkelig effekt af andre lægemidler.

Læs mere

Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet

Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.

Læs mere

Sundheds-og omsorgspladser til sårbare ældre kræver én mia. til ombygninger

Regionerne får fra nytår ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal sikre patienter en bedre overgang fra hospitalet til hjemmet. Men der mangler bygninger til at huse de nye pladser.

Læs mere