Gå til indhold

Miljø

Snæver sundhedsdebat truer andre vigtige samfundsopgaver  

Sundhedsstrukturkommissionen vil - uden nogen analyse og uden at pege på alternativer - fjerne centrale samfundsopgaver fra regionerne. Det kalder på en bredere debat om, hvem der bedst håndterer store udfordringer som fx forurening, kollektiv trafik og uddannelse i de danske landsdele.  

Kronikken er bragt af Avisen Danmark d. 10/8 2024

Af udvalgsformændene for regional udvikling: Marianne Frederik (Ø), Region Hovedstaden, Christian Wedell-Neergaard (K), Region Sjælland, Michael Nielsen (K), Region Syddanmark, Peder Key Kristiansen, (S) Region Nordjylland, Bent B. Graversen (V), Region Midtjylland, Anders G. Christensen (V) fmd. Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU samt Camilla Hove Lund (V) fmd. for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Strukturkommissions 600 siders rapport forholder sig mildt sagt stedmoderligt til en række vigtige opgaver. Det er vigtige borgernære opgaver, som - uden argumenter - foreslås fjernet fra regionerne.  
  
Der står stort set intet om fx miljø- og råstofområdet, den kollektive trafik eller uddannelse, hvor regionerne i dag har afgørende betydning. 

Alligevel anbefaler kommissionen for nemheds skyld, forstår man, at regionerne fremover kun beskæftiger sig med sundhed – uagtet at ovenstående opgaver løses godt i et setup af regionernes størrelse: Kommunerne er for små, og staten er for stor. 

(Kronikken fortsætter under illustrationen)

 

Behov for regionale løsninger 

Det skal selvfølgelig ikke lægges eksperter i sundhed til last, at de ikke er eksperter i bekæmpelse af generationsforureninger, kortlægning af råstoffer i undergrunden, kollektiv trafik og elevfordelingen på ungdomsuddannelserne.  

Til gengæld er det afgørende, at anbefalingen om rene sundhedsregioner læses med det forbehold. Vi har brug for en saglig debat, inden der træffes forhastede beslutninger om så vigtige samfundsopgaver. 

Vi har brug for et niveau af regionernes størrelse. For hvem ellers skal sikre fornuftig og rentabel kollektiv trafik mellem de større byer og på tværs af kommunegrænser? Eller tage dialogen med både borgere og industrien om, hvor det er nødvendigt at grave efter sand, grus og sten, der er nødvendig for byggeri og den grønne omstilling?

Når et regionalt niveau er bedst for borgerne  

Hvis et regionalt niveau ikke længere skal beskæftige sig med de områder, kræver det i vores optik ekstremt gode argumenter. Dem leverer strukturkommissionen bare ikke – ikke med ét ord. Og det får os til at frygte, at opgaverne i fremtiden vil falde mellem to stole eller i de forkerte hænder.
 
Vi synes, det er dumdristigt at “overse” disse vigtige områder i en strukturdebat. Det er at lade hånt om, at vi som borgere har brug for, at samfundet kompetent – med høje krav til både faglighed, nærhed, inddragelse og armslængde - tager vare på udfordringer som at: 

  • undersøge for PFAS-forureninger i børnehaver
  • rense op for at sikre at forurening fra industrigrunde ikke spreder sig til drikkevandet
  • finde, borgerinddrage og udpege graveområder for de råstoffer, der er nødvendige til landets store vejanlæg og byggerier
  • fordele de unge på uddannelsesstederne på en måde, som sikrer, at der er ungdomsuddannelser i hele landet – og dermed reelle valgmuligheder for de unge - trods faldende ungdomsårgange
  • sikre kollektiv transport, der binder by og land sammen på tværs af kommuner, og giver gode transportmuligheder mellem de større byer, men også til og fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser
  • udvikle nye former for mobilitet i yderområder og fx forsøg med samkørsel og elcykler
  • samarbejde med kommunerne om stærke og mere bæredygtige lokalbaner som fx letbaner og batteritog  

... og det er jo blot en lille flig af de opgaver, som regionerne tager hånd om udover sundhed.

På miljø- og klima-området findes flere eksempler på opgaver, hvor kommunerne bliver for små. Staten er for langt væk og risikerer at overse lokale nuancer. De kan måske se ubetydelige ud fra Slotsholmen, men er nok så afgørende for os, der skal leve med beslutningerne i hverdagen. 

Demokratisk indflydelse på det borgernære

Regionerne har med demokratisk valgte regionspolitikere i spidsen et dybtgående kendskab til lokale behov, ressourcer og udfordringer. 

Vi ser masser af gode takter i rapporten fra Sundhedsstrukturkommissionen. Men vi læser intet, der kan begrunde, at regionsrådene som det eneste politiske niveau i Danmark ikke skulle kunne have ansvar for mere end ét område.  
 
Tværtimod oplever vi alle i vores hverdag, hvor afgørende det er, at politikere på alle niveauer tænker i helheder og synergier. 

Der er akut brug for en debat om de regionale opgaver, der ikke snævert handler om sundhed: Og den debat tager vi gerne! 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt tlf. 5151 1818 (ikke sms)

eller pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel

Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat bliver holdt nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af chikane og trusler mod kandidater

Danske Regioner har sammen med Kommunernes Landsforening, regeringen og politiet samlet de vigtigste råd til kandidaterne til regional-  og kommunalvalget om, hvordan kandidaterne kan medvirke til at forebygge og håndtere chikane og trusler.

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere