Gå til indhold

Uddannelse

EPX styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt

Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at gymnasiereformen giver nye uddannelsesmuligheder i de egne, der er mest udfordrede. Den nye EPX-uddannelse styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt.

Det er især i kommuner på det sydlige Fyn, i Sønderjylland, Vestjylland og Vestsjælland, at elevgrundlaget vil stige med den nye EPX-uddannelse. Det viser nye beregninger, som Danske Regioner har foretaget på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Derfor skal man sikre, at EPX’en også placeres i yderområderne, lyder det fra Anders G. Christensen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for regional udvikling og EU:

- Det er meget positivt at den nye EPX også kommer til at skabe nye muligheder for de unge i yderområderne. Det er en gylden mulighed for at styrke et Danmark i balance. Den skal vi gribe.

Tidligere i år præsenterede regeringen en ny uddannelse kaldet EPX, som er en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse der kombinerer praktisk og teoretisk undervisning. 

Indførelsen af uddannelsen vil bidrage til at øge antallet af gymnasieelever, hvilket er afgørende for gymnasier og den fremtidige uddannelsesdækning i områder, hvor ungdomsårgangene er faldende.

Danske Regioner har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet sammenholdt, hvor mange elever, der vil gå i gymnasiet i 2035, når den nye gymnasiale uddannelse EPX er startet, med antallet af gymnasieelever i 2024. 

(Pressemeddelelsen fortsætter efter illustrationen)

Når man sammenligner prognoser for, hvordan gymnasieeleverne fordeler sig i 2035, med fordelingen i dag, kan man se, at den nye EPX-uddannelse er med til at sikre flere elever i mange af de områder uden for de større byer, som ellers ville have oplevet en markant tilbagegang i gymnasieoptaget, fordi det særligt er dér, at ungdomsårgangene falder.

Derfor handler det om at skabe en bedre fordeling af uddannelseskapaciteten, når EPX’en ses i sammenhæng med de andre gymnasiale uddannelser. Gymnasiereformen baner vejen – og regionerne står klar til at tage ansvar og bidrage aktivt med både de nuværende værktøjer og fremtidens redskaber for at nå målet, lyder det fra Anders G. Christensen: 

- Der er brug for fleksibilitet og rum til at skabe bæredygtige uddannelsesinstitutioner baseret på lokale behov, udfordringer og muligheder, når det handler om fx økonomi og elevgrundlag. Unge i alle dele af landet skal have mulighed for at vælge netop den type ungdomsuddannelse, de ønsker. De nye tal viser, at EPX’en hjælper til her.

Fakta

Om regionernes ansvar for en god regional uddannelsesdækning

Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det indebærer den geografiske placering af udbud og kapacitet på uddannelserne, så der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen.

Regionsrådet koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til stx, hf, hhx og htx. Fra og med skoleåret 2026/2027 overtager regionsrådet endvidere det fulde ansvar for at fordele antallet af pladser (kapaciteten) på de enkelte gymnasier i regionen, og de behandler ansøgninger om at blive profilgymnasier.

I henhold til den politiske aftale af 18. februar 2025 om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) skal regionerne desuden overtage børne- og undervisningsministerens beføjelse til at pålægge en institution/afdeling af udarbejde en genopretningsplan.

Regionsrådene skal høres ved ansøgning om udbud eller nedlæggelse af grundforløb på erhvervsuddannelser/GF1 og GF2.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene indsatsen for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. 

Regionsrådene kan investere midler i formåls- og tidsbestemte udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne og indstiller desuden EU-midler fra Socialfonden Plus til at styrke regionernes arbejde på uddannelsesområdet.

Fakta

Om beregningerne

Danske Regioner har sammenholdt hvor mange gymnasieelever, der forventes i 2035 sammenlignet med antallet af gymnasieelever i 2024. Formålet er at undersøge, hvordan den forventede samlede stigning i antallet af gymnasieelever i 2035 fordeler sig over landet.

Danske Regioner har taget udgangspunkt i Børne og Undervisningsministeriets beregninger, som præsenteres i notatet: Antallet af elever på gymnasiale uddannelser i 2035 fordelt på bopælskommune

Indførelsen af epx-uddannelsen bidrager til at øge antallet af gymnasieelever, hvilket er afgørende for den fremtidige uddannelsesdækning i områder, hvor ungdomsårgangene er faldende. Med Børne- og Undervisningsministeriets fremskrivning af epx-elever i 2035, vil der være 1.800 flere gymnasieelever i 2035 end i 2024. Det svarer til ca. 64 klasser med 28 elever i hver.

På trods af den generelle tilbagegang i ungdomsårgangene forventes visse yderområder at få flere gymnasieelever, hvilket bl.a. skyldes epx-uddannelsens tiltrækningskraft og ændrede søgemønstre.

Uanset den demografiske udvikling, er der mulighed for at bevare den uddannelsesdækning, der findes, og dermed de unges muligheder for at vælge en gymnasial uddannelse lokalt.

 

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Læs mere

Regionerne åbner for ansøgninger til Medicin- og Behandlingspuljen

Nu er det igen muligt at søge om midler fra Regionernes Medicin- og Behandlingspulje. Puljen støtter uafhængig forskning inden for medicin- og behandlingsområdet og udgør i år samlet 18,5 millioner kroner.

Læs mere

Danske Regioner undersøger mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi

Den måde, som man i dag bruger teknologien ved glukosemålere til diabetespatienter på, kan indebære nogle juridiske udfordringer. Det skyldes, at leverandørerne af målerne, indsamler patienternes data fra diabetesteknologien. Regionerne undersøger sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de private virksomheder de mulige juridiske udfordringer med diabetesteknologi.

Læs mere

Regionernes regnskaber er inden for de aftalte rammer

De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.

Læs mere

Aldrig har den grønne omstilling af sundhedsvæsenet været vigtigere

Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for klimaet, kan vi ikke nøjes med at se på det, som vi udleder fra sundhedsvæsnets egne bygninger og transport. Vi er også nødt til at se på vores indkøb og forbrug af produkter og serviceydelser. Samtidig er vi nødt til at løfte sammen. Både på tværs af fagligheder, hospitaler og regioner. Der er ikke tid til, at vi opfinder den dybe flere gange, skriver en række organisationer i sundhedssektoren i en kronik i Avisen Danmark.

Læs mere

Regionerne uddeler millioner til forskning i bedre forebyggelse

For at styrke forskning i bedre forebyggelse uddeler regionerne endnu engang midler fra Den Fælles Regionale Pulje til Forskning i Forebyggelse. Syv spændende projekter får i år midler fra puljen, der støtter udviklingen af ny og relevant viden på forebyggelsesområdet.

Læs mere