Gå til indhold

Fysioterapi

Aftale giver nyt behandlingstilbud hos fysioterapeuter

Borgere med slidgigt i hofter og knæ, primære smerter i lænderyggen, nerverodspåvirkninger i nakken eller lænden eller forsnævring af rygmarvskanalen vil fra efteråret kunne komme i et såkaldt struktureret forløb hos en fysioterapeut. Her vil de få tilbud om et samlet forløb baseret på de nyeste faglige anbefalinger og best practice.

Fra den 1. september vil en række borgere i hele landet få et nyt og ensartet tilbud om behandling hos deres fysioterapeut. Det gælder borgere, der har:

  • Slidgigt i hofter eller knæ.
  • Primære smerter i lænderyggen.
  • Smerter fra nerver i nakke eller lænd.
  • Forsnævring i rygmarvskanalen.

Et samlet forløb

De vil få tilbud om et såkaldt struktureret forløb med offentligt tilskud. Det betyder, at de får et samlet behandlingsforløb, som bygger på faglige anbefalinger og best practice.

I de nye forløb er der fokus på uddannelse og træning. Det skal dels lindre, de smerter, som borgerne har. Dels hjælpe dem  med at klare deres smerter og funktionsændringer.

Derudover indgår der en systematisk monitorering af patientens udvikling i hvert forløb. På den måde kan man sammen med sin fysioterapeut følge op på sine mål og udvikling.

To slags tilbud

Alt efter hvilke problemer, den enkelte borger har, vil der være to slags tilbud:

  • Træning og undervisning på hold. Her vil man sammen med andre kunne lære om sin sygdom. Og hvordan man bedst lever med den.
  • Individuelle statussamtaler over to-tre måneder. Disse kan kombineres med træning, hvis det vurderes, at borgeren er i stand til det.

Det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Danske Fysioterapeuter, der står bag den nye aftale.

Og enheden for kvalitet og modernisering af fysioterapipraksis har stået for de faglige anbefalinger, som den bygger på.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Danske Regioner: Lovforslag vil sikre danskerne bedre lægedækning og mere lige adgang til lægehjælp

I dag er der færrest læger dér, hvor der er flest syge. Det er skævt og kræver, at rammerne for almen praksis bliver forandret. Det lægges der op til i regeringens lovudkast, hvor almen praksis’ rolle som grundsten samtidig bliver slået fast.

Læs mere

Årets Sundhedsdebattør 2025: “Sammen når vi længere”

Professor og læge Bente Klarlund og forsanger i Kandis Johnny Hansen modtog Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025 på Folkemødet på Bornholm. De to forskellige stemmer forenes i deres fælles projekt ’Klarlund og Kandis på kur – forever’, hvor de bygger bro mellem forskning og hverdagsliv - mellem sundhedsråd og fællessang.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Lad os indføre generisk ordination – for patienterne og sundhedsvæsenets skyld

Det er på høje tid, at vi indfører generisk ordination i Danmark, hvor lægen ordinerer det aktive indholdsstof i en medicin – i stedet for et bestemt handelsnavn. Med generisk ordination styrker vi patientsikkerheden og gør hverdagen lettere for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Læs mere