Vi har i Danmark et enormt effektivt drevet sundhedsvæsen. Vi køber det, vi skal bruge – og vi har ikke store lagre. Men den effektivitet kommer også med en pris. Vi er enormt afhængige af, at vores omverden kan levere, når behovet opstår. Kigger vi ud over Danmarks havelåge, så kan den strategi godt vække bekymring. Den stigende globale usikkerhed øger behovet for robuste beredskabslagre, bufferkapacitet og faciliteter til selv at producere lægemidler. Også i tilfælde af at markederne ikke kan levere, fordi protektionismen vinder frem. Det kræver moderne produktionsfaciliteter og udstyr, som muliggør en større offentlig lægemiddelproduktion. Der er tale om betydelige investeringer, hvis vi skal være godt rustet til fremtidige kriser, og der er brug for, at vi i fællesskab tager ansvar for denne udvikling.

Hvor går vi hen, når strømmen går?

Da Spanien og Portugal for nylig blev ramt af massive strømnedbrud, sænkede mørket sig, men midt i strømnedbruddet brændte også en stor advarselslampe: Hvor går vi hen, når strømmen går? Sundhedsvæsnet er dybt afhængigt af en stabil og sikker energiforsyning. Netop derfor har vi i Danske Regioner også brug for et tæt samarbejde med staten om forsyningssituationen, og om hvilke procedurer som træder i kraft ved forskellige scenarier.

Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede i verden. Det er vi alle interesserede i at udvikle yderligere på, for det har store gevinster for patienterne i det daglige. Men det betyder også, at vores samfundskritiske funktioner er afhængige af, at den digitale infrastruktur virker.

Globalt bliver sundhedsvæsener jævnligt udsat for cyberangreb, der kan ramme patienter og udløse kriser. Norge, Sverige, England er nogle af de europæiske lande, hvor sundhedsvæsenet er blevet ramt af cyberangreb. Fx førte et hackerangreb på Wirral Hospitals i England i 2024 til aflyste kræftbehandlinger, lange ventetider og økonomiske tab. 

Den geopolitiske situation kræver nationale investeringer for at styrke det digitale forsvar. Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderer truslen fra cyberkriminalitet og -spionage til at være meget høj ift. sundhedssektoren. Kernedriften er afhængig af, at it fungerer, og at kliniske og administrative systemer er tilgængelige. Derfor er det også vigtigt at prioritere arbejdet med cybersikkerhed, så vi fortsat kan håndtere de store mængder værdifulde data i sundhedsvæsenet effektivt. Et potentielt angreb må ikke kunne sprede sig mellem systemer. 

Regionerne gør allerede meget på området, men der er brug for at investere, så konsekvenserne ved et eventuelt cyberangreb minimeres. Vi ser ind i nye standarder for cybersikkerhed, og behovet for at hæve ambitionsniveauet er stort.

Et fælles ansvar

Vi skal lære af vores erfaringer – og vi skal blive bedre. Derfor vil vi sammen med staten tage ansvar for, at Danmark ikke risikerer at stå uforberedt i en krisesituation, som vi kunne have forudset. Vi ønsker en fælles tilgang og forventningsafstemning til vores sundhedsberedskab. Det kræver et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten og regionerne, og det skal følges af store investeringer.