Råstoffer
Af Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, og Liselotte Hohwy Stokholm, administrerende direktør i Tænketanken Hav. Indlægget blev bragt i Avisen Danmark lørdag den 31.01.26
Danmark har brug for råstoffer. Både nu og i fremtiden. Sand, grus og sten er i bogstaveligt forstand fundamentet for vores boliger, veje, vindmøller og kystsikring.
Men det er bekymrende, at råstofforbruget pr. indbygger i Danmark er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet. De mest tilgængelige ressourcer på land er nogle steder ved at være brugt op, og efterspørgslen efter råstoffer fra havbunden stiger.
Selv de steder, hvor der fortsat er tilgængelige råstoffer på land, har indvindingen en pris. Det påvirker lokalsamfund med støj, støv og ikke mindst tung trafik. Samtidig er det ikke farbart at forvente, at man bare kan skrue op for indvindingen fra havbunden, når tilgængeligheden af råstoffer fra land falder.
Indvindingen af råstoffer fra havbunden øger presset på et allerede hårdt belastet havmiljø. Den årlige råstofindvinding fra havbunden er allerede steget med mere end 80% siden 1990. I 2024 blev der indvundet 14 mio. m3, svarende til cirka 700.000 fyldte lastbiler.
Så hvad skal der gøres?
En national råstofstrategi
Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen fremsætte en ny råstofplan, som skal sikre balancen mellem forsyning og havnatur. Det er der i høj grad brug for.
Råstofplanen bør blandt andet gøre det muligt for regionerne at planlægge indvindingen af råstoffer på land på en mere ansvarlig måde.
Vi har allerede en råstoflov. Men hvis vi skal sænke presset på land og hav, er der også brug for en national råstofstrategi, som sætter klare krav.
Der skal være mål for, hvordan vi reducerer vores forbrug af nye råstoffer og genbruger flere af materialerne. Mål for hvordan vi bruger råstofferne med omtanke og udnytter alternativer som byggeaffald og overskudsjord. Mål for hvordan vi skaber bedre vilkår for de borgere og lokalsamfund, der er naboer til råstofgrave. Samt konkrete tiltag der skal beskytte havmiljøet mod yderligere pres og sikre, at Danmark lever op til vores miljøforpligtelser på havet.
Naturhensyn og genopretning
Der skal skabes en balance mellem råstofforsyningen og naturen.
På land kan tidligere råstofgrave blive til natur med en høj biodiversitet, hvis man behandler dem korrekt, når indvindingen stopper.
På havet er det imidlertid sværere. Her indebærer opsugning af havbunden et lokalt tab af levesteder. Flere steder har den historiske indvinding efterladt dybe huller i havbunden, hvor der kan opstå iltfrie forhold, hvor hverken dyr eller planter kan leve.
Derfor skal vi sætte højere standarder for indvinding af råstoffer, så miljøpåvirkninger begrænses og samtidig fremme genopretning af tidligere indvindingsområder.
Lokale kompensationsordninger
Vi skal også finde måder at kompensere de lokalområder, der påvirkes af råstofindvindingen, som passende kan finansieres med provenuet fra råstofafgiften.
En mulighed er at oprette grønne puljer. Puljerne kan bruges til skabe en bedre infrastruktur, sikre skoleveje og etablere rekreative områder.
Sideløbende skal man også gå i dialog med borgere om efterbehandlingen af råstofgrave. Lytte til deres ønsker og forklare, hvordan man her kan skabe natur, friluftsliv og biodiversitet til gavn for alle.
Endelig kan man direkte kompensere naboer, som berøres af råstofindvindingen. Det kan være et greb til at øge accepten i lokalsamfundene.
Incitamenter til grøn omstilling
Det skal kunne betale sig at vælge genanvendte og alternative materialer. Den reelle værdi af råstofafgiften er ikke fulgt med inflationen. Derfor bør råstofafgiften hæves, så prisen for indvindingen bedre afspejler miljøbelastningen og styrker markedet for alternativer.
En ting er sikkert. Vi vil også fremadrettet have brug for råstoffer. Det kræver en national råstofstrategi, der både sikrer forsyning og passer på lokalsamfund og havmiljøet, og som muliggør en skalering af løsninger til at nedsætte råstofforbruget.