Godkendt er ikke det samme som dokumenteret effekt

EMA’s opgave er at vurdere, om et lægemiddel er sikkert nok til at komme på markedet – og om effekten opvejer bivirkningerne. Det er en vigtig opgave – men EMA ser ikke på, om der er lignende lægemidler på markedet, der har en bedre effekt. Ligesom EMA slet ikke inddrager prisen. Det betyder, at der sagtens kan være lignende lægemidler på markedet, der både er bedre og billigere.

Det er netop her, Medicinrådet spiller en afgørende rolle. Rådet vurderer, om ny medicin faktisk giver en reel merværdi for patienterne – og om prisen står mål med effekten. Uden den vurdering risikerer vi et sundhedsvæsen, hvor adgang til ny medicin afhænger af vurderingen og budgettet på det enkelte hospital. Ligesom det vil gå ud over andre patientgrupper, da hver eneste krone, der bruges på medicin med for lille effekt, bliver taget fra andre områder i sundhedsvæsnet.

Når Medicinrådet anbefaler en behandling, betyder det, at alle patienter i hele landet har adgang til den. Hvis hospitaler og læger hver for sig skal prioritere ny medicin, så vil det øge uligheden, tage tid fra patienterne og føre til højere priser, fordi fælles prisforhandlinger forsvinder.

Prisforhandling er i patienternes interesse

Sygehuslægemidler er dyre produkter. I alt bruger regionerne godt 10 mia. kr. om året på sygehusmedicin, og udgifterne stiger hvert år. Uden systematisk prioritering og forhandling ville udgifterne løbe løbsk.

At forhandle medicinpriser er ikke kynisk. Det er sund fornuft, at virksomhederne ikke selv kan prissætte deres lægemidler på et marked, hvor de ofte har monopol. Når det offentlige i Danmark - ligesom andre sammenlignelige lande - forhandler, så handler det om at få mest mulig sundhed for pengene – og om at sikre, at alle patientgrupper kan få adgang til effektiv og behandling – og ikke kun dem, der er gode til at tale deres sag.

Lægemidler er hurtigt ude på sygehusene

For patienter med alvorlig eller livstruende sygdom, kan ventetid føles urimelig. Det er fuldt forståeligt. Fra et lægemiddel er godkendt af EMA, vil der altid gå tid fra godkendelsen til, at virksomheden søger Medicinrådet om vurdering. Det er op til virksomheden at bestemme, om de vil søge om vurdering i Danmark kort tid efter, eller om de vil vente. Herefter har Medicinrådet 18 uger til vurderingen – medmindre der er tale om fast track. Med en markant stigning i antallet af årlige ansøgninger er det ikke altid, at det kan nås inden for fristen.

Derfor har regionerne også sidste år givet Medicinrådet flere ressourcer.

I den forbindelse det værd at nævne, at Danmark faktisk ligger helt i top på europæisk plan, når det gælder, hvor hurtigt nye lægemidler bliver taget i brug på sygehusene. Det gælder både, når man bruger industriens eget målværktøj W.A.I.T, der måler tidsrummet fra EMA-godkendelse, til Medicinrådet har anbefalet lægemidlet. Her ligger vi top-3 i Europa. Men vi ligger også helt i top, når det handler om tiden fra

Medicinrådets anbefaling til, at lægemidlet er ude på alle hospitalerne. Her er udgangspunktet 14 dage.

Effektiv medicin kræver mod til at prioritere

Ny medicin redder og forbedrer liv – og den skal selvfølgelig tages i brug, når den virker, og effekten står mål med omkostningerne. Men et solidarisk sundhedsvæsen kan ikke bygges på automatisk adgang og ubegrænsede priser.

Vi har i Danmark et system, der sikrer, at effektiv medicin er standardbehandling i hele landet – og inden for rekordtid, samtidigt med, at udgifterne ikke løber løbsk. Det kræver høj faglighed, nationale vurderinger og modet til at prioritere.