Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland og kommende formand for Danske Regioner, ser i sin nytårstale i Sundhedsmonitor tilbage på året, der gik i sundhedsvæsenet, og hvad der bliver afgørende i 2026.
"Vi står over for store beslutninger, der vil forme sundhedsvæsenet for generationer af danskere", skriver Mads Duedahl i sin nytårstale i Sundhedsmonitor:
2026 skal vi gøre til året, som vi vil kigge tilbage på og sige: Det var her, udviklingen tog fart for de nære sundhedstilbud.
2025 har været et år, hvor vi har lagt grundstenene til den største sundhedsreform, siden regionerne blev dannet for knap 20 år siden. Dengang var opgaven klar: Regionerne skulle skabe et moderne sygehusvæsen af høj kvalitet.
Det lykkedes. I dag kan vi behandle langt flere patienter, behandle dem hurtigere og med en kvalitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden. Det kan vi, fordi vi har dygtige medarbejdere, men også fordi vi har sat politisk vilje bag udviklingen.
De samme høje ambitioner har jeg for den reformtid for sundhedsvæsenet, vi med årsskiftet går ind i.
I dag ser vi årligt over en million flere patienter på vores hospitaler end for 20 år siden. Det er grundlæggende godt – flere får behandling, også fordi vi kan behandle mange flere sygdomme. Men udviklingen er ikke bæredygtig. Vi har brug for et langt stærkere sundhedsvæsen uden for hospitalerne – et sundhedsvæsen, der hænger sammen, hjælper tidligt og tæt på og med høj kvalitet, uanset hvor du bor.
Derfor bliver 2026 afgørende. Vi står over for store beslutninger, der vil forme sundhedsvæsenet for generationer af danskere. Vi skal flytte flere opgaver ud af hospitalerne, sikre bedre hjælp dér hvor der er langt til lægen, og udvikle gode sundhedstilbud tæt på borgerne – ja, helt ude i borgerens eget hjem, når det er muligt og giver faglig mening.
Sammen om mental sundhed
Og så skal vi i de kommende år se store forandringer for de borgere, der i dag venter alt for længe på at få hjælp i psykiatrien. Der er allerede taget adskillige nødvendige skridt, som på sigt kan løfte kapaciteten i psykiatrien. Men personligt vil jeg være optaget af, at jeg også kan se de børn og forældre i øjnene, som netop nu taber værdifulde børneår i en venteposition og sige, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for også at skabe forandring på den korte bane. For også her har vi brug for et sundhedsvæsen, der træder til, inden behovet for specialiseret hjælp på hospitalet opstår.
Men opgaven er stor, og ingen kan løfte den alene. Vi har brug for det gode samarbejde – ikke mindst med kommunerne i de nye sundhedsråd.
Nye sidemakkere i sundhedsrådene
Vi, politikere fra regioner og kommuner, har tidligere været vant til at sidde over for hinanden – på hver sin side af bordet. Det er fortid. De nye sundhedsråd er ikke partsfora eller sundhedsklynger i nye klæder. For at sundhedsreformen skal lykkes, er det afgørende, at sundhedsrådene kommer godt fra start. Det kræver viljen til at pensionere silotænkningen og snævre lokale interesser, så vi alle arbejder med samme udgangspunkt: borgeren i centrum.
Vi skal lykkes med at løfte flere opgaver uden for hospitalerne. Vi skal sikre bedre hjælp dér, hvor der er få læger, og afstanden til sygehuset er længst. Og vi skal skabe en reel forbedring i psykiatrien.
Og når vi om et år igen tæller ned til midnat, skal vi kunne se hinanden i øjnene og sige: Vi tog de første vigtige skridt sammen.