Gå til indhold

14 projekter får penge til forskning, der kan give patienterne bedre og mere effektiv behandling

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje uddeler 26 mio. kr. til 14 nye forskningsprojekter. Blandt projekterne er forskning, der kan skåne børn med epilepsi for unødvendige blodprøver, og forskning der kan mindske spild af dyr kræftmedicin.

Hvordan kan vi mindske antallet af blodprøver til børn med epilepsi? Kan ubrugt kræftmedicin gives sikkert videre til andre patienter frem for at blive destrueret? Og kan patienter med en alvorlig tarminfektion få en bedre og samtidig mere omkostningseffektiv behandling?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere skal forsøge at finde svar på med støtte fra Regionernes Medicin- og Behandlingspulje.
 
I alt har 14 forskningsprojekter modtaget støtte fra puljen på sammenlagt 26 mio. kr. Puljen har modtaget 125 ansøgninger, hvilket er et højt antal sammenlignet med tidligere år. 

- Der foregår rigtig meget spændende forskning på vores hospitaler, som kan gøre en konkret forskel for patienterne og samtidig hjælpe os med at bruge ressourcerne i sundhedsvæsenet klogere. De mange ansøgninger viser, at der er stor interesse for den uvildige forskning, og med puljen kan vi være med til at få nogle af de gode idéer undersøgt i praksis, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Fra færre blodprøver til mindre medicinspild

De 14 projekter spænder bredt. Et af dem undersøger, om børn med epilepsi kan undgå at få taget nogle af de blodprøver, de i dag får for at måle koncentrationen af medicin i blodet. Forskerne vil undersøge, hvornår målingerne har betydning for behandlingen, og hvornår de kan undlades uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten.
 
Et andet projekt undersøger, om ubrugt og korrekt opbevaret kræftmedicin kan genudleveres sikkert til andre patienter i stedet for at blive destrueret. Resultaterne af undersøgelsen kan potentielt være med til at mindske både medicinspild, klimaaftryk og behovet for produktion af ny medicin.  
 
Endelig skal et tredje projekt undersøge behandlingen af den alvorlige tarminfektion Clostridioides difficile, som omkring 4.500 danskere får hvert år. Her vil forskerne blandt andet undersøge, hvilken rolle fækal mikrobiota-transplantation kan spille i forhold til antibiotikabehandling, og hvilken behandling der giver patienterne den bedste effekt i forhold til udgifterne

Læs mere:

Se og læs mere om de 14 projekter, der har modtaget støtte fra puljen. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Fakta

Om Medicin- og Behandlingspuljen

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje støtter uvildig forskning i medicin og behandling. I 2026 havde puljen et budget på 26 mio. kr. Puljen modtog 125 ansøgninger, og 14 forskningsprojekter har fået bevilget i alt 25.999.879 kroner.

Relaterede nyheder

Læs mere

Læge: - Jeg er utrolig glad for ’vandkantsdanmark’

Forskning i almen medicin uden for de store universitetsbyer kan være med til at styrke lægedækning der, hvor behovet er størst. Praktiserende læge Àsthildur Arnadottir forsker med støtte fra Danske Regioner og PLOs lægedækningspulje. Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, glæder sig på patienternes vegne.

Læs mere

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for nye ansøgninger

Forskere i regionerne har nu igen mulighed for at søge støtte til fællesregionale forskningsprojekter, når Regionernes Medicin- og Behandlingspulje åbner for ansøgninger. Puljen har til formål at styrke uafhængig forskning – særligt på områder, hvor der ikke i forvejen er stor kommerciel interesse.

Læs mere

Regionerne tager vigtigt skridt for kvinders sundhed 

Kvinders sundhed har i mange år været et underbelyst område i både forskning og behandling. Det har haft konsekvenser i form af manglende hjælp, lange sygdomsforløb og nedsat livskvalitet for mange kvinder. Derfor er det både positivt og nødvendigt, at alle regioner nu har afsat midler til at styrke indsatsen.

Læs mere

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje sætter skub i forskning, der kan hjælpe store patientgrupper

Regionernes Medicin- og Behandlingspulje uddeler i år 18,5 mio. kroner til 13 udvalgte forskningsprojekter, som kan forbedre behandling og livskvalitet for store patientgrupper.

Læs mere