Gå til indhold

Sundhedsreform:

KL og Danske Regioner udgiver fælles pejlemærker for en tryg overgang i forbindelse med sundhedsreformen

Når sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027, overgår ansvaret for fire sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Det er en stor omstilling, som kræver tæt samarbejde – både frem mod årsskiftet og i den første tid for at sikre borgerne og medarbejderne den bedste overgang.

Når rådhusklokkerne ringer ind til et nyt år, overgår myndigheds- og finansieringsansvaret for sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og dele af den avancerede genoptræning og specialiserede rehabilitering fra kommunerne til regionerne.

Forberedelserne i kommuner og regioner er i fuld gang, så de berørte borgere oplever så smidig en overgang som muligt, og så medarbejderne har de rette betingelser at arbejde inden for.

KL og Danske Regioner er enige om, at det er et fælles ansvar at få det til at lykkes og har med fire fælles pejlemærker sendt et klart signal til medlemmerne.

Dorte West, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg:

- At vi ændrer på, at hvem der har ansvaret for en opgave, skal ikke kunne mærkes for den enkelte borger eller medarbejder. Derfor er det enormt vigtigt, at man lokalt får lavet nogle gode og fleksible aftaler om overgangen. Det er en stor forandring, vi har gang i, men der er heldigvis allerede et godt samarbejde i de nye sundhedsråd. Og vi håber, at de nye pejlemærker vil bidrage til det.

Peter Westermann, formand for Danske Regioners Udvalg for Nære Sundhedstilbud:

- Når ansvaret for så mange borgeres behandling og pleje skifter, vil der uundgåeligt opstå udfordringer undervejs. Når det sker, har vi i regioner og kommuner et fælles ansvar for at finde de gode løsninger. Nu er vi enige om at samarbejde i overgangen og give plads til, at vi lokalt kan finde de løsninger, der fungerer bedst for borgerne uden at hænge os for meget i hvem der formelt set har ansvaret.

Læs pejlemærkerne her:

Fælles pejlemærker for en god overgang ved opgaveflytningen

 

FAKTA

De fælles pejlemærker tager udgangspunkt i, at hensynet til borgere og medarbejdere skal være i centrum. De skal være et fælles afsæt for samarbejdet i sundhedsrådene og lokalt i kommuner og regioner.

Tryg og sikker overgang med kontinuitet og tydeligt ansvar

Borgere skal opleve kontinuitet i deres forløb før, under og efter 1. januar 2027. Kommuner og regioner skal derfor samarbejde om relevant information, visitation, behandlingsansvar og tydelige kontaktveje.

Samarbejde om en god og tryg overgang for medarbejdere

Kommuner og regioner skal skabe de bedst mulige rammer for de medarbejdere, der får nye opgaver eller ændrede arbejdsgange. Det kan blandt andet ske gennem oplæring og introduktion forud for årsskiftet.

Sammenhængende forløb uden unødige skift omkring årsskiftet

Borgere, der allerede er i gang med et forløb, skal så vidt muligt undgå unødige skift i forbindelse med overgangen. Det gælder blandt andet fysiske flytninger og skift af personale. Hvor det er relevant, skal kommune og region finde pragmatiske løsninger om de konkrete forløb.

Fleksibel anvendelse af kapaciteten på sundheds- og omsorgspladser

Kommuner og regioner skal i ugerne og dagene omkring årsskiftet samarbejde om at tilpasse kapaciteten til den nye opgavefordeling. Målet er blandt andet at undgå unødige skift og sikre, at regioner og kommuner hurtigt kan disponere over kapaciteten efter den 1. januar 2027.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Fakta

De fælles pejlemærker tager udgangspunkt i, at hensynet til borgere og medarbejdere skal være i centrum. De skal være et fælles afsæt for samarbejdet i sundhedsrådene og lokalt i kommuner og regioner.

 

Relaterede nyheder

Læs mere

De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar

Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.

Læs mere

30 ekstra hoveduddannelsesforløb skal sikre flere speciallæger, hvor behovet er størst

Regionerne får nu mulighed for årligt at oprette op til 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb i en række udvalgte lægespecialer bestemte steder i landet. Målet er bedre lægedækning, flere speciallæger og bedre adgang til behandling i alle dele af landet.

Læs mere

OK-26 bliver præget af forberedelse og forandring

Det regionale arbejdsmarked er under konstant forandring. Der er nu blot et år til, at sundhedsformen træder i kraft. De kommende overenskomstforhandlinger vil derfor stå i forberedelsernes og forandringernes tegn.

Læs mere

DH og Danske Regioner: Det er nu, vi kan skabe den nødvendige forandring på hjælpemiddelområdet

Regeringen og partierne bag sundhedsreformen og rammeaftalen på det specialiserede socialområde står lige nu overfor at skulle tage stilling til at forandre hjælpemiddelområdet. DH og Danske Regioner har fire konkrete forslag til, hvordan vi i fremtiden sikrer en hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler til gavn for de mere end 300.000 danskere, der har brug for støtte i hverdagen.

Læs mere