Nominerede til Årets Patientoplevelse 2025
Et dommerpanel har nomineret 5 initiativer til Årets Patientoplevelse 2025. Vinderen offentliggøres på Regionernes Politiske Topmøde den 10. april 2025.
Om prisen
Danske Regioners Bestyrelse uddelte for første gang i 2023 ”Prisen for Årets Patientoplevelse”. Med Prisen ønsker Danske Regioner at stille skarpt på og hædre den gode patientoplevelse i borgerens møde med sundhedsvæsenet. Den oplevelse, patienten får i mødet med sundhedsvæsenet, udgøres af mange andre forhold end blot den kliniske kerneydelse. Oplevelsen skabes i høj grad i måden, som sundhedsvæsenet møder og tager hånd om patienter og pårørende på både før, under og efter behandling. Det kan måske opleves som en udfordring at navigere og finde vej i sundhedsvæsenet, både fysisk og organisatorisk især hvis behandlingsforløbet ikke i tilstrækkelig grad koordineres af sundhedsvæsenet, så patienter føler, at de overlades til selv, fx ved overgange. Relationelle forhold som omsorg, empati, inddragelse, kommunikation og det at blive mødt som et helt menneske og ikke bare som et CPR-nummer er også af stor betydning for oplevelsen.
Danske Regioner ønsker derfor at hædre gode koncepter, begavede initiativer, en teknologi, en organiseringsform, en smart gadget eller andet, der højner patientoplevelsen i mødet med sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være relationen mellem patient og behandler, servicemindedhed samt initiativer, der understøtter sundhedsvæsenets møde med mennesket bag diagnosekoden og cpr. nummer. Det kan bl.a. være ved, at inddrage den enkeltes livssituation, f.eks. sociale relationer, boligsituation, job mv. Den gode patientoplevelse kan også være et resultat af mere effektiv tidsudnyttelse, intern vidensdeling, informationsudveksling og koordinering ”bag kulisserne”, som kommer patienter og pårørende til gavn.
Initiativerne kan desuden indeholde et arbejdskraftsbesparende element. Et smidigt, fleksibelt og serviceminded sundhedsvæsen kan medføre en mere effektiv infrastruktur, enklere processer og mindre dobbeltarbejde, eller som på anden måde gør det nemmere for patienterne.
Det vil være et krav, at initiativer allerede er implementerede og har været i drift i en vis periode og at styrkelsen af patientoplevelsen kan dokumenteres. Se nærmere vedrørende hvad initiativerne vil blive bedømt ud fra i FAQ´en længere nede på siden.
Årets tema 2025: ”Mod et mere ungevenligt sundhedsvæsen"
Hvorfor er temaet "Mod et mere ungevenligt sundhedsvæsen"?
Hver femte ung (typisk defineret som de 12 til 24 – årige) i Danmark lever med en alvorlig eller kronisk fysisk eller psykisk sygdom. Ungdommen er således i langt større kontakt med sundhedsvæsenet, end man måske generelt forestiller sig.
Sygdom i ungdomsårene kan påvirke unges psykosociale udvikling, deres identitetsdannelse, deres uddannelse og deres selvværd, både på kort og på lang sigt. Ungdomsårene er en vigtig periode i livet, og har stor betydning for hvordan, man som individ formes, får etableret sin identitet og hvordan man lærer at overkomme udfordringer og modgang. Det er i høj grad i ungdomsårene at fundamentet for helbred og livskvalitet i voksenlivet, skabes og formes.
Derfor er det vigtigt, at unge støttes både før, under og efter sygdom og behandling, så dette ikke medfører en yderligere belastning, men støtter unge i mulighederne for at leve et nogenlunde normalt ungeliv uden uoverskuelige barrierer. Indretningen af sundhedsvæsenet skal tage afsæt i at rumme ungdomslivet, og hvad det indebærer af fx uddannelse, venner og fritid.
En række af de udfordringer og barrierer der forhindrer det ønskede ungdomsliv, knytter sig til udfordringer uden for sundhedsvæsenet fx i forhold til ufleksible regler i uddannelsessystemet og uigennemskuelighed i forhold til sociale ydelser og støttemuligheder.
Der kan dog også gøres meget indenfor sundhedsvæsenets egne mure for at støtte unge med sygdom og ændre de forhold, der modvirker et ungevenligt sundhedsvæsen.
For eksempel kan man gøre op med den 3-deling, der gør sig gældende i forhold til de nuværende livsfaser, sundhedsvæsenet i høj grad har indrettet sig efter: Børn, voksne og ældre. Her mangler der mange steder i sundhedsvæsenet specifikke rammer til gruppen ”unge”, der hverken rigtigt falder i kategorien ”børn” eller ”voksne”.
Rammerne skal sikre tilstedeværelsen af fundamentale komponenter og forudsætninger, for at unge føler sig hjemme i sundhedsvæsenet, og blandt andet sikre, at de unge mestrer deres sygdom, møder op til behandlingen og oplever et sundhedsvæsen, hvor behandlingstilbud er tilpasset de unges liv med sygdommen. Dette forudsætter faglige kompetencer, som fx viden og forståelse hos personalet i forhold til de unges særlige udfordringer, behov og ønsker til behandlingen - Heri særligt at livet med en sygdom med fordel kan indgå i dialogen mellem de sundhedsprofessionelle og de unge, og at det foregår på en måde, der tilpasses den unge. Unge patienter har - også - behov for at opleve fleksibilitet, helhed og sammenhæng.
For alle forhold gælder det imidlertid, at de unge inddrages såvel organisatorisk i indretningen af sundhedsvæsenet såvel som individuelt i det specifikke behandlingsforløb, og at konsultationerne styres af, hvad der er vigtigt for de unge, så de unge føler sig respekteret, forstået og ligeværdig.
Det kan give et behandlingsforløb med mindre stress og bekymring, større grad af ejerskab og en mulighed for mere gnidningsfrit at integrere behandlingsrutiner i hverdagen for de unge patienter.
Prisen for årets patientoplevelse 2025 vil derfor sætte fokus på, hvordan vi i sundhedsvæsenet kan anerkende og imødekomme unges særlige udfordringer og behov i deres møde med sundhedsvæsenet - med henblik på at styrke unge menneskers evne til at balancere sygdom og ungdomsliv og trives både på kort og lang sigt.
Prisen skal udvælges blandt initiativer, der succesfuldt har udviklet og implementeret tiltag, der har skabt bedre rammer for unge patienter i deres kontakt eller behandlingsforløb i sundhedsvæsenet og gjort op med forhold, mangler, strukturer, processer mv., der har fungeret som barrierer for at unge med sygdom, har kunnet leve et godt ungdomsliv.
Der lægges således op til en bred vifte af mulige tiltag og indsatsområder. Der vil i udvælgelsen dog være fokus på initiativer, der på overbevisende vis demonstrerer en målrettet indsats imod konkrete uhensigtsmæssige strukturer, processer, tilgange, forløb eller lignende, der modvirker et ungevenligt sundhedsvæsen, og erstatter disse med ungevenlige tiltag. Evnen til at dokumentere eller tydeligt sandsynliggøre effekten og den værdi det tilfører fx en patientgruppe i ungdomsårene, vil ligeledes veje tungt ved udvælgelsen.
