Praksissektoren

Regionerne har ansvaret for de nære sundhedstilbud, som leveres af privatpraktiserende behandlere i praksissektoren

De privatpraktiserende behandlere er:

  • Almen praksis
  • Speciallægehjælp
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik
  • Psykologhjælp
  • Tandlægehjælp og tandplejerhjælp
  • Fodterapi

Det er vigtigt for regionerne, at praksissektor udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet. I 2017 var regionernes udgifter til praksissektoren ca. 15,3 milliarder kroner.

Aftaler med praksissektoren

Praksissektoren består af en række mindre selvstændige erhvervsdrivende virksomheder. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgår aftale med de enkelte faglige organisationer og behandlere i forhold til, hvilke sundhedsydelser, de skal kunne levere til patienterne, hvilke servicekrav der stilles, samt hvilket honorar, de får for det.

Udover de ydelser, der er aftalt i overenskomsten, må de privatpraktiserende gerne tilbyde andre sundhedsydelser til patienterne, som regionerne ikke betaler for eller giver tilskud til. Det er fastsat i sundhedsloven på hvilke områder der er egenbetaling, og på hvilke der er fuldt finansieret af regionerne.

Kvalitet i praksissektoren

Danske Regioner ønsker, at overenskomsterne på praksisområdet understøtter, at der på det enkelte praksisområde og hos den enkelte yder er et fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for dermed at understøtte, at patienterne får en behandling af høj kvalitet.

For alle praksis områderne har det derfor været aftalt, at de sundhedsprofessionelle skulle akkrediteres efter en udgave af Den Danske Kvalitetsmodel tilpasset det enkelte praksisområde. De fleste praksisområder er enten færdige eller i gang med akkrediteringen. 

For de praktiserende læger blev der med overenskomsten fra 2017 aftalt en ny kvalitetsmodel, hvor de praktiserende læger går sammen i såkaldte klynger og arbejder med datadrevet kvalitet. Implementeringen af kvalitetsmodellen påbegyndtes den 1. januar 2018, og over 50 % af de praktiserende læger er nu i en klynge. 

Det er på speciallægeområdet aftalt, at der i denne overenskomstperiode skal udvikles en ny kvalitetsmodel for speciallægepraksis. Indtil da gennemgår speciallægerne dog en 2. runde af akkrediteringen.

Relaterede nyheder

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Dansk behandlingsråd bør placeres i regionerne

En ny kortlægning fra VIVE viser, at et dansk behandlingsråd med fordel kan organiseres, så rådets anbefalinger let kan blive taget i brug i sundhedsvæsenet. Danske Regioner vil derfor præsentere forslag til en model for et behandlingsråd, hvor regionerne har ansvaret. "Vi har allerede vist vejen med Medicinrådet og er klar til at løfte opgaven på ny", siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

80 kroner for cigaretter gør forskellen på liv og død

Hver dag begynder 40 unge at ryge. Hvert år dør 13.600 danskere af rygning. Ingen børn drømmer om et liv med alvorlig sygdom og tidlig død. Derfor bør prisen på en pakke cigaretter fordobles til 80 kroner, mener Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

Danske Regioner blæser til kamp mod overvægt hos børn

Ny opgørelse viser, at alt for mange børn kæmper med overvægt. Derfor lancerer Danske Regioner nu en række initiativer i et nyt udspil om børn og unges sundhed. "Vi skal så tidligt som muligt hjælpe de børn, hvor vægten er på vej op", siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere