Praksissektoren

Regionerne har ansvaret for de nære sundhedstilbud, som leveres af privatpraktiserende behandlere i praksissektoren

De privatpraktiserende behandlere er:

  • Almen praksis
  • Speciallægehjælp
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik
  • Psykologhjælp
  • Tandlægehjælp og tandplejerhjælp
  • Fodterapi

Det er vigtigt for regionerne, at praksissektor udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet. I 2017 var regionernes udgifter til praksissektoren ca. 15,3 milliarder kroner.

Aftaler med praksissektoren

Praksissektoren består af en række mindre selvstændige erhvervsdrivende virksomheder. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgår aftale med de enkelte faglige organisationer og behandlere i forhold til, hvilke sundhedsydelser, de skal kunne levere til patienterne, hvilke servicekrav der stilles, samt hvilket honorar, de får for det.

Udover de ydelser, der er aftalt i overenskomsten, må de privatpraktiserende gerne tilbyde andre sundhedsydelser til patienterne, som regionerne ikke betaler for eller giver tilskud til. Det er fastsat i sundhedsloven på hvilke områder der er egenbetaling, og på hvilke der er fuldt finansieret af regionerne.

Kvalitet i praksissektoren

Danske Regioner ønsker, at overenskomsterne på praksisområdet understøtter, at der på det enkelte praksisområde og hos den enkelte yder er et fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for dermed at understøtte, at patienterne får en behandling af høj kvalitet.

For alle praksis områderne har det derfor været aftalt, at de sundhedsprofessionelle skulle akkrediteres efter en udgave af Den Danske Kvalitetsmodel tilpasset det enkelte praksisområde. De fleste praksisområder er enten færdige eller i gang med akkrediteringen. 

For de praktiserende læger blev der med overenskomsten fra 2017 aftalt en ny kvalitetsmodel, hvor de praktiserende læger går sammen i såkaldte klynger og arbejder med datadrevet kvalitet. Implementeringen af kvalitetsmodellen påbegyndtes den 1. januar 2018, og over 50 % af de praktiserende læger er nu i en klynge. 

Det er på speciallægeområdet aftalt, at der i denne overenskomstperiode skal udvikles en ny kvalitetsmodel for speciallægepraksis. Indtil da gennemgår speciallægerne dog en 2. runde af akkrediteringen.

Relaterede nyheder

Læs mere

Efter konference om ulighed i sundhed: Her er fem bud på løsninger

Der var fokus på løsninger på Danske Regioners nye konference Sundhed for alle, hvor ulighed i sundhed var det store tema. "Nu skal vi i gang med arbejdet", siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Vores sundhedsvæsen skal ’multitaske’

Der er i høj grad brug for, at der bliver taget et større skridt i retningen mod bedre forebyggelse af multisygdomme. Derfor er en folkesundhedslov en god idé. Den sikrer, at forebyggelse bliver koordineret på tværs af alle politikker og velfærdsområder. Det skriver formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom, Poul-Erik Svendsen, i et debatindlæg.

Læs mere

Nye budgetaftaler: Medarbejderne skal kunne følge med

I budgetaftalerne for 2020 prioriterer regionerne flere midler til, at medarbejderne i sundhedsvæsenet fortsat kan levere god og tryg behandling, selvom antallet af patienter og medicinudgifterne stiger. Også almen praksis, psykiatrien og klimaet har stort fokus. "Med de nye aftaler tager vi endnu et skridt mod, at danskerne også fremover har et godt og trygt sundhedsvæsen", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

Ny status: Et godt sundhedsvæsen er blevet endnu bedre

Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser en ny status fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL. Blandt andet når det gælder overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser og hjertedødelighed. Fremover skal der i højere grad også måles på ulighed i sundhedsvæsenet.

Læs mere