Gå til indhold

Praksissektoren

Regionerne har ansvaret for de nære sundhedstilbud, som leveres af privatpraktiserende behandlere i praksissektoren

De privatpraktiserende behandlere er:

  • Almen praksis
  • Speciallægehjælp
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik
  • Psykologhjælp
  • Tandlægehjælp og tandplejerhjælp
  • Fodterapi

Det er vigtigt for regionerne, at praksissektor udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet. I 2017 var regionernes udgifter til praksissektoren ca. 15,3 milliarder kroner.

Aftaler med praksissektoren

Praksissektoren består af en række mindre selvstændige erhvervsdrivende virksomheder. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgår aftale med de enkelte faglige organisationer og behandlere i forhold til, hvilke sundhedsydelser, de skal kunne levere til patienterne, hvilke servicekrav der stilles, samt hvilket honorar, de får for det.

Udover de ydelser, der er aftalt i overenskomsten, må de privatpraktiserende gerne tilbyde andre sundhedsydelser til patienterne, som regionerne ikke betaler for eller giver tilskud til. Det er fastsat i sundhedsloven på hvilke områder der er egenbetaling, og på hvilke der er fuldt finansieret af regionerne.

Kvalitet i praksissektoren

Danske Regioner ønsker, at overenskomsterne på praksisområdet understøtter, at der på det enkelte praksisområde og hos den enkelte yder er et fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for dermed at understøtte, at patienterne får en behandling af høj kvalitet.

For alle praksis områderne har det derfor været aftalt, at de sundhedsprofessionelle skulle akkrediteres efter en udgave af Den Danske Kvalitetsmodel tilpasset det enkelte praksisområde. De fleste praksisområder er enten færdige eller i gang med akkrediteringen. 

For de praktiserende læger blev der med overenskomsten fra 2017 aftalt en ny kvalitetsmodel, hvor de praktiserende læger går sammen i såkaldte klynger og arbejder med datadrevet kvalitet. Implementeringen af kvalitetsmodellen påbegyndtes den 1. januar 2018, og over 50 % af de praktiserende læger er nu i en klynge. 

Det er på speciallægeområdet aftalt, at der i denne overenskomstperiode skal udvikles en ny kvalitetsmodel for speciallægepraksis. Indtil da gennemgår speciallægerne dog en 2. runde af akkrediteringen.

Relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Danske Regioner lancerer plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet

Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne.

Læs mere