Gå til indhold

Pakkeforløb

De regionale pakkeforløb i psykiatrien er med til at sikre psykiatriske patienter et behandlingstilbud af en ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.

Pakkeforløb for den ambulante psykiatri

Der er behandlingspakkeforløb på en række områder inden for den ambulante psykiatri. Pakkeforløbene betyder mere ensartede behandlingsforløb af høj kvalitet til patienter med samme psykiske sygdom og behandlingsbehov på tværs af regionerne. Desuden understøtter pakkerne en hurtigere udredning og behandling og skaber en ramme, der afstemmer patienternes forventninger og skaber en gennemsigtighed for det samlede forløb. Pakkeforløbene retter sig mod både patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale, og indeholder relevant information om det behandlingsmæssige indhold og varigheden af behandlingsforløbet. I pakkerforløbene indgår desuden undersøgelse for fysiske sygdomme og krav om pårørendes inddragelse. Pakkeforløbene revideres løbende fagligt herunder ift. evidens og sammenhænge med bl.a. foreliggende nationale kliniske retningslinjer m.m. Pakkeforløbene tager afsæt i regionernes fælles målgruppebeskrivelse for behandling i den regionale psykiatri.

FORLØBSBESKRIVELSER FOR INDLAGTE

Regionerne og Danske Regioner har desuden udarbejdet forløbsbeskrivelser for indlæggelser i psykiatrien. Forløbsbeskrivelserne skal ses som en videreførelse af arbejdet med ambulante pakkeforløb i psykiatrien. Formålet med forløbsbeskrivelserne er at tilbyde ensartet behandling af høj faglig kvalitet. 

LÆS MERE:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Silhouette portræt