Afsnit 4. Jordemødres forbeholdte virksomhedsområde
Af afsnittet fremgår det, at under pkt. 4.4, at ’Ved en ukompliceret spontan
fødsel forstås fødsel af ét barn i baghovedrepræsentation til termin, hvor
fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende
medicin, hindesprængning som middel til igangsætning af fødslen eller
instrumentel forløsning ved fx sugekop, tang eller kejsersnit.’. Regionerne
bemærker, at hindesprængning forstås som at inducere vandafgang, som af
pkt. 2.1 fremgår som en jordemoders virksomhedsområde beskrevet som
’punktur af fosterhinderne i fødslens aktive faser’. Hvis der er tale om forskel
på af inducere vandafgang som igangsættelse og som progression i aktiv fødsel,
bør dette tydeliggøres. Regionerne bemærker således, at det er uklart, om
induceret vandafgang kategoriserer en fødsel som kompliceret.
Vedrørende pkt. 4.11 fremgår det, at jordemødre må foretage sugning af
nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret. Her bemærker
regionerne, at det med fordel kan præciseres, at der er tale om sugning i svælg,
mund og næse.
Komplicerede fødsler og jordemoderens rolle
Regionerne finder, at vejledningen med fordel kan præcisere jordemoderens
rolle ved komplicerede fødsler. Det bør fremgå tydeligt, at jordemoderen
fortsat varetager omsorg og behandling gennem hele fødselsforløbet, også
når der opstår komplikationer, og uanset om der er tale om lægelig delegation,
tilkald eller samarbejde.
Det bør samtidig understreges, at vurderingen af, hvornår en fødsel er
kompliceret eller indebærer øget risiko, beror på en konkret sundhedsfaglig
vurdering, og at ikke enhver risiko nødvendigvis medfører, at fødslen falder
uden for jordemoderens virksomhedsområde.
Afsnit 7. Hjemmefødsler
Overordnet set præciserer afsnit 7 jordemødres virksomhedsområder under
hjemmefødsler, herunder hjemmefødsler der finder sted mod læge og
jordemoders anbefaling og vejledning. Regionerne bemærker i den forbindelse,
at det kan være relevant at få Styrelsen for Patientsikkerhed til at beskrive og
præcisere hensynet til barnets tarv i sådanne situationer, herunder hvordan en
jordemoder skal agere i forhold til barnet både før, under og særligt efter
fødsel. Derudover har regionerne en række bemærkninger til vejledning som
beskrevet nedenfor.
Formuleringen “skal sige fra”
Alle regioner finder, at formuleringen i afsnit 3, om at både jordemoder og læge
“skal sige fra” over for ønske om hjemmefødsel, hvis en hjemmefødsel vurderes
ikke at kunne håndteres med nødvendig omhu og samvittighedsfuldhed, kan
give anledning til misforståelser.
Formuleringen ”skal sige fra” bør præciseres, idet den kan give anledning til den
fortolkning, at jordemoderen i sådanne situationer kan fravælge at bistå
fødslen i hjemmet, selv om den gravide, efter at have modtaget fyldestgørende
information og rådgivning, fastholder sit ønske. Dette er ikke i
overensstemmelse med grundlæggende principper i dansk svangreomsorg. Alle
gravide har som udgangspunktadgang til jordemoderbistand ved fødsel - også
når hjemmefødsel frarådes ud fra en faglig vurdering. Dette sker altid under
hensyn til barnets tarv og kravene om omhu og samvittighedsfuldhed.
Regionerne anbefaler derfor, at formuleringen ændres til, at jordemoder og
læge skal fraråde ønsket om at føde hjemme frem for på sygehuset, såfremt
det på forhånd vurderes, at fødslen ikke kan håndteres med fornøden omhu og
samvittighedsfuldhed. Derudover bør det umiddelbart efterfølgende fremgå,
at jordemoder og læge skal dokumentere den konkrete faglige begrundelse og
rådgivning. Dette beskrives senere i dokumentet men bør også fremgå i
forlængelse af dette afsnit.
Selvbestemmelsesret ved hjemmefødsler mod faglig anbefaling
Regionerne finder det afgørende, at vejledningen tydeligt afspejler samspillet
med reglerne om patientens selvbestemmelsesret i sundhedslovgivningen.
Det bør præciseres, at hvis lægen vurderer, at fødslen bør foregå på sygehus,
og den fødende – efter grundig og fyldestgørende information – afviser dette,
finder reglerne om patientens selvbestemmelsesret anvendelse. Den fødende
kan således afvise relevant behandling, herunder fødsel på sygehus, også selv
om fravalget kan indebære alvorlige risici for hende og/eller barnet.
I disse situationer bør det fremgå, at:
- det i så fald vil være et ledelsesansvar at sørge for, at det sker på bedst
mulig vis, herunder rammerne for fødsel hjemme mod anbefaling - lægen journalfører de givne anbefalinger og dokumenterer den
fødendes fravalg, - jordemoderen yder bistand ved fødslen, medmindre den fødende afslår
jordemoderens tilstedeværelse, og - jordemoderen forestår fødslen bedst muligt under de givne
omstændigheder og kontakter læge ved nytilkomne komplikationer.
Behandlingsansvar og lægens rolle
Regionerne udtrykker bekymring for, at vejledningen kan give indtryk af, at
læger pålægges et selvstændigt ansvar i situationer, hvor de ikke har haft
direkte kontakt med den fødende, som ønsker hjemmefødsel.
- Det anbefales derfor, at vejledningen præciserer, at:
læger på gynækologisk/obstetrisk afdeling står fagligt til rådighed for
jordemødre med henblik på rådgivning og sparring, herunder telefonisk, - læger ikke er forpligtet til fremmøde ved planlagte eller igangværende
hjemmefødsler, og - lægens ansvar er begrænset til den konkrete faglige vurdering og
rådgivning, der ydes på baggrund af de foreliggende oplysninger, og ikke
omfatter den fødendes selvstændige beslutninger, herunder fravalg af
anbefalet overflytning, når beslutningerne er truffet på et oplyst
grundlag.
Arbejdsmiljøretlige forhold
Regionerne understreger, at arbejdsmiljølovgivningen altid skal overholdes.
Der bør så vidt muligt findes løsninger, der både imødekommer den fødendes
ønsker og sikrer, at jordemoderen kan udføre arbejdet sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis det ikke er muligt at etablere forsvarlige
arbejdsmiljømæssige rammer, må der – med hjemmel i
arbejdsmiljølovgivningen - være en grænse for, hvilke risici og belastninger
jordemødre kan pålægges.
Afsnit 2.1. En jordemoders forbeholdte virksomhed
Det bør tilføjes, at en jordemoders forbeholdte virksomhedsområde også
omfatter foetus mors og senaborter som et selvstændigt punkt, da de er en del
af jordemødrenes faglige virksomhed og varetages selvstændigt som ved en
tilsvarende fødsel med et levende barn.
Afsnit 6. Komplicerede fødsler, patologiske tilstande og komplikationer eller
øget risiko herfor
Regionerne har konkrete tekstnære bemærkninger til vejledningens afsnit 6.
Det indbefatter 1. afsnit, 2. linje: Sætningen ”Jordemoderen kan dog fortsat
varetage fødslen, når det sker på delegation fra en læge”, bør omformuleres,
da jordemoderen altid varetager omsorg og behandling - selv under forløb med
komplikationer eller på delegation. Det foreslås, at formuleringen ændres til
”Jordemoderen varetager fortsat omsorg og behandling under fødslen, men i
samarbejde med læge enten på delegation og/eller tilkald ved komplikationer”.
3. afsnit: Det er uklart, hvad der menes med sætningen ”En jordemoder, der
visiterer til og/eller forestår en fødsel, skal sikre, at der foreligger de
nødvendige og aktuelle helbredsoplysninger i form af fx vandrejournal,
svangre-papirer og oplysninger om tidligere fødselsforløb samt eventuelt
medicinforbrug”. Sætningen giver mening, hvis der menes i forbindelse med en
hjemmefødsel og en eventuel overflytningssituation til fødeafdeling (jf.
Sundhedsstyrelsens Anbefalinger til organisering af fødetilbud). I så fald skal
sætningen flyttes til kap. 7. Regionerne bemærker, at sætningen umiddelbart
ikke giver mening på en fødeafdeling, da det er praksislæges ansvar at foretage
anamnese, og derfra både jordemødre og lægers pligt iht.
Journalføringsbekendtgørelsen at føre fyldestgørende journal. Hvis der menes
andet med sætningen, bør det præciseres og flyttes til et relevant afsnit.
- Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder:
Høringssvar - udkast til vejledning om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde (journalnr. 31-1001-897)