Generelle kommentarer
Danske Regioner bifalder, at der i anbefalingerne er medtaget information om laksantia, trafikfarlighed og inkludering af non-farmakologiske tiltag. Danske Regioner foreslår, at det overvejes, om lægemidler mod neurogene smerter skal medtages.
Danske Regioner bemærker, at der er faglig opbakning til en restriktiv brug af opioider, og behandling med opioider kun bør udskrives til patienter med behov for behandling af akutte lænderygsmerter i ventetiden frem til indlæggelse for akut smertebehandling, som omfatter farmakologisk smertebehandling og
mobilisering. Dertil bør behandling med opioider vare i kortest mulig tid. Dette kan med fordel afspejles tydeligere i anbefalingen. Danske Regioner foreslår endvidere, at anbefalingen tydeligere adresserer de
sociale og sundhedsmæssige konsekvenser ved længerevarende opioid-forbrug.
Anbefalinger
Danske Regioner foreslår at supplere med nogle konkrete forslag om præcisering af opioidbehandlingen, herunder;
- Hvis opioider er nødvendigt, bør depotformuleringen anvendes.
- Recepten bør udstedes på den mindste pakningsstørrelse, uanset behandlingsvarigheden, for at sikre opfølgning hos lægen, og undgå medicinrester i hjemmet. Recepter bør udelukkende udstedes ved fysisk fremmøde.
- Opioidbehandling bør kun ske efter individuel vurdering og med en klar behandlingsplan, inkl. mål, varighed, lægekonsultation kort tid efter opioidopstart og løbende opfølgning samt en plan for aftrapning.
- Der bør også angives stopdato ved opstart af opioid i patientjournalen. Det foreslås at inddrage principper fra kampagnen Vælg Klogt, herunder “Planlæg et stop fra start”. Link: Løsningsforslag - Opioider.pdf
Læs også Danske Regioners høringssvar i pdf-format herunder: