Bragt som et debatindlæg af Andreas Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i Jyllands-Posten den 29. november 2016
Danske Regioner ønsker at styrke og udvikle de praktiserende læger - og i særlig grad borgernes adgang til lægerne, som det også fremgår af den vision for almen praksis, som Danske Regioner har fremlagt i forbindelse med starten på overenskomstforhandlingerne med de praktiserende lægers organisation.
Nogle borgere oplever i dag udfordringer med kontakten til den praktiserende læge. I nogle dele af landet kan det være vanskeligt at få tid hos den praktiserende læge - eller nødvendigt at henvende sig i en af de regionsklinikker, der flere steder er oprettet som en erstatning for den manglende praktiserende læge. Andre borgere oplever lægens konsultationstid som en barriere for den gode kontakt med lægen - og har brug for et tilbud uden for den normale arbejdstid. Borgernes behov ændrer sig, og derfor skal almen praksis også gøre det.
Det afgørende er dog, at forandringen ikke skal bestå i en forringelse af de praktiserende lægers vilkår, men i en udvikling og styrkelse, der vil gøre det muligt for lægerne i højere grad at imødekomme de behov, borgerne har. Regionerne har altid borgernes behov for øje.
Det har vi, når vi indfører patientansvarlige læger på sygehusene og dermed gør det lettere og mere trygt at være patient på et sygehus. Og vi har det også, når vi forhandler overenskomst med de praktiserende læger, hvor vores rolle er at sikre borgerne den bedste lægehjælp for den mængde skattekroner, der er til rådighed.
Det gør vi blandt andet ved at styrke de praktiserende læger og skabe rum for, at de kan udvikle sig.
Der vil i fremtiden være behov for at tænke nyt - f.eks. ved i højere grad at anvende digitale løsninger, så flere patienter kan få hjælp på andre måder end gennem den almindelige konsultation.
Det vil frigøre tid hos lægen, som i højere grad kan være opsøgende i forhold til de borgere, der har et større behov.
Vores udgangspunkt er på ingen måde, at de praktiserende skal spille en mindre rolle. De er en grundsten i vores sundhedsvæsen - nu og i fremtiden.
