Gå til indhold

Godt med flere penge til sundhed

Flere penge til sundhedsvæsenet: HPV-vaccine til drenge, kortere ventetid til høreapparater og 100 mio. kr. ekstra til psykiatrien, lyder det bl.a. i regeringens forslag til finansloven for 2019. ”Det er fint, at sundhedsvæsenet styrkes", siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

"Strømmen af patienter stiger voldsomt både i somatikken og i psykiatrien i disse år, så behovet for ekstra midler er stort”, påpeger Stephanie Lose.

Danske Regioner glæder sig over, at der er fokus på sundhedsvæsenet i regeringens finanslovsudspil, der netop er fremlagt.

Antallet af patienter på hospitalerne er steget voldsomt de senere år. Ved seneste årsopgørelse var antallet af patienter alene på de somatiske hospitaler steget til hele 2,7 millioner. Det svarer til, at næsten hver anden dansker årligt er i kontakt med et hospital her i landet.

Psykiatrien har også oplevet en voldsom stigning i antallet af patienter: Henved 150.000 patienter var i psykiatrisk behandling forrige år – det er en stigning på 25.000 i løbet af bare fire år.

”Derfor har vi hårdt brug for et løft i hele det danske sundhedsvæsen. Én ting er flere behandlinger – en anden er, at de ansatte løber stærkt derude, og også gerne skal have tid til en snak med en nervøs patient og de pårørende”, lyder det fra Stephanie Lose.

Læs mere:

Regeringens finanslovsforslag på sundhedsområdet


 

 

 

 

kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere

Hver 7. bus er i fare, fordi regionerne mangler 233 mio. i år

Økonomien i den regionale kollektive trafik er katastrofal. Årsagen er corona og de skyhøje brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine. Hver 7. bus er i fare for at blive sparet væk, og det kan ramme passagererne hårdt. Næstformand for Danske Regioner, Stephanie Lose efterlyser derfor hjælp fra regeringen og Folketinget.

Læs mere

Opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den anden årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede og normerede sengepladser i psykiatrien.

Læs mere