Ca. 12 millioner gange om året er en dansker til undersøgelser, kontrol eller behandling på et af landets hospitaler. Samlet set er knap hver anden dansker på hospitalet hvert år.

Den hyppige brug slider helt naturligt på alt fra møbler, medicinsk udstyr og de matrikler, som det hele foregår på. Derfor har regionerne også hvert år behov for at investere milliarder i vedligehold af IT, teknologi og renoveringer af bygninger.  

Men det reelle behov overstiger langt de penge, som regionerne via økonomiaftalerne har fået til at investere i anlæg. Det fortæller Danske Regioners formand, Anders Kühnau.  

- Danmark har nogle af verdens bedste hospitaler, når man måler på den behandling, vi giver patienterne. Desværre kan man ikke alle steder sige det samme om rammerne. En tredjedel af vores bygninger er alvorligt slidte, og vi har hårdt brug for at investere i renoveringer.

- Dertil kommer behovet for at investere i teknologi, IT og udstyr, så vi kan blive ved med at holde det høje niveau i behandlingen, siger Anders Kühnau. 

Regionerne har i 2026 allerede planlagt anlægsinvesteringer for ca. 4,1 mia. kr. – men det er langt fra nok til at imødekomme behovet. Danske Regioner vurderer, at der alene for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau er behov for at investere omkring 5,2 mia. kr.

- Vi står på tærsklen til en meget stor og ambitiøs sundhedsreform, og vi ønsker alle, at sundhedsvæsenet står så stærkt som overhovedet muligt. Derfor er der også behov for, at anlægsniveauet i økonomiaftalen for 2026 kommer til at være minimum på samme niveau som i sidste års aftale, siger Anders Kühnau.