Unge skal have en fælles start på ungdomsuddannelserne
Tusindvis af unge risikerer at få længere til en ungdomsuddannelse, og samtidig ved for mange unge for lidt om erhvervsuddannelserne. Derfor foreslår Danske Regioner i nyt udspil, at alle unge fremover skal starte deres ungdomsuddannelse på samme fælles grundforløb. ”Det vil give de unge muligheden for at stifte bekendtskab med hele paletten af ungdomsuddannelser i et fælles miljø”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner.
Årsagen er, at der vil være 25.000 færre unge i 2030, og det truer særligt elevgrundlaget for gymnasier og erhvervsskoler i 35 byer over hele landet. Samtidig er det blot en ud af fem unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen – ofte fordi de og deres forældre har fordomme om f.eks. studiemiljø og videreuddannelsesmuligheder.
Derfor foreslår Danske Regioner med udspillet Fremtidssikrede ungdomsuddannelser, at unge efter folkeskolen fremover skal starte deres ungdomsuddannelse med et fælles grundforløb på et halvt år – uanset om de vil være elektrikere, biokemikere, skolelærere eller endnu ikke er afklarede.
Og ifølge formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, er det netop, hvad rigtig mange unge har brug for.
- Unge i hele Danmark skal kunne tage en god og relevant ungdomsuddannelse tæt på dem selv, og de skal være trygge ved at vælge deres vej videre i livet efter folkeskolen, siger Stephanie Lose, og fortsætter:
- En fælles start vil give de unge muligheden for at stifte bekendtskab hele paletten af ungdomsuddannelser i et fælles miljø. Desuden vil det blive lettere for skolerne at samarbejde om fag og faciliteter, så vi kan fastholde et godt udbud af uddannelser i hele Danmark.
Nordiske naboer viser vejen
Det halvårlige grundforløb skal både bestå af fælles fag for alle de unge og valgfag, hvor de unge kan prøve deres forskellige interesser af og få et førstehåndskendskab til de forskellige uddannelsestilbud.
Forslaget matcher samtidig indretningen af ungdomsuddannelserne i de øvrige nordiske lande, hvor der allerede i dag er maksimalt to indgange.
- Hos vores nordiske naboer er ungdomsuddannelserne i højere grad samlet i et fælles miljø og der går længere tid, før de unge skal specialisere sig. Samtidig kan de unge langt lettere skifte retning undervejs. Så når vi foreslår en fælles start, er det altså ikke bare en fiks ide, siger Stephanie Lose.
Hvordan fremtidens ungdomsuddannelser præcis skal se ud, vil Danske Regioner dog lade være op til et udvalg med eksperter, politikere og personer fra uddannelsesverdenen.
Samlet regionalt ansvar for ungdomsuddannelserne
I udspillet bliver det desuden foreslået, at regionerne får et samlet ansvar for ungdomsuddannelserne. Hver region skal – i tæt dialog med skoler, kommuner, Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter – lave en langsigtet plan for hvilke ungdomsuddannelser, der skal være i regionen, hvor de skal ligge og fordelingen af elever. Og det er der god mening med, fortæller Stephanie Lose:
- Som politikere skal vi have mod til at erkende, at med de nuværende rammer bliver skolerne i dag tvunget til at konkurrere om eleverne og tænke på sin egen økonomi frem for, hvad hele regionens unge har brug for af uddannelsestilbud, siger Stephanie Lose og afslutter:
- Hvis unge i hele Danmark skal også fremover have let adgang til et godt og trygt ungdomsuddannelsesmiljø tæt på dem selv, kræver det, at vi tør tage det politiske ansvar og give skolerne ro til det, de er så gode til: At skabe fremragende uddannelser for vores unge.
Seks anbefalinger
Forslagene er en del af de i alt seks anbefalinger, som Danske Regioner nu lancerer med udspillet ”Fremtidssikrede ungdomsuddannelser”.
Konkret anbefaler Danske Regioner:
At ungdomsuddannelserne sammentænkes med fælles indgang og fælles ungemiljøer
At selvejeformen tilpasses i lyset af de aktuelle udfordringer. Et styringseftersyn bør belyse selvejets muligheder og begrænsninger i en tid med færre unge
At bevillingssystemet ændres, så det i højere grad understøtter campusdannelser, fusioner og en bred geografisk uddannelsesdækning
At reglerne for kapacitetsstyring og elevfordeling udvides til at gælde alle gymnasiale uddannelser - og erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor der er behov
At sammenhængen i vejledningsindsatsen styrkes og i højere grad understøtter et ligestillet uddannelsesvalg
At digital dannelse og stærke digitale kompetencer er et fundament på tværs af ungdomsuddannelserne
