Næsten 9 ud 10 danskere var sidste år i kontakt med regionernes nære sundhedstilbud som praktiserende læger, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter. Det er ca. 100.000 flere end for tre år siden. Det nære sundhedsvæsen er en topprioritet for regionerne, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Det danske sundhedsvæsen er under kraftig forandring i disse år, hvor nye og moderne hospitaler skyder op. De nye hospitaler sikrer danskerne adgang til specialiseret behandling af højeste internationale kvalitet, og samtidig tager regionerne ansvar for, at en stadig større del af de lettere behandlinger flytter ud af hospitalerne og tættere på borgernes eget hjem.
5.339.000 danskere benyttede sidste år et af regionernes nære sundhedstilbud i praksissektoren. Tilbuddene spænder fra praktiserende læger, tandlæger og psykologer til ørelæger, fodterapeuter og kiropraktorer. Det er 100.000 flere end i 2014, fremgår det af Danske Regioners nye publikation ’Fakta om praksissektoren’.
- Regionernes sundhedsindsats går på to ben: Vores dygtige medarbejdere på de store hospitaler tilbyder behandling på højeste niveau, og samtidig sørger vi for at være til stede lokalt, der hvor danskerne bor og lever. De nære sundhedstilbud er en topprioritet i det regionale sundhedsvæsen, og det viser tallene også sort på hvidt, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Samlet set brugte regionerne sidste år 15 mia. kroner på de nære sundhedstilbud, som knytter sig til praksissektoren. Fraregner man kontakterne til de praktiserende læger, var flere end 3,7 mio. danskere i kontakt med et af regionernes andre praksistilbud. Det svarer til 65 procent af befolkningen.
- I det samlede sundhedsvæsen har vi i mange år talt om at flytte behandlingen tættere på borgerne. De her tal viser, at det ikke bare bliver ved snakken, men at regionerne gør noget ved det. Det kommer danskerne til gavn. I regionerne har vi høje ambitioner for den del af sundhedsvæsenet, som er tættere på borgernes bopæl, og derfor ser jeg frem til regeringens sundhedsreform efter sommerferien, siger Stephanie Lose.
De fem regioner har ansvar for at tilbyde borgerne behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Det sker ved at indgå overenskomster med de praktiserende gruppers organisationer om det grundlag, som den enkelte læge, kiropraktor eller psykolog skal arbejde efter. I en ny publikation samler Danske Regioner fakta om regionernes arbejde med at sikre nære sundhedstilbud af høj kvalitet til borgerne.
Læs mere:
Lars Mørck Jarl, seniorkonsulent
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
T: 3529 8193
M: 2619 2409
E: lmt@regioner.dk
Marie Tromborg Petterson, presserådgiver
Kommunikation
M: 2292 3859
E: mpe@regioner.dk
Når borgerne møder sundhedsvæsenet, skal de føle sig velkomne: Tryghed, inddragelse og klar information skal kendetegne møderne. Med det formål har regionerne iværksat en stribe forskellige initiativer, og de bedste bør udbredes, så de kan komme flere patienter til gavn.
Med sundhedsreformen fra maj 2022 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle identificere områder, hvor apotekerne kan varetage flere opgaver. Det skal aflaste andre dele af sundhedsvæsenet og styrke patientsikkerheden. Arbejdsgruppen er nu klar med sine anbefalinger.
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.
Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes. "Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene," understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.