Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Nyt REGIO: Et mere nært sundhedsvæsen
Multisyge og kronisk syge patienter vil fremover i højere grad blive tilset og behandlet i eller tættere på eget hjem. I 2020 vil regionerne samlet set investere 670 mio. kroner i landets praktiserende læger, så det nære sundhedsvæsen styrkes. Læs mere i Danske Regioners analysemagasin REGIO.
I 2015 var der 227.000 diabetes type 2-patienter og 180.000 patienter med lungesygdommen KOL i Danmark, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er en stigning på henholdsvis 106.000 og 11.000 patienter på bare 10 år - og stigningen vil fortsætte i de kommende år. Udviklingen lægger et stort tryk på det hele det danske sundhedsvæsen, og det stiller nye krav til både hospitaler, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud.
I et nyt nummer af Danske Regioners analysemagasin REGIO stilles der skarpt på arbejdet med at skabe et mere nært sundhedsvæsen. Du kan blandt andet læse artiklerne:
- Behandlingen flytter tættere på hjemmet
- Danske patienter indlægges færrest dage i Europa
- Vi bliver flere og flere kronisk syge
Det nye nummer indeholder en stor mængde nye tal og analyser, og foruden temaet om et mere nært sundhedsvæsen kan du også læse:
- Misbrugspatienter trækker store veksler i psykiatrien
- Effektiv ny medicin presser medicinudgifterne op
- Sundhedsprofiler: Her er den danske sundhedstilstand