OK18: Få svar om konflikten

De faglige organisationer har sendt strejkevarsler, og regionerne har svaret igen med lockout. Alle taler om, at en konflikt er på vej, og medierne svirrer af udsagn, rygter og antagelser. Men hvad er rigtig og forkert, fup eller fakta? Her er svar på nogle af de mest centrale spørgsmål.

Hvorfor kan de faglige organisationer og regionerne ikke bare forhandle en løsning på plads?

Det håber og tror vi også, at man kan. Regionerne er klar til at forhandle, og vi har aldrig forladt forhandlingsbordet. Det er de faglige organisationer, der har forladt forhandlingerne og derefter udsendt varsel om en ret omfattende strejke i regionerne.

Hvorfor vælger regionerne at lockoute?

Det korte svar er, at det er vi desværre nødt til, fordi de faglige organisationer har valgt at varsle strejke. Hvis vi ikke havde varslet lockout, ville sundhedsvæsnet blive lammet af strejkerne, mens skatteyderne ville betale løn til en masse ansatte, som reelt ikke havde noget at lave. Det ville være meget uansvarligt af os – spild af alle skatteyderes penge.

De faglige organisationer siger, at strejken kun rammer 10 procent af de ansatte – og regionernes lockout hele 50 procent?

Det er sådan set også rigtigt på papiret. Men de faglige organisationer har valgt at lade strejken ramme de grupper, som er uundværlige for den samlede drift på et sygehus. For eksempel rengøring af materialer og bedøvelse af patienter. Og eksempelvis kan kirurger ikke udføre deres arbejde, fordi anæstesiologer strejker. Så i virkeligheden rammer strejkerne mange flere end de 10 procent – og det ved de faglige organisationer selvfølgelig udmærket.

Betyder det virkelig så meget, om regionerne skulle betale løn til læger, der ikke laver noget?

Ja. Det er jo skatteborgernes penge, og dem skal vi passe på. Desuden: Når en konflikt er ophørt, vil der være opstået venteliste, og så skal vi betale for overarbejde og for at få afviklet en pukkel af operationer. Skatteborgerne skal ikke betale for løn til kirurgerne, der ikke har noget at lave. Organisationerne har valgt at lade strejken ramme de grupper, som er helt uundværlige for den samlede drift på et sygehus.

Hvordan har I udvalgt de områder, som lockoutes?

For det første har vi friholdt særligt sårbare områder, først og fremmest hele psykiatriområdet. Derefter har vi kun lockoutet de områder, som strejken alligevel ville lamme. Vi har ikke ønsket at optrappe konflikten, tværtimod. Vi ønsker jo en forhandlingsløsning.

De faglige organisationer siger, at lockouten er uklar formuleret. Hvad siger I?

Det er varslerne ikke – og det ved de faglige organisationer også udmærket. Lockouten er helt præcist formuleret. For eksempel er det krystalklart, at vi ikke lockouter psykiatrien.

Kan patienter komme i livsfare?

Nej. Rammeaftaler for en stor del af nødberedskaberne er på plads, og det skal sikre, at ingen alvorligt syge, fødende eller akut syge lades i stikken. Disse aftaler skal komme i stand, for det har begge parter – os og de faglige organisationer – simpelthen et ansvar for. Nu er læger med flere i gang med at forhandle de enkelte beredskaber på plads ude på hospitaler og sygehuse.

De faglige organisationer siger nu, at der ikke er tid nok til at forhandle nødberedskaber. Er det sandt?

Nej, men selvfølgelig bliver der travlt, måske må de også tage påsken i brug. Det kræver bare vilje, og den har vi, og den forventer vi selvfølgelig også, at de faglige organisationer har.

Optrapper I ikke konflikten?

Nej. Vores sigte er ikke at optrappe. Vi ønsker en forhandlingsløsning, og vi ønsker, at en eventuel konflikt rammer så få som muligt. Men de faglige organisationer har valgt at varsle meget bredt – og de trækker os med. Sådan er systemet. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker konflikt. Vi ønsker forhandlinger og løsninger for patienterne og borgerne.

Hvor stor vurderer I, at chancen er for en løsning i Forligsinstitutionen, så både strejke og lockout undgås?

Vi håber og tror på en forhandlingsløsning. Det vil vi arbejde for – for borgernes og patienternes skyld. Det har vi sådan set arbejdet på gennem hele forhandlingsforløbet.

Hvilken betydning kan en konflikt få for patienterne – ventelister bliver vel længere, og regionerne kan ikke overholde udrednings- og behandlingsretten?

En konflikt, hvor der ikke bliver arbejdet på hospitalerne som sædvanligt, vil naturligvis betyde, at der opstår ventelister. Hvor lange de bliver, og hvor stor en pukkel der er opstået, når konflikten er overstået, afhænger af konfliktens varighed.

Bliver kræftpatienter ramt?

Kræftpatienter er akutte patienter. Derfor bliver kræftpatienter taget hånd om som en del af nødberedskabet.

Kommer regionerne til at spare penge på konflikten?

Vi er til for borgernes skyld, og borgerne har naturligvis krav på senere at få den behandling i sundhedsvæsenet, som de ikke får under konflikten. Så nej, vi sparer ikke en krone.

Bliver fødende berørt?

Selve fødslerne er en del af nødberedskabet, og vi vil selvfølgelig sikre trygge fødsler. Men desværre kan fødselsforberedelsen rammes.

Hvad nu hvis I ikke får nødberedskaber på plads?

Det skal vi simpelthen, og det er umuligt at forestille sig, at ansvarlige læger vil blokere for, at der reddes liv. Så det arbejde skal nok falde på plads.

Tonen er meget hård i debatten. Vil det skade samarbejdet efter en konflikt?

Nej. Det, der sker nu, er efter de spilleregler, som vi har i Danmark, den såkaldte danske model, og til den hører, at parterne står overfor hinanden. Hvis det skulle føre til konflikt, så vil samarbejdet efter den konflikt være som før. Alle parter har pligt til at opføre sig professionelt.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Adam Wolf,
Administrerende direktør
T 3529 8265
M 2024 2220
E awo@regioner.dk
ADAM AWO.png (2)
Relaterede nyheder

Hvis du vil videre mere